Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

24. juni 2024 09:12

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. juni 2024 kl. 07.00 til 24. juni 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Der udkommer ikke døgnrapport for 22. juni og 23. juni.

 

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Kastaniehusene, Karlslunde, Greve

Bjergstedvej, Snertinge, Kalundborg

Gængehaven, Karlslunde, Greve

Troldmands Allé. Solrød Strand

Hersegade, Roskilde

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Absalonsvej, Holbæk

 

Tyveri fra køretøjer:

Lyngageren, Svogerslev, Roskilde (2 anmeldelser)

Gersagerparken, Greve

Boserupvej, Roskilde (2 anmeldelser)

Ledreborg Alle, Lejre

 

Vidner søges til sag om vanvidskørsel – Mullerupvej, Slagelse – Kalundborg

Politiet vil gerne i kontakt med vidner til en sag om vanvidskørsel på Mullerupvej mod Gørlev og ad Gørlev landevej, Høng Landevej og Kalundborgvej mod Slagelse fredag eftermiddag fra kl. 17.06.

 

Bilen, der blev kørt vanvidskørsel i, er en mørkegrå VW Amarok, der bl.a. kørte med en hastighed på over 200 km/t samt påkørte to biler med materielle skader til følge.

 

Var du vidne til vanvidskørslen, eller har du optagelser af vanvidskørslen fra dashcam fra din bil, så vil politiet meget gerne høre fra dig på telefon 114.

 

Færdselsuheld – Lindenborgvej, Roskilde

Kl. 10.35 skete et uheld, da en 62-årig mand fra Ugerløse, som kom kørende på sin motorcykel, overså, at den forankørende – en 57-årig mand fra Roskilde, bremsede ned i sin personbil for rødt lys i krydset Hyrdehøj / Vestvej. Den 62-årige motorcyklist påkørte personbilen bagfra og væltede i den forbindelse af sin motorcykel og kom i den forbindelse lettere til skade. Den 62-årige mand blev kørt til behandling på sygehuset.

 

Guldsælger på motorvejsafkørsel – Vestmotorvejen, afkørsel 35, Ringsted

Kl. 11.34 anmeldte en 38-årig mand, at han var blev stoppet af en udenlandsk mand på motorvejsafkørslen, og at den udenlandske mand havde sagt til den 38-årige, at han manglede kontanter. Den udenlandske mand havde tilbudt den 38-årige en guldring i bytte for kontanter, hvilket den 38-årige afslog, og han kørte fra stedet og alarmerede politiet.

 

Kvinde udsat for vold af aggressiv pige – Strandstræde, Kalundborg

Kl. 13.40 befandt en 38-årig kvinde fra Kalundborg sig hos et familiemedlem på Strandstræde, da de var vidne til, at en oprevet ung kvinde udøvede hærværk i en opgang, bl.a. ved at knuse en potteplante og en flaske samt smadre et vindue.

 

Den 38-årige tog kontakt til den uligevægtige unge kvinde, som udøvede vold mod den 38-årige ved at slå hende i ansigtet med flad hånd. Politiet kom frem til stedet og afhørte den 38-årige samt adskillige vidner, og fik derigennem fastlagt identiteten på en mistænkt i sagen, en 14-årig pige fra Holbæk.

 

Den mistænkte pige blev dog ikke fundet af patruljen, men kan forvente at blive kontaktet af politiet med henblik på at blive afhørt til sagen. Den 38-årige kvinde blev kørt til tjek på skadestuen.

 

Butikstyv tilbageholdt – Elmegade, Kalundborg

Kl. 17.08 anmeldte en ansat i et supermarked, at han havde tilbageholdt en butikstyv. En patrulje kom frem til stedet, hvor den tilbageholdte butikstyv viste sig at være en 21-årig kvinde fra Rumænien, der havde stjålet en flæskesteg, en flaske shampoo samt tre flasker spiritus til en samlet værdi af 954 kr.

 

Den 21-årige kvinde blev anholdt og sigtet for tyveriet, og hun blev taget med på politistationen, hvor hun blev registreret og afhørt til sagen ved hjælp af en tolk. Sagen blev afgjort på stedet med en straksbøde, som kvinden betalte.

 

Uligevægtig mand skabte uro på stationen – Ivar Huitfeldtsvej, Køge

Kl. 18.25 modtog politiet en anmeldelse om uro på stationen. Politiet kom frem og træf uromageren, som viste sig at være en uligevægtig 47-årig mand fra Indien, bosiddende i Taastrup, som blev kørt til en psykiatrisk akutmodtagelse for at få den fornødne omsorg og behandling.

 

Maritim indsats - Holbæk Havn, Holbæk

Kl. 18.40 sejlede politiets patruljebåd ud fra Holbæk Marina for at gennemføre patruljesejlads i Isefjorden. 23 sejlbåde blev kontrolleret for, om de havde medbragt de lovpligtige redningsveste til alle ombordværende.  Alt var i orden.

 

En vandscooter blev kontrolleret for redningsvest, certifikat og forsikring, og også her var alt i orden.

 

19 motorbåde blev kontrolleret for redningsveste, certifikater samt forsikringer. Flere fartøjer havde ikke det hele i orden, hvorfor de skal eftersende dokumentation for det manglende til politiet. Det drejede sig om: tre manglende forsikringscertifikater samt et manglende certifikat.

 

Da stort set alle fartøjer, der var ankeret op for at se på Skt. Hans-bålet ikke havde foretaget den lovlige afmærkning af ankringen med en ankerkugle, indgik politiet i en vejledende dialog med fartøjsførerne.

 

Kl. 22.15 var politibåden tilbage ved Holbæk Marina, og den maritime indsats sluttede dermed.

 

Overtrædelse af brandlovgivningen – Finervej, Gadstrup – Roskilde

Kl. 19.02 modtog politiet en anmeldelse om et større bål. En patrulje kom frem til stedet, hvor der var antændt et større ulovligt bål med bl.a. byggematerialer. En 58-årig mand kan forvente en sigtelse for overtrædelse af beredskabsloven for at have antændt det ulovlige bål.

 

Elektronikskraldere fik opsang af patrulje – Gammel Lyngvej, Køge

Kl. 19.15 anmeldte et vidne, at han holdt ved en tankstation og netop havde set tre mænd hoppe over et hegn og derved skaffe sig adgang til vareopbevaringen hos en byggemarked.

 

En patrulje kom frem til stedet og træf tre mænd fra Rumænien, som var i gang med at borttage elektronikaffald fra forretningens affaldscontainer. Under opsyn af patruljen lagde mændene elektronikaffaldet tilbage i containeren og fik i den forbindelse i klare vendinger besked på ikke at fjerne elektronikaffald fra butikken. Mændene kørte efterfølgende fra stedet på cykler.

 

Byggemarkedet ønskede ikke at anmelde noget, da mændene ikke havde opbrudt noget eller stjålet noget.

 

Uligevægtig mand skabte uro på stationen – Jernbaneplads, Holbæk

Kl. 22.24 modtog politiet en anmeldelse om uro på stationen. Politiet kom frem og træf uromageren, som viste sig at være en uligevægtig 34-årig mand fra Kalundborg, der blev sigtet for hærværk. Den 34-årige blev kørt til en psykiatrisk akutmodtagelse for at få den fornødne omsorg og behandling. Sagen mod ham afgøres på et senere tidspunkt.

 

Bil i brand – Højagervænget, Solrød Strand – Solrød

Kl. 22.51 modtog politiet en anmeldelse om en brændende bil. En patrulje og brandvæsnet kom frem til stedet, og bilbranden blev slukket. Overvågning på stedet viser en person, der antændte branden ved brug af brandbar væske, hvorefter han undløb.

 

Brandstifteren fremstod som:

Person iført sort hættetrøje, sorte bukser og sorte sko.

 

Politiet vil gerne høre fra personer, der har oplysninger i sagen. Kontakt os på telefon 114.

Ejeren af bilen – en 64-årige mand fra Afghanistan, bosiddende i Danmark, blev underrettet om branden. 

 

Overtrædelse af brandlovgivningen, Elverdamsvej, Kirke-Såby – Lejre

Kl. 23.15 modtog politiet flere anmeldelser om, at et bål var ude af kontrol. Politi og brandvæsen kom frem til stedet, hvor bålet blev slukket. Bålet bestod bl.a. af kabeltromler, der ikke må afbrændes, og samtidig var bålet placeret på et sted, som bevirkede, at flere træer i nærheden af bålet tog skade af strålevarme fra bålet, der var ca. 7x7 meter.

 

En 60-årig beboer på stedet blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, og han kan forvente at høre mere fra politiet, brandvæsnet og kommunen som følge af den ulovlige afbrænding.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

28. juni 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. juni 2024 kl. 07.00 til 28. juni 2024 kl. 07.00.

27. juni 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 27. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 26. juni 2024 kl. 07.00 til 27. juni 2024 kl. 07.00.

26. juni 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. juni 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. juni 2024 kl. 07.00 til 26. juni 2024 kl. 07.00.