Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 9. september 2026
Indbrud i hus førte til fire anholdte for narkohandel, cyklist alvorligt skadet efter sammenstød og mand sigtet for vold efter diskussion om hastighed. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 8. september 2026 kl. 07.00 til 9. september 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ingen
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Præstevangen, Strøby, Stevns
Degnefjorden, Lejre
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
IngenPersonbiler:
Skottehusvej, Lejre
Varebiler/lastbiler:
Parkvej, Borup, Køge
Kirkevænget, Ågerup, Roskilde
Lastbil væltet - Søvejen, Jerslev, Kalundborg
Kl 08.56 kom en lastbil ført af en 63-årig mand fra Tølløse for langt ud i rabatten med det ene hjulpar, og da jorden var blød begyndte lastbilen at krænge til siden og væltede til sidst ned ad en skrænt. Føreren blev kørt til undersøgelse på sygehuset men var ikke umiddelbart kommet til skade.
To cyklister i alvorligt uheld - Toldbodvej, Køge
Kl 12.07 stødte to cyklister sammen idet den ene af cyklisterne, en 71-årig kvinde fra Stevns, tilsyneladende kørte imod ensretningen på stedet. Den ene af de to, en mand på 82 år fra Køge, kom alvorligt til skade i forbindelse med faldet og blev i kritisk tilstand kørt til behandling på sygehuset. En bilinspektør blev tilkaldt for at undersøge ulykkesstedet nærmere.
Bilist muligt ramt af golfbold - Roskildevej, Tune, Greve
Kl 13.16 oplyste en 62-årig mand fra Fyn, at hans lastbil var blevet ramt af noget, der kom flyvende ud fra et buskads og gav et stenslag. En patrulje kørte frem til stedet men fandt intet af interesse. Der har formentligt været tale om en vildfaren golfbold fra en nærliggende golfbane.
Sigtet for vold efter uenighed i trafikken - Brinken, Strøby, Stevns
Kl 14.40 opstod der en diskussion mellem en 73-årig mand fra lokalområdet og en gruppe unge i to biler. Manden mente tilsyneladende, at de unge kørte for stærkt og forsøgte at komme i dialog med dem om det, ved bl.a. at forsøge at åbne bildørene. På et tidspunkt får han et skub, der gør, at han falder om på jorden. Politiet fik kontakt til en 19-årig ung mand fra Hårlev, der erkendte, at han havde givet manden et skub. Den 19-årige er nu sigtet for vold, hvilket han nægter.
Bilist ramt af ukendt genstand - Skovgårdsvej, Køge
Kl 19.26 anmeldte en 31-årig mand fra Sydsjælland, at hans bil var blevet ramt af en ukendt genstand, så forruden gik i stykker, da han kørte på Sydmotorvejen. Han vurderede selv, at det var noget på størrelse med en tennisbold, der havde ramt forruden. Det skete da han passerede under en mindre bro, men han så ikke nogle personer på broen. Det har ikke været muligt for politiet at konstatere, hvad der kan have ramt bilen.
Opfølgning: Fund af narko - Strøby, Stevns
I forbindelse med efterforskningen af det indbrud i hus til salg, som var omtalt på gårsdagens pressedøgnrapport, blev der under ransagning af en adresse i Strøby fundet 350 gram amfetamin, 250 gram hash, flere mobiltelefoner samt en mængde el-værktøj og flere el-cykler og el-løbehjul, som nu skal undersøges, så det kan afgøres, om der er tale om tyvekoster. På adressen blev truffet to mænd og en kvinde, som alle blev anholdt til sagen. Efter endt sagsbehandling blev to af de fire løsladt, mens de sidste to blev sendt til afsoning, da de havde et udestående med Danmarks Fængsler. Alle fire er i forbindelse med de fund, der blev gjort, sigtet for salg af narko. Den videre efterforskning skal så afgøre, i hvilket omfang, de også skal sikres for indbrud eller tyveri.
Ang hændelsen i nat i Slimminge ved Ringsted, hvor politiet har affyret varselsskud, henvises til udsendt pressemeddelelse.