Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

8. maj 2024 09:19

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 8. maj 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 7. maj 2024 kl. 07.00 til 8. maj 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Mølleengen, Jyllinge, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Tjørnens Kvarter, Høng, Kalundborg
Marievej, Høng, Kalundborg

Ung mand på for hurtig knallert - Lendrumvej, Strøby - Stevns 

Kl. 08.20 blev en 17-årig mand sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da han kom kørende ad Lendrumvej mod øst på en knallert, som kørte betydeligt stærkere end de tilladte 30 km/t. En patrulje beslaglagde knallerten med henblik på udmåling af den og senere genudlevering. Den unge mand kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet i den sag.

Færdselsuheld - Munkholmvej, Holbæk

Kl. 09.33 blev en 60-årig mandlig cyklist fra Holbæk, der kørte i retning mod vest, påkørt af en 66-årig mandlig bilist fra Holbæk, der ligeledes kørte i vestlig retning, men som overså cyklisten i forbindelse med et højresving ind mod et tankanlæg. Cyklisten væltede ved påkørslen og var lettere tilskadekommen. Cyklisten blev kørt på sygehuset til behandling. 

Hastighedsovertrædelse - Darupvej, Roskilde

Kl. 10.17 var færdselspolitiet på pletten på Darupvej på en strækning, hvor der - pga. netop afholdt kræmmermarked på Dyreskuepladsen - er skiltet med 30 km/t. En 49-årig mand fra Klippinge, som kom kørende på strækningen, blev målt til at køre 73 km/t. Der nedlægges påstand om frakendelse af kørekortet. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Færdselsuheld - Skagerakvej, Holbæk

Kl. 10.24 skete et sammenstød mellem tre biler i forbindelse med, at en bil skulle foretage et venstresving og en bagfra kommende bilist overså dette og påkørte en bil, der blev skubbet frem og ramte den venstresvingende bil. Patruljen på stedet skønnede, at føreren af den bagfra kommende bil, en 35-årig mand fra Køge, var påvirket, og han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, og han blev derfor anholdt med henblik på at få udtaget en blodprøve. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Nøgen mand - Adelers Alle, Fårevejle - Odsherred

Kl. 10.46 anmeldte en 58-årig kvinde fra Jyderup, at der gik en nøgen mand rundt i Fårevejle. En patrulje blev sendt til stedet, men kunne ikke finde nogen spor af den nøgne mand. Patruljen kørte derfor videre til andre opgaver.

Tyv stjal oksekød og champagne - Østergade, Store-Heddinge - Stevns

Kl. 10.56 lykkedes det en mand at slippe afsted med 12 oksemørbrader og to flasker champagne til en samlet værdi af 5200 kr. fra et supermarked. Via videoovervågning kunne personale se, at manden havde lagt tyvekosterne i et indkøbsnet, som han skjulte under sin jakke, da han forlod butikken og gik ud til en parkeret bil. Politiet skal nu forsøge at finde frem til gerningsmanden.

Ung mand på for hurtig knallert - Norsvej, Køge 

Kl. 13.15 blev en 16-årig mand fra Køge sigtet for overtrædelse af færdselsloven, da han kom kørende på et stisystem ved Asgård skole på en knallert, som kørte betydeligt stærkere end de tilladte 30 km/t og som manglede baglygte og refleks bagpå. En patrulje beslaglagde knallerten. Der nedlægges påstand om frakende af knallertkørekort. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Butikstyveri - Rådhusstræde, Køge

Kl. 15.00 blev to 13-årige piger fra Køge taget på fersk gerning for butikstyveri, da de i en materialist havde stjålet skønhedsprodukter til en værdi af 264 kr. De to piger blev afhørt under tilstedeværelse af deres værger, og de sociale myndigheder blev underrettet om tyveriet.

Bedrageri - Holbæk

Kl. 16.23 anmeldte en pårørende til en kvinde i 90'erne, at hun var blevet udsat for bedrageri. Kvinden var blevet kontaktet på telefon af en mand, der oplyst, at der var blevet overført 11.000 kr. fra kvinden konto til en udenlandsk konto, og at der inden for kort tid ville komme en bankansat hjem til kvinden. 

Kort tid efter dukkede en mand op på kvindens adresse og hævdede, at han skulle stemple kvindens hævekort i sin bil og at han derefter ville vende retur med kortet. Dette skete ikke. 

Der var efterfølgende forsøgt overført 15.000 kr. fra kvindens kort, men denne overførsel blev stoppet af banken, og kvindens kort blev efterfølgende spærret, så det ikke kunne blive misbrugt.

Lov om arbejdsmiljø - Munkholmvej, Kirke-Såby - Lejre

Kl. 16.31 skete en arbejdsulykke, da en 57-årig mand fra København i forbindelse med noget arbejde på stedet faldt ca. 2 meter ned fra et stillads og i den forbindelse kom lettere til skade. Manden blev bragt til sygehuset til behandling. Arbejdstilsynet underrettet.

Bedrageri - Roskilde

Kl. 17.27 anmeldte pårørende til en kvinde i 90'erne bosiddende i det centrale Roskilde, at kvinden ca. kl. 15.30 var blevet udsat for bedrageri, da hun først var blevet kontaktet af en mand på telefon og efterfølgende en mand, der dukkede op på hendes adresse og fik overtalt kvinden til at udlevere hendes dankort. Der blev efterfølgende hævet 6.000 kr. og overført 15.000 kr. til en ukendt konto.

 

Kort køretur i stjålet bil gav fuld plade - Nørregade, Køge

Kl. 19.14 fik politiet en anmeldelse fra en 55-årig mand fra Holmegaard, som oplyste, at han i forbindelse med afhentning af fastfood kortvarigt havde efterladt sin bil tændt og med nøglen siddende i, mens han skulle hente sin mad. Da manden kort efter kom retur, var bilen blevet stjålet. Et vidne kunne fortælle, at en ung mand havde sat sig ind i bilen og var kørt fra stedet. 

Fem minutter senere fandt politiet bilen henkastet og aflåst i nærheden og meget tæt på togstationen. Politiet besluttede derfor at tilbageholde det tog, der netop havde forladt Køge St. med retning mod København. Det viste sig at være en god ide - i toget befandt sig nemlig en mand, der svarede til signalementet på biltyven, og den unge mand viste sig at være i besiddelse af bilnøglen til den stjålne bil.

Biltyven - en 23-årig mand fra Brøndby - blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen. Desuden blev han sigtet for sprit- og narkokørsel samt kørsel i frakendelsestiden, da han var påvirket og ikke var i besiddelse af en gyldigt kørekort. Under visitation af manden blev han fundet i besiddelse af euforiserende stoffer, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. 

Manden blev afhørt til sagen og fik udtaget en blodprøve, og han er efterfølgende blevet løsladt. Han kan forvente at høre mere fra politiet i forhold til de mange sigtelser.

Mand kom til skade i forbindelse med lagkagekasteri - Kirkestræde - Holbæk

Kl. 20.32 ringede en kvinde 112, da en ung mand var kommet til skade og at der var en kniv i umiddelbart nærhed af manden.

Politi og en ambulance kom frem til stedet, hvor det viste sig, at manden - der er 16 år og fra Mørkøv - havde overflaske skader. Årsagen hertil var, at den 16-årige havde været sammen med en gruppe personer, der havde købt kager i et nærliggende supermarked. 

På et tidspunkt var de unge mennesker begyndt at kaste kagerne efter hinanden. Den 16-årige havde forsøgt at gribe en lagkage, da han kom til lettere skade og blev snittet af en kniv, han selv var i besiddelse af. 

Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven, da han ikke havde et anerkendelsesværdigt formål med at bære kniven, som falder under bestemmelserne i knivloven. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.
  

Brand i garage - Skovvænget, Sigerslev, Store-Heddinge - Stevns

Kl. 00.19 indløb et alarmopkald om brand i en garage. Politi og brandvæsen kom frem til stedet og fik slukket branden, der var opstået i et askebæger, og derefter havde det spredt sig til et køleskab med det resultat, at alt inventar i garagen udbrændte. Heldigvis havde branden ikke spredt sig til andre bygninger.

To personer blev tilset i en ambulance, men de var ikke kommet alvorligt til skade.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

17. maj 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. maj 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. maj 2024 kl. 07.00 til 17. maj 2024 kl. 07.00.

16. maj 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. maj 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 15. maj 2024 kl. 07.00 til 16. maj 2024 kl. 07.00.

15. maj 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. maj 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. maj 2024 kl. 07.00 til 15. maj 2024 kl. 07.00.