Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

1. august 2024 10:58

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 1. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 31. juli 2024 kl. 07.00 til 1. august 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Frydenhøj, Greve

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Hastings Alle, Greve
Nøkkerosevej, Køge - Forsøg
Willumsens Alle, Karlslunde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Toftebuen, Vindinge - to biler


Mand sigtet for blufærdighedskrænkelse - Slotshaven, Holbæk

Onsdag morgen omkring kl. 08.00 fik politiet anmeldelse fra to kvinder, der boede på hver deres adresse på Slotshaven om, at en mand havde beluret dem tidligere på morgenen.

De to kvinder, begge omkring 20 år, havde begge ligget delvist afklædt i deres seng og sovet. I det ene tilfælde gik manden langsomt forbi en havedør, mens han kiggede på kvinden. Den anden kvinde vågnede ved, at der pludselig stod en mand i hendes lejlighed og kiggede på hende. Han var kommet ind via en åben havedør og sagde, at han blot ønskede et bad, hvilket kvinden afviste. Han forlod herefter lejligheden.

En patrulje kørte til området, hvor de traf en 43-årig mand fra Holbæk, som passede på signalementet. Han blev anholdt og sigtet for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Efter afhøringen blev han løsladt, men politiet undersøger nu om de er andre sager om blufærdighedskrænkelse i området, som den 43-årige kan stå bag.

Drukneulykke - Gammarinavej, Nykøbing Sj. - Odsherred

Kl. 08.00 kom et alarmopkald om en drukneulykke på en strand i Nykøbing Sj., hvor en mand var set afklæde sig svømme ud efter sin hund, som befandt sig 200-300 meter ude i vandet. Vidner så manden komme i nød og tilkaldte hjælp. To kvinder bjærgede den livløse mand i land og lavede førstehjælp indtil redningen nåede frem. Han blev bragt til sygehuset med lægehelikopter, hvor han blev erklæret død. De pårørende til den afdøde, en 55-årig mand fra Vestegnen, er blevet underrettet.

Arbejdsulykke - Hallas Allé, Kalundborg

Kl. 11.38 kom et alarmopkald om en arbejdslykke, hvor en mand havde fået stød på nogle kabler. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 32-årige mand fra Fyn blev kørt til behandling. Der var ingen melding om livstruende tilskadekomst, men politiet optog rapport om ulykken og orienterede Arbejdstilsynet.

Brand i hæk - Byvej, Tureby - Køge

Kl.12.46 kørte politi og brandvæsen til Tureby, hvor der var gået ild i en hæk i forbindelse med brug af en ukrudsbrænder. Beboeren havde sikret sig og havde en haveslange klar, så han fik selv slukket branden før redningen nåede frem. Der blev ikke behov for yderligere indsats.

Arbejdsulykke - Mimersvej, Køge

kl. 13.19 blev en mand ramt af en gaffeltruck på et lager i Køge. En gaffeltruck bakkede idet en 41-årig mand fra Vestegnen steg ned fra en anden gaffeltruck, så han kom i klemme mellem de to trucks. Han blev kørt til sygeshuset til behandling for skader i foden, og politiet optog rapport og orienterede Arbejdstilsynet.

Alvorligt uheld med knallert - Dragsmøllevej/Tuborgvej, Hørve - Odsherred

Kl. 14.04 blev en 53-årig kvinde fra lokalområdet ramt af en lastbil i krydset Dragsmøllevej/Tuborgvej. Kvinden kørte ad Tuborgvej, hvor der er vigepligt mod Dragsmøllevej. Hun kørte frem i krydset og ud foran lastbilen, som påkørte hende. Hun kom slemt til skade, og blev hentet i lægehelikopter. Lastbilchaufføren, en 25-årig mand fra Valby var stærkt rystet, men blev kort afhørt til sagen, Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet, som blev afspærret imens. Vejen blev genåbnet omkring kl. 16.40. Kvindens tilstand meldes efterfølgende at være stabil, men hun pådrog sig alvorlige skader i sit ben.

Udenlandske butikstyve - Stationscentret, Roskilde

Kl. 16.02 blev tre udenlandske mænd tilbageholdt i Føtex, hvor de var mistænkt for i forening at have stjålet Redbull, sokker og en el-tandbørste til en samlet værdi af 282 kr. Politiet kom frem og anholdt de tre mænd fra Pakistan i alderen 21,23 og 24 år. De viste sig alle at være asylansøgere i Sverige, og tyverisagen afgøres med bøde. De tre er fortsat anholdt og sagen vedr. ophold i Danmark behandles af udlændingeafdelingen.

Kontrol af tunge køretøjer - Karslunde Rasteplads, Greve

Onsdag afholdt Tungvognscenter Øst en kontrol på Karlslunde Rasteplads i Greve. 36 køretøjer blev kontrolleret, heraf fire udenlandske. Følgende sager blev skrevet:

- Dansk lastbil: 4 sager fejl og mangler - synsindkaldelse
- Dansk lastbil: 1 sag fejl og mangler - øvrige
- Dansk påhængs-/ sættevogn: 1 sag fejl og mangler - synsindkaldelse
- En sag vedr. kørekort ikke erhvervet til den pågældende kategori
- Dansk lastbil: 1 sag overlæs - totalvægt
- Uddannelseskrav til fører: 1 sag
- Dansk bus: 1 sag - fejl og mangler nummerpladeinddragelse
- Dansk bus: 3 sager - Kontrolapparat, fejl ved eller brug af
- Dansk bus: 1 sag - Køre ikke erhvervet til den pågældende kategori
- Dansk lastbil: 4 sager - Køre- og hviletidsbestemmelser
- Dansk bus: 1 sag - Registreringsbekendtgørelsen
- Varebil: 1 sag - Håndholdt mobiltelefon
- Varebil: 3 sager - Overlæs - totalvægt

Tungvognscenter Øst står for kontrol af tungvogne på hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, og kontroller afholdes løbende.

Mand anholdt og sigtet for flere tyverier - Toftebuen, Vindinge

Kl. 02.50 fik politiet anmeldelse fra en borger på Toftebuen i Vindinge, som var vågnet ved lyden af en vinkelsliber. Udenfor var en mand i gang med at stjæle familiens ladcykel, som han stak af med. Flere patruljer satte straks kursen, og kl. 02.56 anholdt en hundepatrulje en 21-årig mand fra Fyn, som kørte ad Toftebuen på ladcyklen. Han blev sigtet for tyveri og taget med på politistationen, hvor han blev sat til afrusning i detentionen, idet han var påvirket.

Den anholdte mand havde tyvekoster fra flere indbrud i biler i området på sig ved anholdelsen. Efterforskningen af sagen viser desuden, at han kan mistænkes for flere tyverier og tyveriforsøg fra biler i Vindinge. Politiet er i skrivende stund ved at danne sig et overblik over sagens omfang, og hvor meget den 21-årige skal sigtes for.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

22. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 21. november 2024 kl. 07.00 til 22. november 2024 kl. 07.00.

21. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 20. november 2024 kl. 07.00 til 21. november 2024 kl. 07.00.

20. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 20. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. november 2024 kl. 07.00 til 20. november 2024 kl. 07.00.