Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

11. juni 2026 08:58

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. juni 2026

Ung mand overrasket af cyklende betjente - Mulige tricktyverier afværget - Hus fik store brandskader efter brug af ukrudtsbrænder

Døgnrapport

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. juni 2026 kl. 07.00 til 11. juni 2026 kl. 07.00.



Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bækager, Greve
Hørkærhaven, Jerslev Sj.

Indbrud i fritids-/sommerhus:

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Kronhøjvej, Store-Heddinge

Tyveri fra køretøjer:

 

Personbiler:

Ingen

Varebiler/lastbiler:

Ingen

Mistanke om lattergas - Motelvej, Karlslunde, Solrød

Kl 12.37 fik politiet et tip om, at en mand var set siddende i en bil med en flaske lattergas i bilen. En patrulje kom frem og fik kontakt til manden. Der var tale om en 33-årig mand fra Vejle.

I bilen blev fundet en flaske lattergas og han blev derfor sigtet for at være i besiddelse af det og samtidigt sigtet for at køre under påvirkning af lattergas. Han blev taget med til udtagning af blodprøve, som så vil vise senere, om manden var påvirket.

Overrasket af cyklende politi - Ladegårsparken, Holbæk

Kl 13.30 bemærkede en cykelpatrulje fra lokalpolitiet at en 16-årig dreng - ligeledes på cykel - kørte foran dem med 1600 kroner i hånden i sedler. Drengen bemærkede ikke, at de cyklende betjente fik sneget sig ind på, og da han fandt ud af, hvem der var i hans baghjul, så forsøgte han forgæves at skjule pengesedlerne på ryggen.
Betjentene valgte at visitere ham og fandt diverse former for tom emballage, der normalt vil indeholde hash og rygeremedier til samme. Politiet sørger nu for at underrette de sociale myndigheder om bekymringen for drengen.

Mulige tricktyverier afværget - Roskilde

Kl 17.29 kontaktede en 75-årig kvinde fra den centrale del af Roskilde politiet og fortalte, at hun tidligere på dagen var blevet opsøgt at tre personer, der havde vist interesse for, at hendes hus var til salg. De ville meget gerne ind og se huset, men det afviste kvinden. Hun fik henvist dem til at kontakte ejendomsmægleren og fik låst døren, inden de tre fik mulighed for at komme indenfor. Hun kunne efterfølgende se, at de gik videre om i haven og havde forsøgte at kigge ind i huset. Der var tale om to mænd og en kvinde.

Kl 18.25 var det en 36-årig mand fra den nordlige del af Roskilde kommune, der anmeldte, at han kort forinden havde haft besøg af et rumænsk ægtepar, der var kommet, fordi den mandlige del af parret ønskede at købe en højtaler, som den 36-årige havde sat til salg via Facebook. Manden prøvede højtaleren på meget høj lydstyrke, og imens virkede kvinden meget interesseret i at studere lejligheden. De to forlod til sidst huset meget pludseligt og kørte fra stedet.

Politiet ved af gode grunde ikke, hvad der var personernes ærinde i de to sager, men opfordrer generelt borgerne til at være opmærksomme på personer, der under det ene eller andet påskud forsøger at skaffe sig adgang til folks bopæl.

Ulovlig knallert standset - Tofthøjvej, Viby Sjælland, Roskilde

Kl 19.45 standsede færdselspolitiet en 16-årig dreng på knallert. En undersøgelse af knallerten viste, at den var ændret, så den kunne køre hurtigere end beregnet. Den 16-årige kan nu se frem til en betinget frakendelse af kørekortet til lille knallert.

Butikstyv standset - Over Bølgen, Greve

Kl 20.23 blev politiet tilkaldt til et supermarked, hvor en 42-årig herboende ukrainsk mand havde stjålet spiritus, ost, spegepølser og laks til i alt godt 2600 kroner. Manden erkendte tyveriet og butikken fik varerne retur.

Brand i hus efter brug af ukrudtsbrænder - Humle Bakke, Vipperød, Holbæk

Kl 21.24 kørte politi og brandvæsen til melding om brand i carport, hvor ilden truede med at sprede sig til selve huset.

Alle personer kom selv ud og i sikkerhed. Flere naboer i området fik besked på at lukke døre og vinduer pga røgudviklingen fra branden. Branden opstod i carporten efter brug af en ukrudtsbrænder, og selvom husejeren havde sørget for en vandslange klar under brugen af ukrudtsbrænderen, så fik ilden hurtigt fat og spredte sig til huset. Trods brandvæsnets indsats, skete der så store skader på huset, at familien måtte genhuses.

Politi på kontrolaktion - Greve, Roskilde, Køge

Midt- og Vestsjællands Politis lokalpoliti deltog onsdag på en kontrol af flere kiosker. Kontrollen blev udført i samarbejde med Skattestyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Arbejdstilsynet.
Der var tale om i alt seks kiosker i Greve, Roskilde og Køge. Ingen af stederne der noget for politiet.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

10. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 10. juni 2026

13-årig på ulovligt el-løbehjul, 16-årig på ulovlig knallert og ældre kvinde udsat for frækt tyveri på gaden.

9. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 9. juni 2026

Mand blottede sig for kvindelig cyklist, butiksansat udsat for vold og farligt løbehjul taget med af politiet. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 8. juni 2026 kl. 07.00 til 9. juni 2026 kl. 07.00.

8. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 8. juni 2026

Mænd på polterabend kørte galt på ATV´er - Tyveri af høretelefoner endte i røveri - Mand i G-streng sigtet for at blotte sig.