Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. november 2026
Strømnedbrud på Sejerø, forsøg på indbrud i guldsmed og mand fremstilles i grundlovsforhør for brandstiftelse.
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 11. november 2026 kl. 07.00 til 12. november 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Nørregade, Køge
Rønnedvej, Ringsted
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Klosterengen, Kalundborg X 2
Blommehaven, Solrød Strand
Bellisvej, Solrød Strand
Pyronsvej, Solrød Strand
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Personbiler:
Dønnergårds Alle, Greve
Varebiler/lastbiler:
Ingen
Sigtet for brugstyveri og stjålne nummerplader – Nordgårdsvej, Sjællands Odde
Kl. 09.41 kontaktede en mand politiet, da han for fire dage siden havde fået stjålet sine nummerplader. Nu stod han og kiggede en varebil, der holdt med nummerpladerne på. Da politiet kom til stedet, kunne de konstatere, at bilen også var meldt stålet, da den ikke var blevet leveret tilbage til det udlejningsfirma, hvor den var lånt fra. Manden, der havde stjålet bilen, var en 40-årig mand Sjællands Odde. Manden var i forvejen blevet frakendt kørekortet, men det havde ikke holdt ham fra at køre i den stjålne varevogn og påsætte de stjålne nummerplader. Derfor endte den 40-årige mand med sigtelser for brugstyveri, tyveri af nummerplader samt for kørsel uden førerret. Manden erkendte.
Strømnedbrud – Sejerø
Kl. 23.24 blev politiet oplyst, at der var strømnedbrud på Sejerø. Nedbruddet havde ikke påvirket telefonnettet. Cerius sejlede til øen for at finde frem til årsagen til nedbruddet, som med stor sandsynlighed skyldes en fejl på et kable, og der var ingen tegn på, at der skulle være tale om en bevidst handling. Til morgen er der igen kommet strøm på øen, men Cerius arbejder forsat på at udbedre fejlen, der var skyld i nedbruddet.
Forsøg på indbrud i guldsmed – Nørregade, Køge
Kl. 03.17 ringede en kvinde til politiet, da hun kort forinden havde hørt et stort brag fra en guldsmedsforretning. Flere vidner havde herefter set to mænd, som de beskrev som værende 18-25 år og spinkle af bygning løbe fra stedet. De to mænd havde haft hættetrøjer på, hvor hætten var trukket op over hovedet.
På fronten af forretningen kunne politiet se, at en rude var blevet smadret, men at det ikke var lykkedes at komme igennem den næste rude. Personerne havde derfor ikke haft adgang til butikken, og der var ikke blevet stjålet noget.
Selvom det er sket i løbet af natten, så hører politiet gerne fra personer, der kunne havde set noget. Særligt i relation til de to mænd, som er blev set løbe fra stedet. Kontakt politiet på tlf: 114, hvis du har oplysninger.
Opdatering på brand i bygning - Rengegade, Store-Heddinge, Stevns
På gårsdagens døgnrapport blev en brand i en opgang omtalt. Efterforskningen førte til, at en 36-årig mand fra Sydsjælland blev anholdt senere på aftenen på mistanke om, at han kunne være den, der havde antændt branden. Manden blev dog løsladt igen efter endt afhøring. Politiets videre efterforskning har ført til, at manden igen er blevet anholdt og nu fremstilles i grundlovsforhør sigtet for straffelovens §180. Det er kl. 11.15 ved Retten i Roskilde.