Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

13. november 2026 10:34

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 13. november 2026

To kvinder forsøgte at komme ind i private hjem - Nabo slog alarm ved indbrud - Kaniner og høns fundet døde.

Døgnrapport

 

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. november 2026 kl. 07.00 til 13. november 2026 kl. 07.00.

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Nørregade, Køge
Skomagergade, Roskilde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bellisvej, Svinninge
Søparken, Roskilde
Hedevej, Solrød Strand
Skipperhusene, Solrød Strand
Bøllingsvej, Ringsted
Birkevej, Solrød Strand
Munkevangen, Køge
Kornvej, Jyllinge
Omfartsvejen, Holbæk

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Kirkestræde, Havdrup

Tyveri fra køretøjer:

Personbiler:
Ingen

Varebiler/lastbiler:
Hovedgaden, Ugerløse
Præstevænget, Ugerløse


To kvinder forsøgte at komme ind i private hjem - Hårlev, Stevns og Bjæverskov, Køge

Kl. 09.37 kontaktede en kvinde fra Hårlev Bygade i Hårlev på Stevns politiet, efter at hun kort forinden havde fået besøg af to kvinder i sit hjem. Kvinderne talte ikke dansk, men gestikulerede, at de havde en baby, som havde brug for mad. Kvinderne blev beskrevet som værende i 20-30-årsalderen, almindelige af bygning og iført henholdsvis en lang grøn dunjakke og sort tøj.

Kl. 10.38 modtog politiet endnu en anmeldelse fra Solsiden på Stevns, hvor to kvinder var mødt op på en privatadresse og havde bedt om at få fyldt en vandflaske. Kvinderne gik ind i huset, og beboeren måtte nærmest skubbe dem ud igen. Han havde holdt øje med kvinderne og konstaterede, at de ikke havde stjålet noget. Beskrivelsen af de to kvinder svarede til den første anmeldelse.

Kl. 13.15 blev politiet kontaktet af en mand fra Vemmedrupvej i Bjæverskov, hvor to kvinder havde banket på og bedt om varmt vand, et toiletbesøg og mad til et barn. Mandens kone havde lukket kvinderne ind, men da manden blev opmærksom på deres tilstedeværelse, bad han dem om at gå, hvilket de gjorde. Kvinderne blev her beskrevet som omkring 150 cm høje, mørkhårede og iført henholdsvis en mørk og en beige frakke.

Selvom signalementerne varierer, vurderer politiet, at der kan være tale om de samme to kvinder i alle tre tilfælde. Der blev umiddelbart ikke stjålet noget, men politiet undersøger nu anmeldelserne for at afklare, om kvinderne har forsøgt at skaffe sig adgang til boligerne med henblik på tyveri, og vil gerne høre fra vidner, som har bemærket de to kvinder og kan komme med yderligere oplysninger evt. om et køretøj.

Juicetyv - Stationscentret, Roskilde

kl.12.26 anmeldte et supermarked, at de havde tilbageholdt en 17-årig ung mand fra Roskilde, som havde stjålet en Capri Sonne juice til 14,50 kr. Han var blevet opfarende over for personalet. En patrulje kørte til stedet, hvor den unge mand var faldet til ro. Han blev sigtet for butikstyveri og hans forældre og de sociale myndigheder blev underrettet.

To gange narkokørsel - Holbæk og Odsherred

Kl 16.19 sigtede og anholdt en patrulje en bilist, som kom kørende på Omfartsvejen i Holbæk i påvirket tilstand. En narkotest viste positiv, så den 27-årige mand fra Asnæs blev taget med til en blodprøveudtagelse og løsladt kl. 16.34.

Kl. 17.12 blev samme mand stoppet på Adelers Allé i Gislinge, hvor han igen kørte bil, selvom han var påvirket. Han blev anholdt endnu engang og taget med til en ny blodprøveudtagelse og herefter løsladt.

Spiritusuheld på lille knallert - Nybyvej, Kalundborg

kl. 20.29 kørte en 65-årig mand fra Kalundborg galt på en lille knallert, da han mistede herredømmet på Nybyvej i Kalundborg. Manden kom til skade, og der blev tilkaldt politi og ambulance. Den 65-årige blæste i alkometeret, da der var mistanke om, at han var spirituspåvirket, og resultatet bekræftede, at han havde en promille væsentligt over det tilladte. Han blev kørt til behandling for en skade i benet, hvor han samtidig fik udtaget en blodprøve.

Nabo slog alarm ved indbrud - Kornvej, Jyllinge - Roskilde

Kl. 03.36 slog en opmærksom nabo alarm, da han blev vækket af en lyd fra naboen og så en mørk skikkelse gå omkring huset. I garagen blev lyst med en lommelygte, og der kom høje bump fra stedet.

Politiet kørte hastigt frem, hvor en patrulje så en mand stikke af til fods. Han beskrives som ca. 180 cm høj, alm. af bygn., sort tøj muligt med hvid skrift på det ene ben.

Det lykkedes tyven at stikke af fra patruljen, men en hundepatrulje og politiets indsatsleder kørte til stedet og iværksatte en eftersøgning af tyven, men fandt desværre ikke frem til ham. Det lader til at tyven blev forstyrret, og ikke fik noget med sig fra stedet. Stor ros til den opmærksomme nabo, som straks reagerede og slog alarm.

Vidner som har set noget i forbindelse med sagen bedes ringe til politiet på tlf. 114.

Kaniner og høns fundet døde - Hørve - Odsherred

Kl. 07.42 fredag morgen anmeldte en borger i Hørve, at hun havde fundet to kaniner og fem høns døde i haven. Dyrenes hoveder var adskilt fra kroppene. Politiets undersøgelser på stedet tyder på, at det formentlig er en ræv, som har forårsaget skaderne. Der er blandt andet fundet bidmærker på dyrene og rød pels på stedet.

Et lignende tilfælde blev anmeldt onsdag morgen, hvor en mand i samme kvarter havde fundet sin kanin død i buret med hovedet fjernet.

Politiet undersøger fortsat de to hændelser for at afklare, om der kan være tale om dyremishandling.

 

 

12. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. november 2026

Strømnedbrud på Sejerø, forsøg på indbrud i guldsmed og mand fremstilles i grundlovsforhør for brandstiftelse. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 11. november 2026 kl. 07.00 til 12. november 2026 kl. 07.00.

11. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. november 2026

Brand i bygninger i både Store-Heddinge og Mørkøv og stjålet cykel førte til fund af våben og narko. Læs uddraget af døgnets hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. november 2026 kl. 07.00 til 11. november 2026 kl. 07.00.

10. november 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 10. november 2026

Spirituspåvirkede mænd, narkopåvirkede mænd og spiritus- og narkopåvirkede mænd i trafikken samt to mænd der afledte en kassemedarbejder og stjal kassebeholdningen fra dagligvarebutik.