Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

16. august 2024 09:48

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 15. august 2024 kl. 07.00 til 16. august 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Lundemosen, Greve

Byager, Greve

Nældebjerg Alle, Greve

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Lindenborgvej, Roskilde

 

Påvirket bilist – Sæbyvej, Høng – Kalundborg

Kl. 10.02 standsede en patrulje en uindregistreret knallert, der blev ført af en 31-årig mand fra Høng. Knallertføreren benyttede ikke lovpligtig hjelm og havde ikke tegnet forsikring på knallerten. Manden, der var påvirket af alkohol over det tilladte, blev sigtet for lovovertrædelserne og fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

 

Hastighedsovertrædelse – Blakledsvej, Hvalsø - Lejre

Kl. 10.52 blev en 36-årig mand fra Kirke-Hyllinge målt med politiets lasermåler til en hastighed på 89 km/t, til trods for at hastigheden ikke må overstige 50 km/t på strækningen. Manden blev sigtet i sagen, og der nedlægges påstand om frakendelse af kørekortet.

 

Hastighedsovertrædelse – Blakledsvej, Hvalsø - Lejre

Kl. 11.40 blev en 53-årig mand fra Lejre målt med politiets lasermåler til en hastighed på 84 km/t, til trods for at hastigheden ikke må overstige 50 km/t på strækningen. Manden blev sigtet i sagen, og der nedlægges påstand om frakendelse af kørekortet.

 

Hardball-våben fundet i vandløb – Hundigevej, Greve

Kl. 12.30 modtog politiet en anmeldelse fra en vandløbsopmåler, der havde gjort et mistænkeligt fund i et vandløb tæt ved Lille Vejleå. En patrulje kom frem til stedet, hvor fundet viste sig at være en geværlignende genstand samt en metalpistol, der blev sikret af politiet. Fundene er efterfølgende blevet undersøgt nærmere, og der er tale om hardball-våben. Hvordan de er havnet i vandløbet, er uvist.

 

Kabineknallert på motorvejen – Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl. 13.19 modtog politiet en anmeldelse om, at en kabineknallert befandt sig i nødsporet på motorvejen. En patrulje fik kontakt til en 47-årig mand fra Herfølge på kabineknallert, som befandt sig ved afkørsel 27. Manden blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og blev ledt væk fra motorvejen af patruljen. Han kan forvente at høre mere fra politiet på et senere tidspunkt.

 

Påvirket bilist – Skovvejen, Mørkøv – Holbæk

Kl. 14.59 blev en 29-årig mand fra Tønder Kommune sigtet for kørsel i påvirket tilstand, da han kom kørende ad Skovvejen i vestlig retning. Manden blev sigtet for kørsel uden førerret. I bilen blev der fundet 98,72 gram hash, og manden blev sigtet efter lovgivning om euforiserende stoffer med henblik på videresalg. Patruljen beslaglagde hashen. Ejeren af bilen blev sigtet for at overlade føringen af sit køretøj til en person uden gyldig førerret. Den 29-årige mand var anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Beruset mand på kørebanen – Køgevej, Roskilde

Kl. 21.44 modtog politiet en anmeldelse om, at der lå en beruset person på kørebanen. Anmelderen havde forsøgt at få manden væk fra kørebanen, men det var ikke lykkes. En patrulje kom frem til stedet, hvor manden, der er 33-år og fra Polen var så påvirket, at han ikke kunne tage vare på sig selv. Manden blev tilbageholdt af politiet til afrusning.

 

Mand faldt i søvn under kørsel – Skovvejen, Regstrup – Holbæk

Kl. 23.27 skete et færdselsuheld, hvor en 36-årig mand fra Høng, som var kørende i en personbil kørte tværs over en rundkørsel, påkørte et helleanlæg og endte på et græsareal. En patrulje kom frem til stedet, hvor det viste sig, at føreren af bilen havde kørt med autopilot, og han var faldet i søvn under kørslen og var i den forbindelse forulykket. Der skete ingen personskade ved uheldet.

 

Påvirket bilist – Slagelsevej, Høng – Kalundborg

Kl. 00.30 blev en 59-årig mand fra Høng sigtet for kørsel i påvirket tilstand, da han kom kørende på Slagelsevej mod nord, til trods for, at han var påvirket. Den 59-årige mand samt to mænd på hhv. 28 år fra Slagelse og 34 år fra Høng blev anholdt kortvarigt, mens politiet fik klarhed over, hvem der havde ført varebilen. Den 59-årige fører af varebilen fik sin førerret administrativt inddraget. Den 28-årige mand blev fundet i besiddelse af 1,2 gram kokain, som patruljen beslaglagde.  Den 59-årige fik udtaget en blodprøve til sagen. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

12. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 12. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 11. november 2024 kl. 07.00 til 12. november 2024 kl. 07.00.

11. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 8. november 2024 kl. 07.00 til 11. november 2024 kl. 07.00.

8. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 8. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 7. november 2024 kl. 07.00 til 8. november 2024 kl. 07.00.