Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. november 2025
Læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 14. november 2025 kl. 07.00 til 17. november 2025 kl. 07.00.
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Domusvej, KøgeKnøsen, Greve
Røsnæsvej, Kalundborg
Stårgårdsparken, Asnæs, Kalundborg
Kohave Agre, Herfølge, Køge
Kildevangsparken, Vipperød, Holbæk
Agerbækvej, Køge
Kirstinedalsvej, Køge
Strandhyttevej, Greve
Kastanievej, Greve
Olsbæk Strandvej, Greve
Østergade, Roskilde
Greve Landevej, Greve
Gersagerparken, Greve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ahornvej, Gørlev, KalundborgØstre Egevej, Store-Fuglede, Kalundborg
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Skolevang, Kirke-Såby, LejreTyveri fra køretøjer:
Vandtårnsvej, HolbækTjørneholm, Ugerløse, Holbæk
Trønninge By, Regstrup, Holbæk
Fredag
Politi på kontrol i gågade - Kordilgade, Kalundborg
Kl 11.45 var lokalpolitiet på kontrol i gågaden. 12 cyklister fik en påtale for at cykle i gaden og det samme gjorde føreren af en kabinescooter. Fire varevogn fik ligeledes en påtale for at komme med varer uden for det tilladte tidsrum og der blev også løftet en advarende finger over for tre personbiler, der kørte ind i gaden.
Hurtig bilist - Bragesvej, Køge
Kl 12.19 var færdselspolitiet på kontrol og en 50-årig mand blev målt til at køre 87 km/t i en byzone. Han kan se frem til en frakendelse af førerkortet.
Bedrageri - Holbæk
Kl 12.20 anmeldt en kvinde, at hendes 76-årige mand var blevet kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra politiet og som havde oplyst, at der netop nu var forsøgt overført penge fra parrets konto til udlandet og at kortet derfor var spærret. En mand dukkede kort efter op på adressen og fik overtalt den 76-årige til at udlevere hævekort og koder. Manden dukkede kort efter op igen på adressen - denne gang i et forsøg på at også at få udleveres parrets smykker. Hustruen var dog nået hjem forinden og fik manden sendt væk.
Der blev efterfølgende hævet 20.000 kroner på kortet.
Trafikulykke med dødelig udgang - Åmarken, Lille-Skensved, Solrød
Kl 12.49 skete der en alvorlig trafikulykke, da en personbil kolliderede med en modkørende lastbil. Det blev konstateret at føreren af personbilen, der var alene i køretøjet, var afgået ved døden. Politiet har nu identificeret den afdøde som en 33-årig litauisk mand og de pårørende er nu underrettet.
Hurtig knallert - Sankt Clara Vej, Roskilde
Kl 14.46 standser politiet en 15-årig dreng på en knallert, som blev skønnet til at kunne køre hurtigere end tilladt. Knallerten blev derfor beslaglagt mhp undersøgelse af, hvor hurtigt den reelt kan køre.
Bedrageri - Hårlev, Stevns
Kl 16.10 fortalte en 84-årig kvinde, at hun var blevet ringet op af en mand, der sagde, at han var fra banken og som tilbød at hente kvindens dankort og koder for at undgå, at hun blev udsat for svindel. En mand ankom kort efter til stedet, hvor han fik udleveret kortet, som der efterfølgende blev hævet 12.000 kroner på.
Manden beskrives som 25-29 år, brun i huden og med mellemlangt, sort hår. Han var iført jakke og cowboybukser og fremstod sjusket.
Brand på plejehjem - Præstemarken, Hårlev, Stevns
Kl 16.50 kørte politi og brandvæsen til melding om brand i et værelse på et plejehjem. Brandvæsnet trænge ind i det brændende værelse og fik reddet en 76-årig mandlig beboer ud i det fri. Manden var i live, men bevidstløs efter at have været udsat for meget røg.
Plejehjemmet ville efterfølgende sørge for genhusning af et antal beboere på stedet.
Politiet skal nu undersøge årsagen til brandens opstået.
Butikstyveri - Slotsvolden, Holbæk
Kl 17.11 blev politiet tilkaldt til et supermarked, hvor personalet stod med en 41-årig mand fra Slovakiet, der havde stjålet en roulade til 35 kroner. Politiet tog manden med, sigtede ham for butikstyveri og sagen blev klaret med en straksbøde.
Bedrageri - Holbæk
Kl 17.16 var det en 89-årig kvinde fra Holbæk, der oplyste, at hun flere timer tidligere var blevet kontaktet af en mand, der sagde, at han var fra hendes bank. Kort efter kom en mand, der sagde, at han var fra politiet og fremviste en form for hjemmelavet politi-identifikation.
Det lykkedes den falske betjent at få overtalt kvinden til at udlevere hendes telefon og hun havde ligeledes oplyst kort-oplysninger mm.
Vold mod buschauffør - Maglegårdsvej, Roskilde
Kl 19.40 påtalte en 43-årig buschauffør, at en gruppe på fire-fem unge sad og røg i hans bus. Da han ville bortvise en af drengene fik han flere skub i brystet og flere spark på benene. Drengene stak efterfølgende af fra stedet.
Der er tale om to drenge på 16-18 år, lyse i huden og almindelig af bygning. Den ene havde brunt, kort hår og var iført sandfarvet jakke og mørke bukser. Den anden var med lyst, mellemlangt hår og var i blå jakke og lyse jeans.
Vold i nattelivet - Rådhusstræde, Køge
Kl 00.38 blev det anmeldt, at en gruppe unge i nattelivet var blevet overfaldet af en anden gruppe unge. Flere patruljer blev sendt til området og fik anholdt i alt fire personer. To af dem blev ifølge forklaringer fastlagt til at være overfaldsmændene og de blev taget med af politiet.
Der var tale om to unge mænd på 17 år. De blev begge sigtet for vold. Den ene af dem havde desuden en peberspray på sig og blev derfor sigtet efter våbenloven.
I forbindelse med samme politiforretning blev også en 14-årig dreng anholdt. Det viste sig at han var i besiddelse af et knojern.
Lørdag
Mand tiggede ved hæveautomat - Algade, Roskilde
Kl. 10.26 modtog politiet en anmeldelse om, at en mand generede flere personer ved en hæveautomat. Manden forsøgte at tigge penge fra personer, der benyttede hæveautomaten, og når han blev afvist, blev han sur og råbte efter personerne. En patrulje kom frem til stedet, men manden var forsvundet fra stedet.
Lov om euforiserende stoffer - Hedeboparken, Roskilde
Kl. 14.53 anmeldte flere personer, at der var uro ved en lejlighed. En patrulje kom frem til stedet, hvor to mænd var i færd med at forsøge at sparke døren ind til en lejlighed. Patruljen anholdt de to mænd, der blev fundet i besiddelse af 12,59 gram kokain fordelt i 7 poser samt 2 ecstacy-piller.
Den bil, som de to mænd var kørende i blev ransaget, og her fandt patruljen 36 klumper hash, der var gemt i en vandflaske, der havde et skjult hulrum. Desuden blev der fundet 4300 kr. i kontanter.
Ved en efterfølgende ransagning på en af mændenes adresse fandt patruljen yderligere 1300 kr. Kontanter og stoffer er blevet beslaglagt. De to mænd der er hhv. 33 år og 21 år er blevet sigtet efter lovgivning om euforiserende stoffer med henblik på videresalg. De er blevet afhørt til sagen og er løsladt. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.
Dreng kastede med valgplakater - Tølløsevej, Hvalsø - Lejre
Kl. 00.21 blev en 18-årig mand fra Vipperød sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at han havde kastet med valgplakater mod køreledninger på Hvalsø St. Manden blev truffet i et tilbageholdt tog, hvor vidner udpegede ham. Den 18-årig kan forvente en bøde i sagen.
Spirituskørsel - Boholtevej, Køge
Kl. 01.26 blev en 51-årig mand fra Køge anholdt, da han kørte bil i spirituspåvirket tilstand samt i frakendelsestiden, hvilket manden erkendte. Manden har fået udtaget en blodprøve. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.
Knivlov - Ny Østergade, Roskilde
Kl. 02.53 rettede flere personer henvendelse til en patrulje på stedet og oplyste, at an mand var i besiddelse af en stor kniv. Kort efter træf patruljen en mand, der blødte fra hånden. Et vidne oplyste, at den blødende mand kort forinden havde kastet en kniv fra sig i et buskads, hvor patruljen fandt kniven, der målte 32,2 cm med skaft. Selve knivbladet målte 20,5 cm. Manden, der er 18 år og fra Roskilde, blev sigtet for overtrædelse af knivloven, da kniven falder ind under bestemmelserne i knivloven, og manden ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål med at have kniven med i byen.
Søndag
Mand på skinnerne - Turebyvej, Tureby, Køge
Kl 09.32 måtte en patrulje en tur til Tureby, da der indløb melding om en mand, der gik rundt og samlede flasker syd for Tureby Station. Manden erkendte, at han færdedes nær banelegement og blev derfor sigtet efter jernbaneloven. Han kan se frem til en bøde på et senere tidspunkt. BaneDanmark orienteret så de kunne genoptage normal togdrift på strækningen.
Kraftig brand i villa - Fælledvej, Ringsted
Kl 22.19 anmeldte en forbipasserende, at der var udbrudt brand i en villa. Branden nåede at få fat i taget og der skete store skader på bygningen, der var tom på grund af istandsættelse. Politiet skal nu forsøge at fastlægge, hvad der er brandårsagen.|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |