Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. oktober 2025
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. oktober 2025 kl. 07.00 til 17. oktober 2025 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ingen
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Vig Hovedgade, Vig, Odsherred
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Strandgårdsvej, Føllenslev, Kalundborg
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Jernbanevej, Høng, Kalundborg
Tyveri fra køretøjer:
Ingen
Mistanke om ammoniak-udslip - Søndre Ringvej, Roskilde
Kl 12.57 ringede en kvinde til politiet og oplyste, at hun kunne lugte ammoniak i området, da hun kom ud fra et supermarked, hvor hun netop havde handlet. Politi og brandvæsen kørte frem til en virksomhed i nærheden for at undersøge, om de havde udslip af stoffet. Ringvejen afspærret imens og flere virksomheder i området fik besked på at lukke dørene og holde folk indendørs. Undersøgelsen viste, at det formentligt var en rensning af systemerne på virksomheden, der havde givet ammoniakluften og afspærringerne kunne derfor ophæves igen.
Brand - Bakkekammen, Holbæk
Kl 17.33 måtte politi og brandvæsen rykke ud til en ejendom, hvor en beboer havde forsøgt at fjerne bikuber i en krybekælder ved at sætte ild til dem. Brandvæsnet måtte skære en del af gulvet op for at kunne slukke ilden helt. En 73-årig mand på stedet blev sigtet efter beredskabslovgivningen.
Standset med falske nummerplader - Tangmosevej, Køge
Kl 18.54 standsede politiet i nærheden af genbrugspladsen en varevogn ført af en 54-årig mand fra Lolland. Det viste sig, at bilen havde en stjålen nummerplade på foran og en falsk nummerplade bagpå. Politiet mistænker, at manden havde planlagt at stjæle fra pladsen og han er derfor sigtet for forsøg på tyveri samt for at køre i uindregistreret køretøj.
Påvirket bilist i uheld - Thorsvej, Stevns
Kl 19.39 skete der et færdselsuheld, da en 58-årig kvinde fra Stevns kom over i den modsatte side af vejen og ramte ind i en modkørende bil. Der skete kun mindre materiel skade ved sammenstøddet. En alkometertest viste, at kvinden var påvirket væsentligt over det tilladte og hun fik administrativt inddraget sin førerret.