Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 18. juni 2026
Rytter sigtet for vold, flere sager om butiktyverier og mand taget med stoffer og kniv i bil. Læs uddraget af døgnets hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 17. juni 2026 kl. 07.00 til 18. juni 2026 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Orehøjvej, Lejre (forsøg)
Jættevej, Ringsted
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Anders Larsensvej, Holbæk
Hovedgaden, Regstrup, Holbæk
Hovedgaden, Svebølle, Kalundborg
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Personbiler:
Baeshøjgårdsvej, Vig, Odsherred
Varebiler/lastbiler:
Kildebjerggård, Bjæverskov, Køge
Kirsebærhaven, Bjæverskov Køge
Holbæk Have, Holbæk
Påvirket bilist - Esbern Snaresvej, Kalundborg
Kl 09.49 fik politiet et tip om, at en mand havde været inde på en tankstation og købe cola og vodka. Han var derefter kørt fra stedet. Den opmærksomme borger fulgte efter bilen, som en patruljevogn kort efter kunne standse.
Manden blæste promillen op på væsentligt mere end det tilladte og fik derfor administrativt inddraget førerretten på stedet. Der var tale om en 59-årig lokal mand, der nu er sigtet for at køre spirituskørsel og som blev medtaget til udtagning af blodprøve.
Rytter sigtet for vold - Damvej, Hårlev, Stevns
Kl 10.03 blev politiet tilkaldt til et skovområde, hvor en 38-årig mand fra Karlslunde anmeldte, at han var blevet udsat for vold. Manden forklarede, at han i høj fart var kommet kørende på cykel gennem skoven, da han havde passeret en kvinde på hest. Kvinden havde - i det han passerede - givet ham et slag med sin pisk på ryggen.
Politiet afhørte den 57-årige kvindelige rytter, som oplyste, at hun ved en fejl havde ramt manden med pisken. Kvinden er nu sigtet for vold mens politiet undersøger sagen nærmere.
Kabinescooter på afveje - Ny Holbækvej, Grevinge, Odsherred
Kl 12.47 fik politiet melding om, at en kabinescooter skabte problemer på motortrafikvejen op gennem Odsherred. En patrulje nåede da også frem tids nok til at se kabinescooteren forlade motortrafikvejen ad rampen ved Tuse. På den baggrund blev føreren, en 66-årig mand fra den sydlige del af Odsherred, sigtet efter færdselsloven og fik en bøde på 1000 kroner for at føre motorredskab på en motortrafikvej.
Mistænkte butikstyve flygtede - Køgevej, Roskilde
Kl 13.15 kontaktede et supermarked politiet for at oplyse om, at to udenlandske butikstyve netop var flygtet i bil efter at have forsøgt at stjæle. En ansat fulgte efter og fik tilkaldt en patrulje, der kunne sikre identiteten på de to rumænske mænd. De havde dog efterladt alle varerne i butikken, hvorved der ikke var tale om tyveri. Supermarkedet ønskede ikke at anmelde forholdet men ønskede blot, at de to mænd fik at vide, at de ikke længere var velkomne i kædens butikker.
Taget med stoffer i bilen - Maglemosevej, Vipperød, Holbæk
Kl 14.15 valgte en 23-årig mand meget hurtigt at parkere sin bil og hoppe om på bagsædet, da han fik øje på en patrulje fra lokalpolitiet. Betjentene tog kontakt til manden for at anholde ham med henblik på en nærmere undersøgelse af forholdet. Det får manden til at trække en foldekniv frem som han smider ind under en skraldespand.
Det viste sig derefter, at manden ikke havde gyldigt kørekort. Desuden blev han skønnet til at være påvirket af stoffer og så var han også i besiddelse af tre gram hash og fem tramadolpiller. Manden blev sigtet for det hele og taget med til udtagning af blodprøve.
Butikstyveri - Erikmindevej, Greve
Kl 19.17 blev der anmeldt et butiktyveri fra et supermarked. En mand og en kvinde stak af fra stedet, da de blev opdaget. En butiksansat fulgte efter dem og det fik dem til at smide de stjålne varer i en busk i nærheden.
Politiet kørte frem med flere patruljer, der rundede i området, men dog uden at finde de to flygtede butikstyve.
På parkeringspladsen fandt politiet deres efterladte bil, som var ulåst. Det viste sig, at der i bagagerummet var yderligere varer, som formentligt var stjålet. Politiet tog nøglen med sig og efterlod en seddel i vinduet om, at ejeren kunne rette kontakt til politiet for at få nøglen udleveret..
Beruser frihedberøvet - Blegdammen, Holbæk
Kl 20.46 fik politiet besked om, at en beruset mand ikke kunne tage vare på sig selv. En patrulje kørte frem og fik kontakt til en 24-årig mand fra Holbæk, der var stærkt påvirket og noget udadreagerende.
Det blev vurderet, at han skabte så meget utryghed, at der ikke var andet for end at frihedsberøve ham og tage ham med på politistationen.
Færdselsuheld med alkohol indblandet - Sorøvej, Fjenneslev, Ringsted
Kl 00.58 skete der et færdselsuheld, da en bil bagfra påkørte en forankørende. Uheldet skete på den del af strækningen, hvor der er opsat lysregulering i forbindelse med noget vejarbejde.
Den bil, der ramte den forankørende, var ført af en 33-årige mand fra Roskilde. Patruljen skønnede, at han var påvirket af alkohol. Både den 33-årige og personen i det påkørte køretøj, en 43-årig lokal mand, blev kørt til behandling på sygehuset for deres skader.
Opfølgning: Fængslet for vold
Midt- og Vestsjællands Politi foretog i går anholdelse af en 17-årig ung mand, der blev fremstillet i grundlovsforhør og fængslet for at have deltaget i et groft overfald i Køge. Vi henviser til udsendt Update fra anklagemyndigheden.
|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |