Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

2. juni 2023 09:29

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 2. juni 2023

Læs uddrag af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 1. juni 2023 kl. 07.00 til 2. juni 2023 kl. 07.00.

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Jernbanegade, Køge
Industrivej, Roskilde

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Græsengen, Roskilde
Elmevej, Borup, Køge
Frederiksborgvej, Roskilde
Gyvelbugten, Sjællads Odde, Odsherred
Fælledvej, Roskilde

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Skovduevej, Nykøbing Sjælland, Odsherred

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Ørningevej, Borup, Køge
Østre Banevej, Køge
Klokkehøjen, Ringsted
Bygmarken, Solrød
Søhøj, Greve
Skæppestien, Tune, Greve
Drisdalsvej, Store-Merløse, Ringsted
Karlslunde rasteplads, Greve

 

Brand – Nordhavnsvej, Køge

Kl 0751 kom der melding om brand i et større oplag af affald på havnen i Køge. Brandvæsnet arbejdede med hjælp fra Beredskabsstyrelsen med at slukke branden, der var opstået i en cirka 10 meter høj bunke af affald. Røgen fra branden drev ud over vandet og derfor blev der med bistand fra Lyngby Radio varslet sejlere i området, så de kunne holde sig væk fra røgen. Der blev løbende holdt øje med, om vinden ville få røgen til at drive ind over land i stedet hen over aftenen. Branden blev meldt endeligt slukket kl 19 torsdag aften. Politiet vil nu forsøge at finde årsagen til brandens opståen. 

Trusler på borgerservice – Jernbanevej, Holbæk

Kl 1006 kom der melding om, at en mand havde opført sig truende på borgerservice i Holbæk. Kommunen havde som følge af mandens opførsel valgt at lukke borgerservice og tømme bygningen for borgere. Politiet kunne konstatere, at en mand, der var frustreret over nogle personlige forhold, havde været ophidset på stedet. Han blev identificeret som en 39-årig lokal mand. Politiet fandt manden senere på dagen og har taget en alvorlig snak med ham om, hvordan man opfører sig, og manden har beklaget de trusler, han kom med over for kommunens medarbejdere. 

 

Brand – Helligkorsvej, Roskilde

Kl 1408 kørte politi og brandvæsnet til melding om brand i kælder. Branden var opstået i forbindelse med et el-skab og blev hurtigt slukket. Ilden gav dog en del røg i opgangen og en enkelt beboer blev kørt til sygehuset til undersøgelse for mulig røgforgiftning. 

 

Blotter ved Brugsen – Vestergade, Tølløse

Kl 1422 blev politiet tilkaldt til en beruset mand, der stod på en bænk ved et supermarked og blottede sig over for de kvinder, der gik forbi. Manden blev anholdt af patruljen og taget med på politistationen, hvor det fredag morgen skal vurderes, om han skal fremstilles i grundlovsforhør. Der er tale om en 33-årig fra Letland. 

Brand i paller – Byvej, Køge

Kl 1929 kom der melding om røgudvikling fra en virksomhed, hvor der blev opbevaret en større mængde træpaller. Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden. Det skal nu undersøges, om det kan være cigaretrygning på stedet, der ved et uheld kan have forårsaget branden. 

Færdselsuheld – Moseagervej, Solrød

Kl 1939 skete der et uheld, da en varebil ført af en 36-årig mand fra Sverige foretog et venstresving og ramte en 69-årig lokal mand, der kom cyklende. Den 69-årige blev efterfølgende kør til sygehuset til behandling for sine skader. 

Musik til ulempe – Tjørnholmvej, Solrød

Kl 2215 kom der melding om, at cirka 20 personer var forsamlet ved Munkekærskolen og hørte høj musik og kørte rundt på knallerter. En patrulje blev sendt til stedet, men da den kom frem blev der ikke længere spillet musik, men politifolkene tog en snak med de unge mennesker om at holde et fornuftigt lydniveau i fremtiden. 

Færdselsuheld – Tjørnedevej, Tølløse, Holbæk

Kl 2238 skete der et uheld, da en 18-årig mand fra Lejre Kommune i en kurve kom ud i rabatten og derved mistede herredømmet over bilen og ramte et træ i en privat have. Den unge mand slap uden alvorlige skader.

Færdselsuheld – Ringstedvej, Holbæk

Kl 0058 kom der melding om, at en 20-årig mand fra Ringsted havde mistet herredømmet over sin bil og derefter kørt igennem flere hække og ramt et el-skab og et vejskilt. Bilen rullede rundt på taget. Manden blev kørt på sygehuset til behandling, men slap tilsyneladende uden alvorlige skader. Patruljen kunne konstatere, at manden var frakendt førerretten, og han blev derfor sigtet for at køre i frakendelsestiden og for at være påvirket af euforiserende stoffer, hvilket han erkendte.

Bortvist fra tog – Roskilde Station, Roskilde

Kl 0111 bad DSB om assistance til at bortvise en aggressiv mand fra et tog, der ankom fra København. En patrulje fandt den 48-årige mand fra Aarhus i toget. Han ville dog ikke oplyse til politiet, hvem han var, og blev derfor anholdt og taget med på politistationen. Manden havde adskillelige DSB-afgifter på sig, og ad den vej kunne politiet så fastlægge hans identitet. 

Musik til ulempe – Kystvejen, Køge, Stevns

Kl 0155 kom der melding om høj musik fra et græsområde ned til vandet ved Strøby Egede, hvor 15-20 personer skulle være forsamlet. En patrulje blev sendt til stedet og kunne konstatere, at der på det tidspunkt ikke var nogle personer på stedet. 
Politiet skal i den forbindelse igen minde om, at hvis man er ude for at nyde sommervejret, så skal man holde musikken nede i et niveau, hvor det ikke er til gene for omkringboende. I værste fald risikerer man, at politiet taget soundboxen med sig.

Kontrol forud for dyrskue

Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi var onsdag og torsdag på kontrol forud for dyrskuet i Roskilde. Onsdag var politiet afsted sammen med dyrlæger fra Fødevarestyrelsen og der blev kontrolleret 26 køretøjer. Der blev fundet to sager med fejl/mangler på køretøjer og givet en synsindkaldelse på en lastbil, der var for lang. Der blev ikke fundet nogle alvorlige sager vedr de transporterede dyr. 

Torsdag var TCØ igen afsted. Der blev kontrolleret 115 køretøjer. Der blev påtalt to transporter, hvor hestene skule have en smule mere plads i længden. 
Følgende forseelser blev der optaget rapport på:

4 manglede kørekort til trailer
1 overladelse af køretøj til person, der ikke havde førerret
1 internationalt kørekort ikke ombyttet til dansk kørekort
4 manglede synligt navn/Cvr.nr. på varebilen
1 utilstrækkeligt hestepas 
4 sager vedr dokumenter til dyretransport
1 forkert sammenkobling af køretøjer
3 sager om ikke medbragt registreringsattest
3 sager om kørsel med modulvogntog (ikke dyretransporter)

 

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

17. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 17. april 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 16. april 2024 kl. 07.00 til 17. april 2024 kl. 07.00.

16. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 16. april 2024.

Vidner søges til indbrud i skole - Mand indrømmede at have narko derhjemme - Lokalbetjente fandt våben hos flugtbilist. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 15. april 2024 kl. 07.00 til 16. april 2024 kl. 07.00.

15. april 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 15. april 2024.

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 12. april 2024 kl. 07.00 til 15. april 2024 kl. 07.00.