Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

23. januar 2026 10:28

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. januar 2026

Kvinde død i drukneulykke - arbejdsulykke i Kalundborg og lokalpolitiet på civil narkoindsats i Køge, Holbæk og Odsherred. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. januar 2026kl. 07.00 til 23. januar 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Timianhaven, Hvalsø, Lejre
Grønnevej, Køge
Vangsbovej, Vig, Odsherred
Kirkevej, Kirke-Hyllinge, Lejre

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Solvognen, Køge (2 stk)
Roskildevænget, Roskilde

 

Kvinde død i drukneulykke – Niels Pedersensvej, Greve

Kl. 07.59 bemærkede en forbipasserende en livløs kvinde i havet. Kvinden, der var iført badedragt og badesko, blev reddet op af det kolde vand, og der blev påbegyndt førstehjælp. Kvinden, der er 60 år og fra lokalområdet, blev fløjet på hospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde, og hun blev erklæret død. De pårørende er underrettet om dødsfaldet.

 

Arbejdsulykke – Asnæsvej, Kalundborg

Kl 12.50 blev politiet tilkaldt til en arbejdsulykke, hvor der var opstået overtryk i et rør og en genstand blev skudt ud i hovedet på en 35-årig mand fra Næstved, der arbejdede på stedet. Der blev tilkaldt lægehelikopter og manden blev transporteret til behandling på sygehuset for sine skader. Arbejdstilsynet blev tilkaldt for at undersøge, om alle foreskrifter har været overholdt.

 

Generende bål – Hårlev, Stevns

Kl 12.56 kørte politi og brandvæsen til en landmand, der var ved at brænde halm af på sin mark. Bålet var i sig selv ikke ulovligt, men røgen generede omkringboende og landmanden fik derfor påbud om at slukke bålet.

 

Påvirket bilist – Motelvej, Karlslunde, Solrød

Kl 13.00 standsede færdselspolitiet en personbil ført af en 32-årig mand fra Havdrup. Han blev sigtet for at køre bil selvom han ikke havde erhvervet kørekortet. Desuden var der mistanke om, at han var påvirket af cannabis og han blev derfor også medtaget til udtagning af blodprøve.

Ejeren af bilen, 30-årig mand fra Greve, kan desuden se frem til at blive sigtet for at have overladt bilen til en person uden kørekort.

 

Butikstyveri – Hornsherredvej, Kirke-Såby, Lejre

Kl 14.07 standsede personalet i en købmand en 44-årig herboende polsk mand, der havde stjålet mayonnaise og fire mælkesnitter, mens han betalte for nogle andre varer. En patrulje kørte frem til stedet og sigtede manden for butikstyveri.

 

Lokalpolitiet på narkoindsats – Køge og Holbæk/Odsherred

Torsdag aften var civilklædte nærbetjente på gaden for at følge op på utryghedsskabende adfærd, narkobesiddelse og muligt narkosalg i boligområder og på centrale steder i byerne.

 

Omkring kl. 17.00 på Jernbaneplads i Holbæk mødte betjentene en mindre gruppe unge, så fik travlt med at komme væk, da de så politiet. En 16-årig ung mand fra Odsherred blev tilbageholdt og visiteret, men blev ikke fundet i besiddelse af noget ulovligt.

 

Herefter blev lavet et tilsyn på en beværtning i Holbæk, hvor en 44-årig mand blev fundet i besiddelse af 2 gram amfetamin, som han selv fremviste fra lomme på betjentenes opfordring. Han blev sigtet for lov om euforiserende stoffer og blev meddelt et forbud mod at komme på værthuset i to år jf. restaurationsloven. Den 44-årige ven blev også visiteret, da han blev skønnet påvirket, men han havde intet ulovligt på sig.

 

I Ladegårdsparken omkring kl. 17.40 nægtede en yngre mand at oplyse sit navn eller at samarbejde med politiet. Han gjorde modstand og tog fat i betjentens tøj, så han blev lagt i håndjern. Han viste sig at være en 22-årig mand fra Jerslev, som fik lov at gå igen, da politiet havde identificeret ham. Han intet ulovligt havde på sig.

 

En time senere mødte en patrulje en ung mand, som de genkendte fra tidligere anmeldelser om narkosalg i bebyggelsen. Den 16-årige unge mand fra Holbæk blev fundet besiddelse 9,84 gram hash og et større kontantbeløb. Mens politiet talte med den unge mand forsøgte adskillige at få fat på ham på telefonen. Han blev sigtet for narkosalg og fik forbud om at opholde sig i Ladegårdsparken. Hans forældre og de sociale myndigheder blev orienteret.

 

I en lejlighed i Holbæk by bankede politiet med narkohund på omkring kl. 18.00 med en ransagningskendelse, da der var mistanke om at beboeren solgte narko i hele byen. De traf den 22-årige mand, som havde 17 klumper hash – i alt 24 gram, som han blev sigtet for at besidde.

 

I Højby Sjælland mødte betjentene en 45-årig lokal mand, som kom kørende selvom han er frakendt førerretten. Han var påvirket af euforiserende stoffer og havde for høj alkoholpromille, så han blev anholdt for at få udtaget en blodprøve. Patruljen ransagede hans hjem, hvor der blev fundet 25 gram hash, 2 gram kokain og 400 ml MDMA og et femcifret kontantbeløb, som beslaglagt, da han havde gæld til det offentlige. Han blev sigtet for narkobesiddelse, og politiet underrettede de sociale myndigheder, da der bor mindreårige børn i hjemmet.

 

I Nr.Asmindrup var den seneste tid indgået flere anmeldelser om hashrygning og utryghed omkring stationen, så betjentene kørte en tur forbi. Der stod en gruppe og røg en joint, og en blev sigtet for narkobesiddelse.

 

I Ellemarken mødte politifolkene kl 19.06 to personer i en kælder under bebyggelsen, der tilsyneladende var i færd med at ryge hash, hvad de da også erkendte. På den ene af dem, en 16-årig dreng, fandt politifolkene knap 7 gram hash. På grund af hans unge alder blev hans forældre underrettet om forholdet. Det var ikke første gang, at politiet traf ham i området, så han fik også opholdsforbud efter politiloven for at have udvist utryghedsskabende adfærd i bebyggelsen. Desuden kan begge de to unge se frem til en bøde efter ordensbekendtgørelsen for at indtage narko i kælderen.

 

Kl 20.59 var politifolkene forbi Køge Nord Station for at se efter mulige narkohandlere. En 18-årig ung mand, der stod på stedet sammen med fire andre, blev truffet med en lille smule kokain og hash på sig og det blev han sigtet for. Indenda var fire blevet visiteret på Køge Station, men intet ulovligt fundet her.

 

Kl 21.20 blev der ved hjælp af politiets narkohund søgt i en trappeopgang på Parkvej. Hunden viste interesse for en af lejlighederne, og beboeren erkendte da også, at han røg hash. Lejligheden blev ransaget og hunden markerede på et skab over et køleskab, hvor der i en pose blev fundet 915 Pregabalin-piller, et angstdæmpende præparat, der taget i større mængder ser ud til at give en mild form for opioide lignende rus. Den 57-årige mand på adressen blev derfor sigtet efter lægemiddelloven, da han ikke havde fået ordineret pillerne af lægen. 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

6. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 6. marts 2026

Politielever var på færdselskontrol, tyve skræmt væk fra varebil og to anholdt for forsøg på indbrud - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 5. marts 2026 kl. 07.00 til 6. marts 2026 kl. 07.00.

5. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 5. marts 2026

Pebersprays, hash og doping fundet under ransagning - 92-årig kom alvorligt til skade i uheld - Udenlandsk butikstyv stjal vaskemiddel.

4. marts 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. marts 2026

Stak af fra politiet, stoppet med doping i bilen og flere overfald. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3. marts 2026 kl. 07.00 til 4. marts 2026 kl. 07.00.