Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

24. juli 2026 08:37

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. juli 2026

Lastbil ramte højspændingsledning - 17-årig kørte påvirket - Rolig aften på Vig Festival

Læs uddraget af døgnets hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. juli 2026 kl. 07.00 til 24. juli 2026 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ringstedvej, Bjæverskov, Køge (Forsøg)
Snekkevej, Nykøbing Sjælland, Odsherred

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Valnøddevej, Solrød

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Personbiler:
Ingen

Varebiler/lastbiler:
Rådmandshaven, Roskilde
Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde, Greve

For høj hastighed - Nordhøj, Køge

Kl 16.59 var færdselspolitiet ude for at måle hastighed og en 42-årig mand fra Næstved-området blev målt til at køre 84 km/t i et byområde. Manden kan dermed se frem til en påstand om frakendelse af kørekortet.
Kl 17.58 var det så en 45-årig mand fra Roskilde, der blev målt til at køre på motorcykel med 97 km/t. Også han kan se frem til en påstand om frakendelse.

 

Støjende knallert taget af politiet - Vestre Havneplads, Kalundborg

Kl 18.30 bemærkede lokalpolitiet, at en meget støjende knallert flere gange kørte forbi politistationen. Da føreren på den måde havde påkaldt sig politiets opmærksomhed, valgte et par af betjentene at gå over i Havneparken for at se efter knallerten, som de fandt efterladt i området. Politiet tog knallerten med sig til nærmere undersøgelse.

 

Kørte bil uden kørekort - Køge Bugt Motorvejen, Køge

Kl 18.40 standsede færdselspolitiet en varevogn. Det viste sig, at føreren, en 41-årig mand fra Ringsted, havde fået sin førerret inddraget for flere år siden. Desuden afslørede en narkometertest, at manden var påvirket af amfetamin. Han blev derfor sigtet for begge dele og taget med til blodprøve.

 

Kørte motorcykel uden kørekort - Blegdammen, Køge

Kl 19.39 standsede færdselspolitiet så en 22-årig mand fra Herlev på motorcykel. Manden havde kun kørekort til at køre på motorcykler, der var mindre kraftfulde end den, han blev standset på. Manden erkendte at han ikke havde gyldigt kørekort til den type motorcykel og blev efterfølgende sigtet for forholdet.

 

Muligt forsøg på bedrageri - Greve

Kl 20.02 anmeldte en 84-årig kvinde fra Greve, at der pludseligt om eftermiddagen havde stået et ukendt par inde i hendes hus. De havde oplyst, at de kom fra kommunen og var der for at se til kvindens velbefindende.
Den mandlige del af parret gik pludseligt ind i et andet værelse, hvilket den 84-årige forsøgte at tale ham fra. Den ukendte kvinde forsøgte imens at holde den 84-årige ude på badeværelset. Parret forlod til sidst stedet. Det kan ikke afvises, at de har været på adressen i et forsøg på at stjæle, men de fik tilsyneladende intet med sig.
Parret beskrives som:
Mand: 180 cm høj, almindelig af bygning, vejrbidt i ansigtet, lys i huden og med kommunefarvet kort hår. Han var iført lange bukser, blazerjakke og talte flydende dansk.
Kvinde: 170 cm høj, kraftig af bygning, mørk i huden og med mørkt hår. Hun bar et hvidt tørklæde og hvid kittel og hvide bukser og talte dansk med accent.

 

Brand i hæk - Sdr Jernløsevej, Holbæk

Kl 20.43 opstod der brand i en hæk i forbindelse med at en 69-årig mand havde forsøgt at fjerne ukrudt med en ukrudtsbrænder. Manden havde dog taget alle de rigtige forholdsregler og lagt en vandslange og flere pulverslukkere klar, så han fik selv slukket ilden. Han undgik derfor en sigtelse efter beredskabsloven. Cirka en meter af hækken udbrændte.

 

Unge forulykket på knallert - Algade, Store-Heddinge, Stevns

Kl 23.45 skete der et alvorligt færdselsuheld, da en knallert med tre unge mennesker på forulykkede i forbindelse med, at de skulle over et bump. De ramte derefter ind i en ejendom på stedet.
Knallerten var ført af en 14-årig pige og det var to jævnaldrende drenge, hun havde med på knallerten. Hun erkendte, at hun ikke havde knallertkørekor og at det i øvrigt ikke var hendes egen knallert men en hun havde taget fra et familiemedlem.
Forældrene til de unge mennesker kom til stedet og kørte selv to af dem til undersøgelse på sygehuset. Den sidste, en af de to drenge, var kommet alvorligt til skade i forbindelse med ulykken og blev i ambulance kør til behandling på sygehuset.
Der er mistanke om, at knallerten kunne køre stærkere end tilladt og det skal politiet nu undersøge. Politiet orienterer derudover de sociale myndigheder om sagen.

 

Opfølgning: Straksdom for uberettiget adgang

Den 41-årige rumænske mand, der i går blev anholdt i Trekroner i Roskilde, hvor han havde forsøgt at komme ind i flere huse, blev senere på tordagen fremstillet i et retsmøde, hvor han blev idømt 20 dages fængsel og udvist af landet med indrejseforbud. Manden blev dømt for uberettiget adgang og hærværk ved at have knust en rude i en hoveddør.





 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

23. juli 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. juli 2026

Ung mand dræbt i trafikulykke, butikstyv søgt til afsoning af dom og motorcyklist, der stak af fra politiet sigtet for stribe af lovovertrædelser. Læs uddraget af døgnets hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. juli 2026 kl. 07.00 til 23. juli 2026 kl. 07.00.

22. juli 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. juli 2026

Mand druknet i sø, crossmaskine beslaglagt og mor fandt søns stjålne knallert. Læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 21. juli 2026 kl. 07.00 til 22. juli 2026 kl. 07.00.

21. juli 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. juli 2026

Mand anholdt for overfald i tog, butik udsat for forsøg på rambuktyveri og nøgen mand generede personalet. Læs uddraget af døgnets hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 20. juli 2026 kl. 07.00 til 21. juli 2026 kl. 07.00.