Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

24. september 2026 10:05

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. september 2026

23 anmeldelser om stjålne sidespejle - Drenge på bro skabte utryghed - Grundlovsforhør med udenlandsk butikstyv

Døgnrapport

 

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. september 2026 kl. 07.00 til 24. september 2026 kl. 07.00.


Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Blæsingevej, Solbjerg, Høng - Lade
Campus Kalundborg - Byggeplads

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Bjælkeruphuse, Store-Heddinge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Skolegade, Ringsted


Tyveri fra køretøjer:

Personbiler:
Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde

Sidespejle:
Ravnsborgvej, Køge
Friggsvej, Køge
Huginsvej, Køge

Varebiler:
Koster - værktøj:

Æblehaven, Roskilde
Holbækvej, Roskilde
Neergaardsparken, Roskilde



23 anmeldelser om stjålne sidespejle - Køge og Solrød

Siden weekenden er kommet 23 anmeldelser om tyveri af sidespejle på dyre biler som BMW, Mercedes og Audi. 17 af tyverierne er sket i Solrød, hvoraf de 12 biler holdt på Troldmands Allé i Karlstrup, to i Strandgården, en i Solrød Center, en på Ankerhusvej og en på Huginsvej.
I Køge skete tyverierne: To på Ravnsborgvej og en på Huginsvej, Friggsvej, Klavervej og Vordingborgvej.

Vidner som har set personer eller køretøjer, som skilte sig ud fra normalbilledet i forbindelse med tyverierne, eller borgere, som har overvågning fra områderne med relevans for sagen, bedes ringe på tlf. 114.

Hærværk på kommunens biler - Køge

Seks af kommunens biler er mellem lørdag og mandag blevet udsat for graffiti hærværk mens de holdt parkeret på hhv. Østre Banevej, Havnen, Cementvej i Køge. På alle biler var skrevet det samme "tag": CASB. Vidner som har set personer omkring kommunens hvide Toyota Yaris hen over weekenden bedes ringe til politiet på tlf. 114.

Ung butikstyv stjal øjenvipper - Centervej, Kalundborg

kl. 15.34 anmeldte personalet fra en butik med make-upvarer, at de havde tilbageholdt en 13-årig pige fra Ruds-Vedby, som havde stjålet et sæt falske øjenvipper. Politiet kørte til stedet, hvor også pigens mor var ankommet. Pigen er under den kriminelle lavalder og kan ikke straffes, men betjentene tog en snak med pigen og hendes mor. De sociale myndigheder blev orienteret om sagen.

Drenge på motorvejsbro skabte utryghed - Lyngvej, Køge

Kl. 16.10 kom flere opkald til 112 fra borgere, som havde set en gruppe unge drenge stå på en motorvejsbro. Vidner beskrev, at de havde set noget som lignede en mursten, og at drengene lavede kastebevægelser mod de biler, der kom kørende på vejen under.

Da politiet ankom traf de to 15-årige drenge, mens en tredje 15-årige senere kom til stedet på en el-cykel - alle fra Køge kommune. På stedet fandt man en papkarton med ice-tea, der godt kunne ligne en mursten. Drengene forklarede, at de bare havde vinket til bilerne for at få dem til at vinke igen. De blev formanet om, at det skabte utryghed, og at de skulle stoppe med det. Drengenes værger blev kontaktet og orienteret om mødet med politiet. Imens den tredje dreng også fik taget sin el-cykel med ind til nærmere undersøgelse, da den var ulovlig.

Udenlandsk butikstyv i grundlovsforhør - Klosterpark Alle, Ringsted

kl. 18.14 anmeldte en butik i Ringsted Outlet, at en 42-årig kvinde fra Ukraine havde stjålet en Peak Perfomannce herrejakke til en værdi af 1540 kr. Tidligere på dagen var hun blevet tilbageholdt i en anden tøjbutik, hvor hun havde stjålet et par sko til 800 kr. En patrulje kørte til stedet, hvor den 42-årige kvinde blev anholdt og sigtet for butikstyveri. Hun blev taget med på politistationen, hvor hun blev afhørt med tolk. I dag kl. 10.15 bliver hun fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling eller en mulig straksdom og begæring om udvisning.

Brand ved bålsted - Assendløsevejen, Viby Sj. - Roslkilde

Kl. 21.28 kom et alarmopkald om brand ved et overdækket bålsted i Viby. Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor en forbipasserende mand havde set fire mænd filme et større bål inde i bålhytten mens de jublede og skreg. De løb fra stedet, da borgeren gik forbi og løb i retning mod Viby skole. De mistænkte beskrives som fire høje mænd i mørkt tøj.

Ved bålstedet var rejst nogle tørre juletræer mod loftet, som brændte. Den handlekraftige borger fjernede træerne fra loftet og slog alarm.

Branden blev slukket før ilden spredte sig, men der skete sodskader på taget i bålhytten og nogle lamper i loftet blev svedet. Politiet undersøgte området, men fandt ikke frem til nogen mistænkte, men indhenter nu overvågning fra skolen. Vidner som har oplysninger i sagen bedes ringe til politiet på tlf. 114.

Brand i bænk ved bålsted - Skolevej, Havdrup - Solrød

Kl. 23.09 kom et alarmopkald om brand i en bænk på et bålsted ved Havdrup Skole. Et ægtepar havde hørt støj og så, at der var ild i en bænk, som lå i bålstedet. Ilden blev slukket og en hundepatrulje afsøgte området, men fandt ikke frem til nogen personer.
Vidner som har oplysninger i sagen bedes ringe til politiet på tlf. 114.

23. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. september 2026

Sigtet for salg af stoffer og puff bars, yngre mand afgået ved døden i ulykke og flere tilfælde af tyveri fra personbiler i Solrød. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. september 2026 kl. 07.00 til 23. september 2026 kl. 07.00.

22. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. september 2026

Vold på parkeringsplads - Ulovligt el-løbehjul fulgte efter knallerthold - Udenlandsk butikstyv i scan selv kasse.

21. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. september 2026

Udrykning til mænd med legetøjspistoler, aktion mod ulovlige knallerter og skypumpe ramte Hvalsø.