Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

25. juli 2024 08:57

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. juli 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. juli 2024 kl. 07.00 til 25. juli 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Wegeners Have, Holbæk
Stejlepladsen, Holbæk
Ærtekildevej, Ringsted

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Lyngageren, Svogerslev, Roskilde (2 stk)
Lindenborgvej, Roskilde
Ledreborg Alle, Lejre
Munkholmvej, Holbæk (3 stk)
Boserupvej, Roskilde

 

Færdselsuheld - Ejbyvej, Lille-Skensved, Køge

Kl 11.51 kom der melding om et færdselsuheld, vor en 65-årig mand fra Køge var kommet cyklende, da han var ramt ind i bagenden på en parkeret lastbil, hvor ladet bagpå var slået ned. Mandens skader var så alvorlige, at han blev hentet af lægehelikopter og fløjet til operation på sygehuset.

 

Vold - Gl Skovvej, Svebølle, Kalundborg

Kl 13.11 blev en 25-årig kvinde fra Slagelse, der var chauffør på en dumper, udsat for vold. Hun havde bemærket en mørk stationcar, der kørte bag efter hendes køretøj og trak derfor ind til siden for at give plads til, at bilen kunne passere. Føreren af bilen standsede, og da kvinden troede, han ville spørge om noget, åbnede hun døren. Det fik føreren af bilen til at træde op til dumperens førerhus og give den 25-årige flere slag i ansigtet, tilsyneladende i raseri over, at dumperen kørte langsomt. Det lykkedes kvinden at sætte sig til modværge og til sidst kørte manden fra stedet.
Han beskrives som 25-35 år, muskuløs af bygning, brun i huden, sort mellemlangt hår med fade i siderne og fuldskæg. Han var iført mørkeblå/sort hættetrøje, sorte bukser og lyse sneakers. Hvis nogen i området har set manden eller bilen, så bedes de ringe til politiet på 114.

 

Påvirket bilist - Hegnet, Greve

Kl 17.01 standsede politiet en lastbil ført af en 59-årig mand fra Greve-området, da der var mistanke om, at manden var påvirket af alkohol. Det viste sig da også, at han blæste alkometeret op på væsentligt mere end det tilladte og han blev derfor sigtet for spirituskørsel og medtaget til udtagning af blodprøve.

 

Knallertkørsel - Strandmøllevej, Holbæk

Kl 17.27 standsede en patrulje en knallert ført af en 16-årig dreng fra Holbæk. Forinden havde drengen kørt på baghjul over en kortere strækning lige foran politibilen. Det blev han sigtet for og knallerten blev medtaget til kontrol af, hvor hurtigt den rent faktisk kan køre.

 

Bortvist fra festival - Søndervangsvej, Rørvig, Odsherred

Kl 18.35 blev politiet tilkaldt til Nakke Festival, hvor en 40-årig mand fra København havde snydt sig ind på området uden billet. Vagterne bortviste ham, men han ville ikke forlade området frivilligt. Patruljen sørgede derfor for, at han kom væk fra området.

 

Vold - Stationsager, Karlslunde, Greve

Kl 23.02 modtog politiet anmeldelse om, at en 17-årig ung mand fra Karlslunde var blevet udsat for vold på stationen. Han var sammen med en kammerat, da en anden ung mand var kommet hen til dem og havde truet dem med en kniv. Den 17-årige fik i den forbindelse flere slag i hovedet og flere knæ i siden, før voldsmanden stak af fra stedet på en blå motorcykel.

 

Påvirket bilist - Mosede Landevej

Kl 23.20 bemærkede en hundepatrulje, der var i området i forbindelse med voldssagen fra Karlslunde, en bil der med høj fart kørte ind i rundkørslen. Patruljen valgte at følge efter og fandt kort efter bilen, der holdt punkteret i rabatten. Der stod umiddelbart fire personer rundt om bilen, men pludseligt bemærkede politipersonalet, at der også var noget, der puslede inde i et buskads. Tjenestehundene blev derfor taget frem og de fandt da også kort efter to mænd, der lå og trykkede sig. Det kunne lægges fast, at føreren af bilen var en 29-årig mand fra Greve, der blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Han blev taget med til udtagning af blodprøve. Samtidigt blev han sigtet for ikke at have noget kørekort.

 

Fængslet efter efterlysning

I går aftes blev en 19-årig mand fængslet ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. Se udsendt pressemeddelelse:.

 

Tyveri fra parkerede biler

Vi oplever i øjeblikket en del tyverier hen over dagen fra parkerede biler, når folk er ude i det grønne og nyde det gode vejr.
Det er især følgende områder, som tyverierne samler sig om:
- P-pladserne ved Lynghøjsøerne på Lindenborgvej og Lyngageren i Svogerslev
- P-pladserne ved Boserup skov ved Skovly, "Den høje parkering", Boserupvej ved "Midgårdsormen" samt udsigtstårnet ved Kattinge Sø
- P-pladsen ved Ledreborg Slot.
- Munkholmvej / Ryegaard Dyrehave ved Kirke-Såby, Holbæk.
Fremgangsmåden er typisk, at tyvene knuser en siderude og tager de værdier, de umiddelbart kan bruge. Det kan eksempelvis være tasker, mobiltelefoner, kontanter, punge, Airpods, jakker og toiletpunge.
Vi skal derfor kraftigt opfordre folk til, at man ikke efterlader værdier i bilerne.
Døgnets tyverier kan ses øverst her i døgnrapporten.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

30. august 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 30. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 29. august 2024 kl. 07.00 til 30. august 2024 kl. 07.00.

29. august 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 29. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. august 2024 kl. 07.00 til 29. august 2024 kl. 07.00.

28. august 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. august 2024 kl. 07.00 til 28. august 2024 kl. 07.00.