Spring til hovedindhold

Forslag

Efterlyst for gaderøveri fængslet

En 19-årig mand er nu anholdt og fængslet. Han var en af to mænd, som politiet efterlyste i sag om gaderøverier i Solrød

Midt- og Vestsjælland kunne onsdag morgen anholde en 19-årig mand i en lejlighed på Karlemosevej i Køge. Politiet var tilkaldt til adressen efter melding om slagsmål på stedet. 

 

Manden blev onsdag aften fængslet frem til den 15. august ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Roskilde. Manden kærede ikke fængslingen. 

 

Den 19-årige er identisk med den ene af de to mænd, som politiet den 17. juli efterlyste med fotos. De mistænkes for at stå bag flere gaderøverier og et tilfælde af vold, som blev begået den 24. juni kl 22.00 i Solrød Centeret. Den anden efterlyste har politiet endnu ikke identificeret.

 

Den 19-årige er sigtet for at være delagtig i røveri mod tre forskellige mænd i Solrød den 24. juni samt et forsøg på grov vold og et tilfælde af vold i forbindelse med røverierne. Desuden er han sigtet for at have været en del af et røveri på Køge Station den 12. juni, hvor en mand blev frarøvet en bæltetaske, et ur og et mindre kontantbeløb. Han blev ved røveriet truet med en kniv. Slutteligt er han også sigtet for at have sparket en politiansat i forbindelse med anholdelsen onsdag morgen. 

 

Der deltog yderligere tre personer i gaderøverierne i Solrød. Den ene spillede kun en mindre rolle og ham har politiet ikke brugbare billeder af. Den tredje af gerningsmændene er identificeret, men er endnu ikke anholdt. Personer, der har en viden om, hvem den sidste efterlyste er, bedes kontakte politiet på 114.

 

Se den tidligere efterlysning her: https://politi.dk/midt-og-vestsjaellands-politi/efterlyste-og-savnede-personer/mistaenkte-efterlyses-for-gaderoeverier-og-vold-ved-solroed/2024/07/17

 

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

6. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Ny samarbejdsplan mellem politi og kommuner på plads

Kommuner og politi skal fremover arbejde tættere sammen om unges misbrug og deres risikoadfærd og om vold i nære relationer.

9. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Dom i omfattende narkosag fra Holbæk

Toldstyrelsens beslag af narko afslørede omfattende narkosag, der nu ved Retten i Holbæk har udløst i alt 61 års fængsel.

8. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Mand dømt for grove overgreb mod kvinder

Ti kvinder er på offentlige steder blevet groft krænket af en 30-årig mand, som i dag er blevet idømt 5 års fængsel og udvist med et indrejseforbud i seks år for voldtægtsforsøg, voldtægt ved andet seksuelt forhold og for blufærdighedskrænkelse