Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

26. oktober 2026 08:36

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. oktober 2026

Butikstyv stjal gær, træer væltet i blæsten, opfarende mand anholdt og bil aquaplannede på motorvejen.

Døgnrapport

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. oktober 2026 kl. 07.00 til 26. oktober 2026 kl. 07.00.

 

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Skovvej, Nykøbing Sj.

Søbæksparken, Jyderup (2 forhold)

Strandgården, Solrød Strand

Klostervej, Roskilde

Stjernedalen, Holbæk

Fjordparken, Roskilde

Krogårdsvej, Greve

Rønnebærvænge, Store-Heddinge

Thorsvej, Holbæk

Rønnedevej, Ringsted

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Kirkevangen, Gørlev Sj.

 

Tyveri fra køretøjer:

 

Personbiler:

Ingridsvej, Kirke-Hyllinge

 

Varebiler/lastbiler:

Maglebyvej, Strøby

Kløvervej, Strøby

 

Fredag-lørdag

Tricktyveri – Algade, Store-Heddinge, Stevns

Kl 12.08 blev ekspedienten i en butik udsat for tricktyveri. En mand var kommet ind og havde sagt, at hans kone havde tid på stedet. Han fremviste en seddel og fik skabt en del forvirring og da han gik, havde han tilsyneladende haft held til at tage forretningens mobiltelefon, der lå på disken. Politiet har haft flere lignende sager i den seneste tid. Manden beskrives som 40-45 år, 175-180 cm høj, brun i huden og med kort, sort hår og talte en form for østeuropæisk. Han var iført blå/laksefarvet jakke.

 

Fund af tyvekoster – Tåstrupvej, Karlslunde, Solrød

Kl 16.58 ringede en anmelder til politiet og oplyste, at han havde fundet en mængde værktøj, der lå skjult under en sovepose i Karlstrupskov. En patrulje kørte frem til stedet og fandt ganske rigtigt en hel del værktøj som blev taget med retur på politistationen. En gennemgang af serienumrene viste, at i hvert fald et stykke værktøj var registreret som stjålet. Politiet forsøger nu at finde frem til, hvor de øvrige effekter kommer fra. Der var ingen spor efter, hvem der havde efterladt tingene på stedet.

 

Nærpoliti i Asnæs – Asnæs Centeret, Asnæs, Odsherred

Kl 19.50 var nærpolitiet forbi Asnæs Centeret og mødte bl.a. en 17-årig ung mand, der stod ved et løbehjul, der blev skønnet til at være ulovligt. Da patruljen dog ikke havde set ham køre på det, så blev det i stedet til en forebyggende snak. Han fik besked på at trække derfra, og politiet ringede hjem til ham for at sikre, at der blev gjort det nødvendige for at få løbehjulet bragt i lovlig stand.

Samtidigt mødte politiet også en gruppe unge på 15-17 år i synligt beruset tilstand. De var ifølge med en kun 11-årig dreng. Politiet tog derfor kontakt til den 11-åriges familie og orienterede dem om situationen og de sørgede straks for at få hentet drengen.

 

Påvirket på løbehjul – Dyndetvej, Borup, Køge

Kl 19.56 stoppede politiet en 37-årig mand, der kom kørende i beruset tilstand på et elektrisk løbehjul. Han blev derfor sigtet for spirituskørsel.

 

Ang sagen om forsøg på bedrageri fra Roskilde henvises til udsendt pressemeddelelse lørdag.

 

Lørdag-søndag

 

Fund af kobber – Esbern Snaresvej, Kalundborg

Kl 11.19 fik politiet en oplysning om, at der holdt en bil fyldt med kobberkabler. Flere mænd var desuden set gå fra bilen op til en lejlighed.

En patrulje fra nærberedskabet i Kalundborg kørte frem til stedet og fik fat i en 41-årig herboende mand fra Litauen. I lejligheden blev fundet yderligere kobberkabler. Det estimeres, at der er omkring 500 kilo kobber i det hele.

Manden blev anholdt og sigtet for hæleri. Han fik forkyndt et anklagskrift med det samme og derefter løsladt. Politiet beslaglagde kobber og bil.

 

Butikstyv stjal gær – Skomagergade, Roskilde

Kl 14.57 måtte politiet en tur forbi et supermarked, hvor en 69-årig mand havde stjålet seks pakker gær. Politiet kørte frem til stedet og sikrede mandens identitet.

 

Fund af peberspray – Lillevangsvej, Greve

Kl 00.15 tog politiet kontakt til en 23-årig mand, der havde efterladt sin bil i tomgang ved en tankstation. Det viste sig, at manden havde en peberspray i lommen og han blev derfor sigtet efter våbenloven.

 

Påvirket bilist – Søndergade, Ringsted

Kl 00.24 så en patrulje, at en personbil kørte op på cykelstien og derefter retur ud på vejen. Det viste sig at bilen var ført af en 64-årig mand fra Fyn. En alkotest af manden viste, at han blæste promillen op på over 2. Dermed var der tale om vanvidskørsel og bilen blev beslaglagt, hvilket manden ønskede at protestere over.

Han fik inddraget sit kørekort på stedet. Han havde det dog ikke med, og han blev derfor også sigtet for ikke at have medbragt kørekortet.

 

Færdselsuheld – Dronning Margrethesvej, Ringsted

Kl 02.11 ramte en bil ført af en 30-årig mand fra byen en parkeret bil. Da politiet kom frem kunne de konstatere, at den 30-årig sad med en øl i hånden. En alkometertest af ham viste, at han blæst promillen op på væsentligt over det tilladte og han  blev derfor sigtet for at have forvoldt færdselsuheld under indflydelse af alkohol.

 

Træer væltet i blæsten – Holbæk

Kl 05.04 modtog politiet anmeldelse om, at der var væltet et træ hen over Mørkøvvej i Tølløse ved Holbæk. Brandvæsnet blev rekvireret til at fjerne træet.

Kort efter indløb en meddelelse om, at der også var væltet et træ hen over Kongsdalsvej i Mørkøv, ligeledes ved Holbæk.

Kl 05.35 ramte en 48-årig kvinde fra Jyderup, der kom kørende ad Gl Ringstedvej i Holbæk, et træ der var delvist væltet hen over vejen. En gren ramte forruden.

 

Søndag-mandag

 

Bil drejede rundt og endte i grøft – Østrupvej, Veksø Sj – Roskilde

Kl. 11.45 mistede en 42-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende i østgående retning. Bilen drejede rundt et par gange og endte i en grøft. Føreren blev anholdt og har fået udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

 

Opfarende mand anholdt – Jernbanevej, Ringsted

Kl. 11.47 blev en 22-årig mand frihedsberøvet, da manden, der var påvirket, skabte utryghed på stationen, hvor han var udadreagerende og højtråbende. Manden var i politiets varetægt frem til kl. 18.31, hvor han blev løsladt. Han er sigtet efter kniv- og våbenloven, da han havde en kniv og peberspray på sig.

 

Bil aquaplannede på motorvejen – Kongstedvej, Ringsted

Kl. 12.04 kom en personbil kørende på vestmotorvejen i østgående retning, da bilen aquaplannede, hvilket fik den til at rotere to gange, hvorefter bilen ramte frontalt ind i autoværnet. Føreren, en 43-årig mand fra Ringsted kom ikke umiddelbart til skade ved ulykken, men han blev kørt til kontrol på sygehuset.

 

Grov vold – Stevnsvej, Strøby Egede, Køge

Kl. 17.04 blev en patrulje kaldt ud til en adresse i Strøby Egede, hvor der var en konflikt mellem to mænd, en 44-årig mand fra Letland og en 52-årig mand fra Estland. Patruljen indfandt sig på adressen, da den 52-årig mand sprøjtede peberspray i ansigtet på den 44-årige mand. Den 52-årige mand blev anholdt og er blevet afhørt til sagen. Han er sigtet for grov vold samt for overtrædelse af våbenloven.

 

Spiritus- og narkopåvirket mand – Vig Parkvej, Vig – Odsherred

Kl. 00.50 blev en 27-årig mand fra Haslev sigtet og anholdt, da han kørte bil til trods for, at han var påvirket af både alkohol og narkotika. Manden er frakendt førerretten til den pågældende kategori, og han blev derfor også sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

 

Væltet træ – Slagelsevej, Jyderup – Holbæk

Kl. 01.04 modtog politiet en anmeldelse, om at der lå et ca. 12 meter langt træ henover Slagelsevej ud for Holmstrupvej. Brandvæsnet ville køre ud og fjerne træet. Politiet har ikke fået nogen meldinger om, at nogen har påkørt træet.  

23. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 23. oktober 2026

Ældre kvinde i kørestol udsat for røveri, mand med flag udsat for overfald og mand blottede sig på togstation. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 22. oktober 2026 kl. 07.00 til 23. oktober 2026 kl. 07.00.

22. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. oktober 2026

Påvirket bilist forsøgte at stikke af - Anmeldelse om mistænkelig bil førte til fund af pistol - Kvinde dræbt i frontaluheld.

21. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. oktober 2026

Stort fund af cykler på landejendom, mand overfaldet på date og kvinde i saunaklub filmet i smug. Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 20. oktober 2026 kl. 07.00 til 21. oktober 2026 kl. 07.00.