Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

27. august 2026 10:51

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 27. august 2026

Tryghedsskabende indsats på Køge Festuge - Stor færdselskontrol i Greve - Borger vækket af indbrud.

Døgnrapport

 

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 26. august 2026 kl. 07.00 til 27. august 2026 kl. 07.00.


Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Lindevej, Borup
Solrød Center, Solrød

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Leren, Kalundborg
Havdrupvej, Lille-Skensved
Krogårdsvej, Greve
Lærkebakken, Kalundborg
Bjergskovvej, Holbæk

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Personbiler:
Stenkrogen, Roskilde
Robinievej, Viby Sj.

Varebiler/lastbiler:
Æblehaven, Roskilde

Uheld i rundkørsel - Gl. Nykøbingvej, Vig - Odsherred

Kl. 07.47 skete et uheld i en rundkørsel, da en 60-årig kvinde fra Vig skulle køre ud af en rundkørsel ved Vig Parkvej/Gl. Nykøbingvej. Hun holdt stille, men blev blændet af solen og overså en 15-årig dreng på knallert, som var kørt ind i rundkørslen. Da bilisten kørte ud af rundkørslen stødte hun sammen med knallerten, som væltede. Han slap uden at komme noget alvorligt til, men fik lidt skrammer. Politiet optog rapport om vigepligtsuheldet.


Tryghedsskabende indsats på Køge Festuge

Politiet er til stede under Køge Festuge for at skabe tryghed og sammen med arrangørerne sikre, at arrangementet forløber i god ro og orden.
Torsdag der var gratis adgang til festpladsen, hvor der erfaringsmæssigt kommer mange yngre deltagere. Politiets fokus var derfor især rettet mod grupper af unge, som kunne skabe uro eller utryghed.

Fra kl. 18.00 til 20.00 patruljerede betjentene i S-togene sammen med DSB's kontrollører. Patruljeringen forløb roligt og gav ikke anledning til væsentlige sager.

Der var mange unge på festpladsen, og da arrangementet sluttede, opstod der som forventet lidt uro i forbindelse med, at de mange deltagere skulle hjem. Fire personer fik en mundtlig påtale for at forstyrre den offentlige orden og blev bortvist fra stedet.

En 22-årig mand fra Lille-Skensved blev sigtet for at indlade sig i slagsmål, da han havde optrådt voldsomt og slået ud efter nogle andre gæster lige foran patruljen.
Fire blev sigtet for at tisse på gaden. To personer fik desuden en påtale efter jernbaneloven, da de bevægede sig ud på skinnerne.

Politiet gennemførte også patruljering i andre dele af Køge. Kl. 16.50 traf betjentene en 25-årig mand fra Borup ved Gymnasievej i Køge. Ved en visitation fandt politiet 168,76 gram hash, og den 25-årige blev sigtet for salg af euforiserende stoffer, anholdt og kørt til politistationen i Køge. Under afhøringen erkendte den sigtede erkendte, at have solgt yderligere 108 gram hash. Politiet beslaglagde også 5.700 kroner i kontanter, som formodes at stamme fra hashsalg.

I løbet af aftenen blev yderligere fem personer visiteret, uden at det førte til yderligere sager. To personer blev sigtet for besiddelse af mindre mængder hash - henholdsvis ét gram hash og en joint.

Stor færdselskontrol - Greve Kommune

Betjente fra færdselsafdelingen gennemførte sammen med et hold studerende fra Politiskolen en større færdselskontrol på Hundigevej, Greve Centervej og Karlslunde Rasteplads på Køge Bugt Motorvejen i Greve.

Ved kontrollen blev der i alt registreret 56 overtrædelser. Hele 26 bilister havde ikke medbragt deres kørekort, mens seks blev sigtet for at køre, selvom de ikke havde gyldigt kørekort. Tre bilister kørte, selv om de var frakendt førerretten, og to kørte med en trailer uden at have den nødvendige førerret til kategori BE, som kræves til vogntog over 3500 kg.

Kl. 10.13 blev en 23-årig mand fra Lundby standset på Karlslunde Rasteplads, hvor han i en narkometertest blev testet positiv for amfetamin, kokain og hash. I bilen fandt betjentene 1,5 gram amfetamin og 1,74 gram hash.
Kl. 11.58 på Hundigevej blev stoppet en varebil med en 32-årig mand fra Køge bag rattet. Han havde en alkoholpromille over det tilladte og var desuden påvirket af euforiserende stoffer.
Kl. 13.11 blev en 43-årig kvinde fra Slagelse stoppet på Karlslunde Rasteplads. Det viste sig, at hun kørte bil selvom hendes førerret var inddraget og hun var desuden påvirket af hash.De påvirkede bilister blev anholdt, fik udtaget en blodprøve, hvorefter de blev løsladt.

Kontrollen førte herudover til sager om blandt andet manglende brug af sikkerhedssele, manglende sikkerhedsudstyr til et barn under 135 centimeter, overtrædelse af godsloven, manglende forsikring og registrering af en trailer.

Sagen om manglende sikkerhedsudstyr til barnet udløser et klip i kørekortet. Der blev også konstateret fejl og mangler på et køretøj samt tre bilejere blev sigtet for at låne deres bil ud til en person uden gyldigt kørekort.

Indbrud i restaurant - Solrød Center, Solrød

Kl. 01.52 ringede en borger til politiet, da der var to personer iført sort tøj, som havde opbrudt en vindue til en burger restaurant i Solrød Center. Vidnet blev vækket af larm fra stedet, og så de to mænd kravle ind i restauranten De kom hurtigt ud igen og stak af i retning mod stationen.

De to personer beskrives begge som: ført sort tøj med sort hoodie. Maskeret. Den ene medbragte en taske.

Det lykkedes ikke politiet af finde frem til de mistænkte. Der blev sikret spor fra stedet, og nu efterforskes sagen. Ejeren af stedet skal nu afklare, om der blev stjålet noget ved indbruddet.

Vidner som yderligere oplysninger bedes ringe til politiet på tlf. 114.

26. august 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 26. august 2026

Mand med machete, flere bygningsbrande og kvinde forsøgt røvet - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. august 2026 kl. 07.00 til 26. august 2026 kl. 07.00.

25. august 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt og Vestsjællands Politi uddrag af døgnrapporten den 25 august 2026

Flere overtrædelser af færdselsloven i den forgangne døgn.

24. august 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. august 2026

Flere forsøgt svindlet med brændstoftrick, busser kontrolleret til firmafest og mand sigtet for dæktyveri. Læs uddraget af weekendens hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 21. august 2026 kl. 07.00 til 24. august 2026 kl. 07.00.