Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 3. juli 2025
Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 2. juli 2025 kl. 07.00 til 3. juli 2025 kl. 07.00.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Ejbovej, Bjæverskov, Køge
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Rørhaven, Karlslunde, Greve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Ingen
Indbrud i skole og institutioner mv.:
Ingen
Tyveri fra køretøjer:
Tåstrupvej, Store-Merløse, HolbækRingstedvej, Bjæverskov, Køge
Værslevvej, Jerslev, Kalundborg
Ternevej, Nykøbing Sjælland, Odsherred
Tyv taget i tog - Roskilde
Kl 07.50 bemærkede en politiansat, der var i toget i sin fritid, at en rumænsk mand sad med en smartphone, som han efter alt at dømme havde stjålet i toget. Politimanden trådte i tjeneste og foretog anholdelse af den 31-årige mand, der blev afhentet af en patrulje i Høje Taastrup og kørt retur til politiet i Roskilde. Det blev afgjort med en straksbøde til manden, der samtidigt blev frihedsberøvet på udlændingelovens bestemmelser, mens han sag afgøres af Udlændingestyrelsen.Utilfreds borger - Skovbogade, Roskilde
Kl 09.30 henvendte en 83-årig mand sig i ekspeditionen hos politiet. Han havde forindne købt en sandwich og nogle drikkevarer i et supermarked, men havde glemt at tage en øl op af sit net. Derfor blev han antastet af en butiksansat. Den 83-årige ville gerne understrege over for politiet, at han altså ikke havde til sinde at gøre sig selv til tyv for en enkelt øl.Udbrændt lade ved i fri- og efterskole, Assendløsevejen, Osted
Kl 10.02 indløb en anmeldelse af brand i en lade tilhørende en fri- og efterskole. Branden medførte store røgfaner og ti meter høre flammer. I laden befandt sig både diseltanke og trykflasker, derfor blev der fastsat en sikkerhedsgrænse på 300 meter grundet risiko for eksplosioner. Branden medførte kraftig røgudvikling, og derfor blev beboere i området rådet til at forblive indendørs samt lukke for døre, vinduer og eventuelle ventilationsanlæg. Derudover medførte branden trafikale generer idet veje omkring blev lukket. Det har ikke været muligt at fastlægge en årsag til branden.Kvinde udsat for bedrageri i eget hjem - Vipperød, Holbæk
Kl. 11.00 bankede to mænd på hjemme ved en 89-årig kvinde i Holbæk og hævdede, at de var fra banken, og kvinden skulle udlevere sit dankort, da det krævede en ny PIN-kode. Mændene ville derfor tage kortet med sig og returnere det en uge senere, når kortet havde fået ny kode. Mændene havde efterfølgende hævet 11.500 kr. i en hæveautomat, inden kvinden fik kortet spærret ved banken.
Mændene beskrives som:
A: 20-25 år, 180 cm og spinkel af kropsbygning.
B: 40 år, 180 cm og spinkel af kropsbygning.
Sejlads for tæt på kysten ved Havnsø Strand, Føllenslev, Kalundborg
Kl. 14.00 kontaktede en borger politiet, idet flere speedbåde sejlede for tæt på kysten. Da patruljen ankom, sås en båd på vej ind mod kysten, men båden fik ændret retning og fortsatte væk fra kysten, da den fik øje på politiet. Oplysningerne er herefter blevet videregivet til den maritime indsats, der vil holde øje med problematikken i området.
Drukneulykke ved Himmelsøen, Darupvej, Roskilde
Kl 15.37 modtog politiet en anmeldelse om en drukneulykke ved Himmelsøen, der ligger lige uden for Roskilde Festivals område. Det drejede sig om en 17-årig ung mand fra Københavnsområdet, der havde været ude og svømme sammen med nogle venner. Da vennerne ikke havde set ham i et stykke tid, slog de alarm. En privatperson, der var på stedet og uddannet livredder, fik den unge mand op af vandet. Efterfølgende kom politi, ambulance og lægehelikopter til stedet, og manden blev fløjet til hospitalet. Her stod hans liv ikke til at redde, og han afgik efterfølgende ved døden. Undersøgelser omkring ulykken er stadig i gang med at blive undersøgt.
Tyveri af knallert - Silovej, Karlslunde, Solrød
Kl 16.42 anmeldte en 16-årig pige fra Solrød, at hans knallert var blevet stjålet ved kalkgraven. Han havde dog en gps-tracker på knallerten og kunne derfor finde frem til, at den var skjult i en varebil i nærheden. En 28-årig mand fra Taastrup, som havde tilknytning til varebilen, blev siget for tyveriet og knallerten leveret retur til den 16-årige og hendes mor.
Flygtet ungersvend savnede løbehjul - Lumsås, Odsherred
Kl 17.48 kontaktede en 13-årig dreng politiet. Han erkendte, at han dagen før var stukket af fra politiet, da han fik øje på en patrulje og nu ville han gerne have sit el-løbehjul tilbage. Han formodede at politiet havde taget det, da han stak af fra dem. Den 13-årige blev formanet om ikke igen at stikke af fra politiet og fik besked på at henvende sig til den lokale politistation for at få løbehjulet tilbage.
Butikstyv - Ølbycenter, Køge
Kl 19.33 blev det anmeldt, at en 39-årig rumænsk mand havde stjålet en flæskesteg og nogle øl. En patrulje afhentede manden, der blev sigtet for butikstyveri.
Hærværk mod kiosk - Fredensvej, Ringsted
Kl 03.33 kørte politiet til en kiosk, hvor en mand var i færd med at begå hærværk. Da patruljen landede på stedet, stak hærværksmanden af. Det lykkedes dog at få ham løbet op. Det viste sig, at manden også havde brækket kasseapparatet op for at berige sig og at han også havde forøvet hærværk mod en pizzeria på stedet. Politiet formoder, at der er tale om den samme mand, som stod bag røveriet mod kiosken aftenen før. Der er tale om en 22-årig lokal mand som formentligt fremstilles i grundlovsforhør senere torsdag.|
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
| Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |