Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

30. januar 2025 09:04

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 30. januar 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 29. januar 2025 kl. 07.00 til 30. januar 2025 kl. 07.00

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Vesterhegnet, Køge
Buskebjærgvej, Kyringe, Ringsted

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Eskebjergvej, Eskebjerg
Nakkedamsvej, Kirke-Hyllinge
 

Sigtet for at køre uden hjelm - Kongens Enge, Karlslunde, Greve

Kl. 09.24 blev en 15-årig dreng fra lokalområdet sigtet for at køre på el-løbehjul uden at benytte lovpligtig hjelm. Drengen blev sigtet for lovovertrædelse, og hans pårørende blev underrettet. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Klip, klip, klip, klip - færdselsbetjent havde travl dag

Kl. 11.33 blev en 33-årig kvinde fra Greve sigtet for at benytte håndholdt teleudstyr, mens hun kørte bil på Køge Bugt Motorvejen ved Solrød Strand. Kvinden kan forvente et klip i kørekortet og en bøde. Derudover skal han betale 500 kr. til offerfond.

Kl. 13.52 befandt færdselsbetjenten sig på Roskildevej i Ringsted, hvor en 59-årig mand fra Regstrup kom kørende med for høj fart. Han får et klip i kørekortet og en bøde. Derudover skal han betale 500 kr. til offerfond.

Kl. 14.16 kom en 52-årig kvinde fra Ringsted kørende ved for høj fart på Roskildevej i Ringsted. Kvinden kan forvente et klip i kørekortet og en bøde. Derudover skal hun betale 500 kr. til offerfond.

Kl. 14.27 kom en 89-årig kvinde fra Ringsted kørende ved for høj fart på Roskildevej i Ringsted. Kvinden kan forvente et klip i kørekortet og en bøde. Derudover skal hun betale 500 kr. til offerfond.

Kl. 14.34 var det en 41-årig kvinde fra Ringsted, der kom kørende på Roskildevej i Ringsted med for høj fart. Også denne kvinde kan forvente et klip i kørekortet og en bøde. Derudover skal hun betale 500 kr. til offerfond.

Kl. 14.52 var det en 52-årig kvinde fra Hvalsø, der havde en for tung fod på speederen, da hun kom kørende på Roskildevej i Ringsted. Også denne kvinde kan forvente et klip i kørekortet og en bøde. Derudover skal hun betale 500 kr. til offerfond.

Kl. 15.00 var den gal på Vestmotorvejen, hvor en 37-årig kvinde fra Ringsted blev sigtet for brug af håndholdt teleudstyr under kørslen. Kvinden får et klip i kørekortet og kan forvente en bøde. Derudover skal hun betale 500 kr. til offerfond.

 

Iphone- og cykeltyveri opklaret takket være GPS - Greve

Kl. 14.12 anmeldte en ung kvinde fra København, som i mandags fik stjålet sin Iphone på Vesterport Station, at hun nu kunne se, at telefonen var aktiv på en adresse i Tune ved Greve. Hun fik sin kæreste til at tage kontakt til beboeren på adressen, som sagde at de var velkommen til at komme og hente den. 

Politiet mødtes med anmelderen foran huset i Tune, hvor telefonen ifølge "Find my Iphone" stadig befandt sig. Beboeren, en 34-årig mand, var hjemme, og patruljen forklarede årsagen til at de var der. I huset fandt betjentene den unge kvindes telefon, og sigtede beboeren for hæleri. Den 34-årige forklarede, at han havde købt telefonen af en udenlandsk mand ved Nørreport Station for 350 kr. Telefonen blev leveret tilbage til kvinden, som herefter tog hjem. Politiet ransagede adressen for at se, om der andre stjålne telefoner, men fandt det ikke.

Lidt senere kl. 15.42 anmeldte en kvinde fra Amager, at hendes søns cykel var blevet stjålet ved Ørestads Gymnasium kort forinden. Cyklen var forsynet med en GPS tracker, som viste at cyklen befandt sig i et industrikvarter i Greve. En patrulje kørte til stedet, hvor de ved nogle skurvogne fandt fire cykler som var meldt stjålet. De traf en 19-årig mand fra Ukraine, som kunne mistænkes for at stå bag to af cykeltyverier. Han blev sigtet i sagen og patruljen udleverede cyklerne til rette ejere. Den 19-årige, som har adresse i Greve, vil senere høre mere i sagen. 

 

Butikstyv vendte tilbage - Københavnsvej, Roskilde

Kl. 18.32 anmeldte personalet i en dagligvarebutik, at en butikstyv havde været på spil to gange inden for kort tid. Kl. 18 havde butikstyven fyldt en pose med varer fra butikken, som han forlod butikken med. Efterfølgende kom han tilbage og tog to flasker vodka, som han skjulte i sine bukser. I den forbindelse blev manden tilbageholdt af personalet i butikken. Der opstod tumult, og i den forbindelse undslap manden fra stedet. 

Manden beskrives som:
25-30 år, lys i huden, fuldskæg og stor tatovering på højre hånd. Iført sorte sko af mærket Nike, sorte arbejdsbukser og en grå jakke af mærket Moncler. Kontakt politiet på 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Narkobilist - Holbækmotorvejen, Kirke-Såby

Kl. 02.47 blev en 21-årig mand fra Regstrup, der kom kørende i vestgående retning, sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Sagen afgøres, når politiet modtager resultatet af blodprøven.

Narkobilist - Valdemar Sejrsvej, Holbæk

Kl. 05.02 blev en 33-årig mand fra Holbæk sigtet for narkokørsel, da han kom kørende i sydgående retning, på trods af, at han var påvirket. Han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Sagen afgøres, når politiet modtager resultatet af blodprøven.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

29. januar 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 29. januar 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. januar 2025 kl. 07.00 til 29. januar 2025 kl. 07.00.

28. januar 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. januar 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. januar 2025 kl. 07.00 til 28. januar 2025 kl. 07.00.

27. januar 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 27. januar 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. januar 2025 kl. 07.00 til 27. januar 2025 kl. 07.00.