Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

31. marts 2025 08:20

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 31. marts 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. marts 2025 kl. 07.00 til 31. marts 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Fægangsvejen, Gørlev, Kalundborg

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Møllevej, Jerslev, Kalundborfg

Egebjergvej, Vig, Odsherred

Fyrrevej, Højby, Odsherred

Knøsen, Greve

Marholm, Greve

Snogebækvej, Køge

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Klinten, Kalundborg

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Stålmosevej, Roskilde

Kong Magnus Vej, Roskilde

Byvolden, Roskilde

Hundige Alle, Greve

 

Fredag-lørdag

 

Kørte med narko og våben – Holmebækvej, Herfølge, Køge

Kl 13.15 standsede en patrulje en personbil ført af en 27-årig mand fra Lolland. I den forbindelse kastede manden en pose ud af vinduet, før han parkerede bilen og undløb fra stedet. Posen blev efterfølgende fundet af politiet og testet positiv for kokain. I alt var der 10 gram fordelt på flere små salgsposer. Flere patruljer fra politiet kom frem til stedet og det lykkedes en af politifolkene at finde den mistænkte, der opholdt sig lige i nærhden. Det viste sig samidigt, at den 27-årige også var frakendt førerretten. Det var nu tredje gang, at han blev stoppet i en bil selvom han ikke længere har kørekort. På den baggrund blev bilen beslaglagt. I bilen blev der endvidere fundet både en økse og en machete. Manden derfor sigtet for at køre uden førerret, for overtrædelse af knivloven og for salg af euforiserende stoffer.

 

Ulovligt på knallert – Bispegårdsvej, Lejre

Kl 14.45 standsede færdselspolitiet en 14-årig dreng på knallert, som han ikke havde ret til at køre på. Samtidigt var der mistanke om, at knallerten var ændret til at køre hurtigere end tilladt.

 

Færdselsuheld – Havnevej, Holbæk

kl 16.32 skete der et færdselsuheld, hvor en bus under overhaling af en 16-årig dreng på knallert kom til at ramme knallerten, så den væltede. Buschaufføren opdagede det ikke og kørte derfor blot videre. Der skete ingen personskade på drengen.

 

Lørdag-søndag

 

Overtrædelse af brandlovgivningen – Vordingborgvej, Herfølge – Køge

Kl. 07.31 modtog politiet en anmeldelse om en brand fra en beboer i området, som havde bemærket røg og ild. Politiet og brandvæsen kørte frem til området, hvor det viste sig, at en 58-årig mand var i færd med at brænde have- og byggeaffald af på sin grund. Manden blev sigtet for brud på beredskabsloven, og han kan forvente en bøde for den ulovlige afbrænding.

 

Overtrædelse af brandlovgivningen – Hovvej, Ubby, Jerslev Sj. – Kalundborg

Kl. 10.35 modtog politiet en anmeldelse om, at der var set flammer i en bevoksning på en landejendom. Politiet og brandvæsnet ankom til stedet, hvor den 82-årige mandlige beboer på ejendommen blev sigtet for at lave bål i bevoksningen, hvor han bl.a. afbrændte plasticringbind af. Den 82-årige kan forvente en bøde for den ulovlige afbrænding.

 

Overtrædelse af brandlovgivningen – Landevejen, Gislinge – Holbæk

Kl.  15.59 blev en 88-årig mand sigtet for overtrædelse af brandlovgivningen, da han benyttede en ukrudtsbrænder på sin adresse. Ukrudtsbrænderen blev benyttet tæt på noget tørt græs, og det blev antændt i det tørre vejr. Ilden spredte sig hurtigt, og et område på ca. 200 m2 brændte af. Landevejen blev afspærret, mens brandvæsnet fik branden under kontrol og til sidst slukket. Manden kan forvente en bøde i sagen.

 

Bilist påkørte et træ – Bakkendrupvej, Store-Fuglede – Kalundborg

Kl. 17.06 modtog politiet en anmeldelse fra en forbipasserende om et færdselsuheld, hvor en bil havde påkørt et træ. Politiet og redning kom frem til stedet, hvor den forulykkede bilist var fastklemt i bilen. Det lykkedes at få manden, der var påvirket, ud af bilen, og han blev fløjet på sygehuset i en helikopter for at få behandling for sine skader. Manden kan forvente en sigtelse for overtrædelse af færdselsloven ved at køre bil i påvirket tilstand.

 

Spritbilist med våben i bilen – Vestmotorvejen, Ringsted

Kl. 21.04 blev en 45-årig mand i en varevogn, der kørte i østgående retning standset. Manden, der er fra Køge, var påvirket og blev sigtet for spirituskørsel. I bilen havde manden et baseballbat og en kniv, der falder ind under bestemmelserne i knivloven, så han blev sigtet for overtrædelse af våbenloven og knivloven, og hans våben blev beslaglagt. Manden fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

 

Ukontaktbar mand i bil – Bregningevej, Jyderup – Kalundborg

Kl. 21.08 forsøgte en patrulje at få kontakt til en mand, der befandt sig i bil. Patruljen måtte banke kraftigt på bilruden over længere tid, før manden i bilen reagerede. Manden, der er 30 år og fra Sorø, var påvirket af stoffer, og han blev bragt på sygehuset til undersøgelse og til afrusning. I bilen befandt sig et bat og en kniv, og manden blev sigtet for overtrædelse af våben- og knivloven. Sagerne afgøres på et senere tidspunkt.

 

To bortvisninger af berusede udlændinge – Havnen, Køge

KL. 23.36 måtte en patrulje træde til, da tre mænd fra Polen, der var meget berusede og uønskede på stedet, og som ikke ville efterkomme dørmændenes anvisninger på en beværtning. De tre polakker blev bortvist af patruljen.

 

KL. 01.04 måtte en patrulje igen bortvise de polske mænd, der forsøgte at komme ind på en beværtning, men som var uønskede. De fik en advarsel om, at de ville få en bøde, hvis de igen forsøgte at komme ind på beværtningen, hvor de er uønskede.

 

Uro og uorden – Kordilgade, Kalundborg

Kl. 03.03 blev politiet tilkaldt til en beværtning, da 10-15 personer skabte utryghed. De blev alle bortvist fra stedet.

 

Uro og uorden – Vestergade, Holbæk

KL. 03.06 måtte politiet assistere med at bortvise fire personer, der var opfarende over for dørmændene på en beværtning. De fire mænd forlod stedet, og patruljen kunne køre videre til andre opgaver.

 

Påvirket bilist genkendt – Østre Banevej, Køge

Kl. 05.07 genkendte en patrulje en mand, der forinden havde set på en beværtning i Køge. De besluttede sig for at undersøge, om manden kunne være spirituspåvirket, da manden nu befandt sig nu bag rattet i en rumænsk indregistreret bil, der kom kørende i vestgående retning. Bilen blev standset, og manden blev sigtet for spirituskørsel. Han blev anholdt og fik udtaget en blodprøve. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

 

Søndag-mandag

 

Påvirket bilist – Korsnæbsvej, Rødvig, Stevns

kl 14.42 standsede færdselspolitiet en 66-årig lokal mand på knallert. Manden var alkoholpåvirket væsentligt over det tilladte og blev derfor sigtet for at køre i påvirket tilstand. Desuden bruge han ikke styrthjelm. Manden erkendte begge dele.

 

Påvirket bilist – Kronhøjvej, Store-Heddinge, Stevns

Kl 16.10 standser færdselspolitiet en personbil ført af en 34-årig mand fra Stevns. En narkometertest viste, at han var påvirket af cannabis. Desuden var han frakendt førerretten. Han blev sigtet for begge dele og medtaget til udtagning af blodprøve.

 

Brand i skur – Fjordblinkvej, Grevninge, Odsherred

Kl 17.34 kørte politi og brandvæsen til brand i et skur, der gav en kraftig røgudvikling. Flammerne havde samtidigt fået fat i gavlen på selve huset. Det lykkedes hurtigt brandvæsnet at få slukket ilden. Der var ingen personer i huset på det tidspunkt. Der er umiddelbart ingen tegn på, hvad der kan have forårsager branden.

 

Færdselsuheld – Landevejen, Svinninge, Holbæk

Kl 17.42 sker der et færdselsuheld, hvor en 29-årige mand fra Hørve mister herredømmet over sin bil og kommer ud i grøften, hvorefter bilen ruller rundt og lander på taget. Manden var umiddelbart uskadt, men det viste, sig at en narkometertest gav udslag for kokain. Han blev derfor sigtet for at køre i påvirket tilstand.

 

Bil brand – Lindenborgvej, Kirke-Såby, Lejre

Kl 01.09 blev det meldt, at der var ild i en bil. Umiddelbart kan det ikke afvises, at branden er påsat. Politiet hører derfor gerne fra folk, der har set noget mistænkeligt omkring det tidspunkt.

 

Vold – Havnegade, Nykøbing Sjælland, Odsherred

Kl 01.12 kom der anmeldelse om vold. En 40-årig mand skulle have fået et slag i hovedet på en bar af en gerningsmand, der derefter forsvandt fra stedet. Politiet prøver nu at finde frem til en mistænkt i sagen.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

28. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 25. april 2025 kl. 07.00 til 28. april 2025 kl. 07.00.

25. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 25. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 24. april 2025 kl. 07.00 til 25. april 2025 kl. 07.00.

24. april 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 24. april 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 23. april 2025 kl. 07.00 til 24. april 2025 kl. 07.00.