Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

4. september 2024 10:08

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. september 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3. september 2024 kl. 07.00 til 4. september 2024 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Buerupvej, Jyderup, Kalundborg

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Slotshaven, Holbæk

Tyveri fra køretøjer:

Ingen

Kontrol af tunge køretøjer på Bornholm

Søndag eftermiddag drog Tungvognscenter Øst til Bornholm på kontrol, og de nåede at kontrollere tre vogntog søndag aften. Det blev til en sag om manglende takograf, der blandt andet måler køre- og hviletider.

Mandag morgen var der en tidlig kontrol ved færgen fra Køge, hvor 28 vogntog - et enkelt udenlandsk - blev kontrolleret i løbet af dagen. Det blev til fire sager i alt. En om overtrædelse af godslov, en kørte uden sikkerhedssele, og en overtrådte registreringsbekendtgørelsen. En lastbil havde overlæs, så den ikke overholdt betingelserne i særtransporttilladelsen. Efter en større omlæsning af lastbilens gods var transporten i orden, og først da fik vogntoget lov at køre videre.

Tirsdag morgen var kontrollen igen tidligt i gang ved færgelejet. I alt 26 standsede vogntog, heraf 3 udenlandske, og der blev skrevet rapport på otte sager den dag.

En lastbil havde en sikkerhedskritisk fejl i form af to fordæk som var slidt helt ind til dækkets opbygning. Chaufføren fik en bøde og lastbilen blev eskorteret til et værksted, hvor den fik nye dæk på før den fik lov til at køre videre.

To svenske lastbiler, der kørte med nogle pavilloner overholdt ikke reglerne om underkøring, da lasten stak lang ud over lastbilen, og der ikke var sat en sikringsbom under. Chaufførerne blev sigtet, og da der er tale om en alvorlig sikkerhedskritisk fejl vil sagerne lægges op til bøde og betinget frakendelse af førerretten for begge chauffører. Da de svenske chauffører skulle fremvise en tilladelse til at køre med gods på fremmed regning måtte de melde pas. For de havde ikke papirerne med. Et opkald til vognmanden bekræftede, at tilladelserne var i orden. Men det blev til en bøde for ikke at medbringe dem under kørslen.

Derudover blev det til sager om overtrædelser af køre- og hviletider, takograf, godslov og manglende uddannelseskrav. Kontrollen sluttede tirsdag eftermiddag i denne omgang. Tungvognscenter Øst står for kontrol af tunge køretøjer på hele Sjælland og Bornholm.

Tungvognskontrol ved Køge Transportcenter

Tirsdag afholdt Tungvognscenter Øst, hvor i alt 55 lastbiler blev stoppet og kontrolleret, heraf var der 13 udenlandske lastbiler. Seks danske lastbiler og to udenlandske lastbiler fik sigtelser. Sigtelserne var bl.a.

- Køre- og hviletidsovertrædelser - ved dagligt hvil indledt for sent
- Godslovs overtrædelser - ved manglende fællesskabstilladelse og kørsel med original fællesskabstilladelse
- Regler om farligt gods - en ildslukker ikke var efterset til tiden.
- Fejl & mangler på en lastbil, som havde en revnet forrude, og blev kaldt til syn. Derudover blev det til en bødesag for samme lastbil, da den havde et kontorbord installeret ved forruden som hæmmede udsynet for chaufføren.

 

Påvirket bilist - Holbækvej, Jyderup - Holbæk

Kl. 09.52 blev en 30-årig mand fra Svinninge sigtet for kørsel i påvirket tilstand, da han kom kørende på Holbækvej i sydgående. Manden fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

Påvirket bilist - L.C. Worsøesvej, Holbæk

Kl. 10.52 blev en 49-årig mand fra Holbæk anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Manden fik udtaget en blodprøve og løsladt.

Påvirket mand påkørte carport flere gange - Høvevej, Fårevejle St., Odsherred

Kl. 13.01 bakkede en 47-årig mand fra Kirke-Såby flere gange ind i en carport ved en institution. En patrulje kom frem til stedet og sigtede manden for spirituskørsel. Han fik udtaget en blodprøve til sagen og kan forvente at høre mere på et senere tidspunkt.

Mand sigtet for blufærdighedskrænkelse - Toftevej, Ellinge Lyng, Vig - Odsherred

Kl. 14.22 anmeldte en lærer, at hun havde en skoleklasse med på stranden ved Ellinge Lyng, hvor en nøgen mand havde antastet nogle 8.klasses piger. Manden havde spurgt, om de aldrig havde set en nøgen mand før, mens han rørte sig i skridtet. Pigerne gik hurtigt fra stedet og fortalte deres lærer om oplevelsen.

En patrulje kørte til stedet, hvor de traf de en nøgen mand, som sad tæt ved. Den 63-årige mand fra Midtsjælland erkendte, at han havde talt med pigerne uden tøj på, men nægtede at have til hensigt at krænke deres blufærdighed. Han blev anholdt og taget med til politistationen til afhøring og sagsbehandling. Sagen blev juridisk vurderet, men der blev ikke fundet grundlag for at fremstille manden i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling, så han blev løsladt tirsdag aften.

Hastighedsovertrædelse - Mosede Landevej, Greve

Kl. 14.31 blev en personbil målt af politiets lasermåler til at køre 89 km/t på en strækning, hvor der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Føreren af bilen, en 62-årig mand blev sigtet for overtrædelsen. Der nedlægges påstand om frakendelse af kørekortet.

Lovgivning om euforiserende stoffer - Birkelyparken, Greve

Kl. 16.31 bemærkede en patrulje en personbil, som holdt i en buslomme. Patruljen tog kontakt til personerne i køretøjet, som løb fra stedet, men blev indhentet af politiet. En af personerne, en 17-årig mand, blev sigtet for overtrædelse af lovgivning om euforiserende stoffer, da han var i besiddelse af 1,11 gram hash, som blev beslaglagt af patruljen. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Forsøg på bedrageri - Hastrup, Køge

Kl. 16.58 anmeldte en mand i 80'erne, at han var forsøgt svindlet. Manden var kl. 15.30 blevet kontaktet af en mand over telefon, der præsenterede sig som Rene Larsen fra sikkerhedsafdelingen i Nordea, der oplyste, at den ældre herres dankort var blevet misbrugt, og at en medarbejder fra banken derfor ville kom hjem til den ældre mand for at tage en kopi af kortet med henblik på at spærre det. Manden fattede dog mistanke og afviste den mand, der efterfølgende bankede på hans dør.

Manden, der dukkede op beskrives som ca. 30 år, 170 cm høj, almindelig af bygning, lys i huden, kronraget og dansktalende. Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Påvirket bilist - Byvej, Gislinge, Holbæk

Kl.19.25 blev en 43-årig kvinde fra Holbæk sigtet for kørsel i påvirket tilstand, da hun kom kørende ad Byvej mod nord til trods for, at hun var påvirket. Kvinden fik udtaget en blodprøve til sagen, der afgøres på et senere tidspunkt.

Påvirket bilist uden førerret - Ømarksvej, Ringsted

Kl. 21.40 blev en 34-årig kvinde fra Ringsted anholdg og sigtet for spiritus- og narkokørsel samt kørsel i frakendelsestiden. Kvinden fik udtaget en blodprøve til sagen, og resultatet på blodprøveanalysen afventer nu. 

 

Vanvidspromille i McDrive - Ringstedgade, Roskilde

Kl. 22.20 standsede en patrulje en bil, som netop havde været et smut i McDrive på Ringstedgade. Bag rattet sad en kraftigt spirituspåvirket 35-årig mand fra Lejre Kommune, som blæste alkometeret over 2,0 promille. Kørsel med så høj promille falder ind under reglerne om vanvidskørsel, og derfor blev hans førerret administrativt inddraget på stedet. Bilen havde han lånt, så ejeren blev orienteret om sagen. 

Mand dræbt i solouheld- Tune Landevej, Tune - Greve

Kl. 05.06 onsdag morgen kørte en bilist galt på Tune Landevej i Tune, da han af uvisse årsager mistede herredømmet over bilen og ramte et træ, der stod i siden af vejen. Bilisten, en 52-årig mand fra Greve, kom alvorligt til skade, og politi og ambulance kørte hurtigt frem til stedet. Mandens liv stod ikke til at redde, og han afgik ved døden.

Hele vejen blev afspærret, og der blev opsat en tavlevogn. Bilinspektøren blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet, og skal blandt andet skal forsøge afklare, om vand på vejen efter en regnvåd nat, kan have været medvirkende årsag til, at uheldet skete. Brandvæsnet var fremme til at rydde vejen op efter uheldet, og omkring kl. 07.23 blev vejen genåbnet. De pårørende er blevet underrettet.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

22. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 22. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 21. november 2024 kl. 07.00 til 22. november 2024 kl. 07.00.

21. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 21. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 20. november 2024 kl. 07.00 til 21. november 2024 kl. 07.00.

20. november 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 20. november 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 19. november 2024 kl. 07.00 til 20. november 2024 kl. 07.00.