Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

5. juni 2026 08:44

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 5. juni 2026

Tre anholdt efter mistænkeligt dødsfald, efterlyst ung kvinde fortsat ikke fundet og bil ramte ind i hus - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 4. juni 2026 kl. 07.00 til 5. juni 2026 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Hundige Strandvej, Greve
Bakkekammen, Holbæk
Benløseparken, Ringsted

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Personbiler:
Ingen

Varebiler/lastbiler:
Lydmuren, Roskilde
Solrød Strandvej, Solrød

 

Fund af narko - Boserupvej, Roskilde

Kl 11.16 var politiets narkohund forbi en adresse, hvor den fattede interesse for en af lejlighederne på stedet. Der blev ransaget og dermed fandt politiet tre poser med i alt godt 31 gram amfetamin pakket i salgsposer. Desuden fund af mindre partier af ketamin, hash og kokain.
I lejligheden var en 44-årig kvinde og en 40-årig mand. De blev anholdt og sigtet for handel med stoffer.

 

Færdselsuheld - Rådmandshaven, Roskilde

Kl 13.03 fik politiet melding om, at en bil var kørt tværs over vejen og ramt en busk og en mur. Politiet fik kontakt til en 68-årig mand, der forklarede, at han havde taget fejl af speeder og bremse. Manden var usakdt.

 

Mistanke til knallerter - Hovedgaden, Regstrup, Holbæk

Kl 13.57 bemærkede lokalpolitiet to knallerter, der stod ved stationen. Patruljen tog derefter kontakt til to 15-årige drenge, der opholdt sig på et nærliggende pizzeria. Drengene erkendte, at det var deres knallerter. Det gav anledning til god snak med drengene om at knallerterne måske nok kunne køre hurtigere end tilladt og de blev formanet om at trække dem hjem.

 

Stak af på løbehjul - Skolevej, Gislinge, Holbæk

Kl 14.20 var nærpolitiet i Gislinge, hvorfra vi har modtaget flere anmeldelser fra borgere, der føler sig generet af unge, der kører hensynsløst på knallerter, løbehjul og crossere. Patruljen fik øje på en 12-årig dreng på løbehjul og gav tegn til, at han skulle standse. Han kørte dog fra stedet med anslået omkring 70 km/t uden at ville standse for patruljevognen, der kørte med udrykningssignalerne tændt.
Drengen kørte tværs gennem Gislinge Skole og forsvandt på stierne.
Politiet fik dog identificeret drengen og fandt senere frem til ham. Der blev taget kontakt til hans familie til en snak om drengens adfærd. Samtidigt blev hans løbehjul beslaglagt.
Sammen med den 12-årige var også en anden dreng, som patruljen tidligere havde bemærket. Han kørte på løbehjul tværs over en fodboldbane og stak af, da han så patruljen. Der var tale om en 11-årig dreng som politiet tog en adfærdskorrigerende samtale med.

 

Færdselsuheld - Søsvinget, Køge

Kl 15.29 ramte en 59-årig mand fra Herfølge i en varebil en stenstolpe, der stod i rabatten, hvor vejen snævrer ind. Manden kørte med lav hastighed, men ved uheldet blev stolpen hevet op af jorden og varebilen væltede om på siden. Manden var lettere tilskadekommen efter uheldet og blev kørt til sygehuset til behandling.

 

Påkørte hus - Hovedgaden, Gundsømagle, Roskilde

Kl 16.45 ramte en bil ind i et hus, der blev kraftigt beskadiget ved sammenstødet. Bilen var efterfølgende fortsat fra stedet.
Politiet fandt kort efter frem til køretøjet i nærheden. Patruljen kunne konstatere, at bilen havde været ført af en kvinde, der havde haft sit mindreårige barn med i barnesæde i bilen, da hun ramte huset.
Det blev vurderet, at kvinden selv havde behov for hospitalsbehandling som følge af uheldet, og hun blev derfor i ambulance kørt til sygehuset. Samtidigt blev kvinden sigtet for at have kørt under påvirkning af enten alkohol eller stoffer. Det skal en senere blodprøve afgøre.

 

Mistænkeligt dødsfald - Vinde Helsingevej, Gørlev, Kalundborg

Kl 00.23 fik politiet melding om, at der var håndgemæng på en adresse, hvor der boede flere udenlandske mænd. Da patruljen kom frem blev en af de mandlige beboer fundet død på stedet. Seks andre mænd blev derfor anholdt indtil politiet havde mulighed for afhøre dem og sikre deres identitet.
Fredag morgen sidder tre af dem fortsat anholdt.
Indtil politiet har mere viden om, hvad der er foregået på stedet, så betragtes det som et mistænkeligt dødsfald. De videre undersøgelser hen over dagen skal så afgøre, om nogle af mændene fremstilles i grundlovsforhør eller ej.

 

Opfølgning: 16-årig pige fortsat efterlyst

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyste torsdag aften 16-årig pige, der er gået fra sin bopæl i Grevinge, Odsherred. Politiet har søgt hele aftenen med hunde og droner men uden at finde hende. Vi henviser til det udsendte Update fra i går aftes og hører fortsat gerne fra beboere i området, der har set pigen. 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

4. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. juni 2026

To anholdt for butikstyveri og bil beslaglagt - læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3. juni 2026 kl. 07.00 til 4. juni 2026 kl. 07.00.

3. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 3. juni 2026

Ingen anmeldelser om indbrud, flere mænd sigtet for spirituskørsel og flere borgere udsat for forsøg på telefonsvindel.

2. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 2. juni 2026

Pige ramt af hagl på trampolin - Ægtepar forhindrede vanvidskørsel - Kvinde overrasket af blotter.