Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

7. november 2025 09:55

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 7. november 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 6. november 2025 kl. 07.00 til 7. november 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Ingen

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Fredensvej, Roskilde
Højvangsparken, Holbæk (2 stk)
Farøvej, Hårlev, Stevns
Isørevej, Rørvig, Odsherred
Gængehaven, Karlslunde, Greve

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

Tyveri fra køretøjer:

Greve Bygade, Greve
Stevnsvej, Køge

 

Flere sager om butikstyverier - Køge, Ringsted, Roskilde.

Kl 08.12 blev politiet tilkaldt til kiosk på Ivar Huitfeldtsvej i Køge, hvor en 34-årig mand var gået ind og taget en øl, som han begyndte at drikke af uden at betale. Personalet ville gerne have manden ud af butikken. Patruljen sigtede ham og bortviste ham fra stedet.

Kl 08.53 var det et supermarked på Brogade i Ringsted, der stod med en 48-årig mand og en 37-årig kvinde, der havde taget dagligvarer for 283 kroner uden at betale. Personalet havde stoppet dem på vej ud af butikken. Begge erkendte tyveriet og blev sigtet af politiet.

Kl 11.42 kørte politiet til et supermarked på Ro's Torv i Roskilde, hvor fire mindreårige børn var blevet grebet i at sidde ude på toilettet og spise en nutellalagkage, som den ene af dem havde stjålet forinden. Politiet udvirkede at de unge fik betalt for kagen og de blev efterfølgende formanet om, at de ikke var ønsket i nogle af kædens butikker fremover.

Kl 16.45 gik turen til et supermarked på Over Bølgen i Greve, hvor en 13-årig pige var taget i at stjæle tre energidrikke, noget slik og sodavand samt to linealer. Personalet tilbageholdt pigen og varerne blev leveret tilbage til butikken. Hun fik forbud mod igen at komme i nogle af kædens forretninger. Samtidigt blev de sociale myndigheder orienteret.

 

Påvirket og hurtig bilist stoppet - Vejleåvej, Greve

Kl 11.38 målte færdselspolitiet en personbil ført af en 48-årig mand kørte 112 km/t hvor der en hastighedsbegrænsning på 60 km/t. Da patruljen fik stoppet bilen, viste det sig, at manden også gav udslag på amfetamin, da der blev gennemført en narkometertest af ham. Han blev derfor også sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Fund af narko - Rørvangsparken, Holbæk

Kl 14.15 standsede politiet en personbil ført af en 32-årig kvinde på mistanke om, at hun var påvirket. En ransagning af bilen og kvindens bopæl viste, at der i alt lå 130 gram ketamin, 77 gram MDMA, 44 gram euforiserende plantedele fra Huachuma kaktus, 28 gram svampe samt lidt hash, skunk og kokain. Dertil kom et større kontantbeløb. Kvinden derfor sigtet for salg af stoffer og bilen blev i den forbindelse beslaglagt, da der er mistanke om, at den var været som led i handlen med narko.
Der blev samtidigt udtaget blodprøve og kvinden sigtet for at køre under påvirkning af kokain og alkohol.Sagen er blevet juridisk vurderet, og der blev ikke fundet grundlag for at begære den 32-årige varetægtsfængslet, så hun vil få sin sag afgjort senere. 

Ukendt mand i udestue - Kalundborg

Kl 15.30 blev det anmeldt, at en 95-årig kvinde fra de sydlige del af Kalundborg kommune at hun kort forinden var blevet ringet op af en ukendt mand, der sagde, at nogen snart ville komme ud for at hjælpe kvinden. Uklart hvad hun skulle have hjælp til og kvinden lagde da også røret på. Hun bemærkede derefter en mand, der pludseligt stod i hendes udestue og hun bad ham om at forlade stedet. Den ukendte mand fra telefonen ringede igen og det brugte manden i udestuen som anledning til at forsvinde fra stedet. Den 95-årige kunne bagefter konstatere, at der var forsvundet en pung med dankort og et mindre kontantbeløb.
Manden beskrives som cirka 175 cm høj, lys i huden, spinkel af bygning og med lysebrunt hår og iført mørkt tøj.

Bedrageri - Ringsted

Kl 18.47 blev en 82-årig kvinde fra Ringsted kontaktet telefonisk af en mand, der sagde at han var fra kvindens bank. Han fik overtalt kvinden til at udlevere dankort og kode til en mand, der kort efter kom frem til adressen, og der blev derefter hævet 2000 kroner på kortet.
Manden, der hentede kortet, beskrives som: 20-30 år, lys i huden, 170-175 cm høj, almindelig af bygning og med sort, kort hår. Han var iført lyseblå sweatshirt og grå bukser.

Brand - Håndværkervej, Roskilde

Kl 19.48 kørte politi og brandvæsen til et forbrændingsanlæg, hvor der var brug for ekstern hjælp til at slukke en brand i en af affaldsovnene. Som følge af det strømsvigt, der samtidigt var i dele af Roskilde, kunne anlægget ikke selv slukket branden, men brandvæsnet fik hurtigt branden under kontrol.

Brand i stue - Birkevej, Kalundborg

Kl 23.22 opstod der brand i stuen til en villa. Branden var tilsyneladende forårsaget af en gasovn. En del skade på stuen, men ingen personskade.

Tyveri af pant - Kildebrøndevej, Greve

Kl 00.07 fik politiet melding om, at to mænd i en varevogn havde stjålet sække med flaskepant før de kørte fra stedet. Varebilen blev senere på natten standset af politiet i nærheden af Herlev med pantposerne i bilen. I bilen var en 48-årig mand og en 26-årig mand. De blev begge sigtet for tyveriet.

Knallerter i nødsporet - Holbækmotorvejen, Lejre

Kl 03.16 oplyste en bilist, at der kørte to knallerter i nødsporet på vej mod øst. En patrulje kørte ud og standsede de to nær Kornerup, hvor de var holdt ind på en rasteplads. Begge køretøjer var uden lys og det udløste en bøde for at køre på motorvej med knallert. På den ene blev desuden fundet en mindre mængde hash. Politiet sørgede for at køre de to væk fra motorvejen, så de kunne gå ad oplyste landeveje hjem.

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

6. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 6. november 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 5. november 2025 kl. 07.00 til 6. november 2025 kl. 07.00.

5. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 5. november 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 4. november 2025 kl. 07.00 til 5. november 2025 kl. 07.00.

4. november 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. november 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3. november 2025 kl. 07.00 til 4. november 2025 kl. 07.00.