Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

9. december 2025 09:03

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 9. december 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 8. december 2025 kl. 07.00 til 9. december 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Dagens anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Kongebakken, Roskilde
Tolskovvej, Hvalsø

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Gammelbrovej, Holbæk

Søsvinget, Køge
Hovedgaden, Mørkøv
Grøftehuset, Greve
Lundestrædet, Holbæk (2 stk)

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Tyveri fra køretøjer:

Mosegårdshaven, Greve

 

Indbrud i tandlægeklinikker – Roskilde og Lejre

I løbet af de sidste par dage har der været to indbrud i tandlægeklinikker. Ved det ene indbrud blev der taget minimum to maskiner, mens der ikke blev taget noget fra det andet sted. Politiet har før set, at omrejsende kriminelle stjæler maskiner fra klinikker for at videresælge dem.

 

Bortvisning af person – Jernbanevej, Ringsted

Kl.10.14 blev politiet tilkaldt, efter at en 43-årig mand blev udadreagerende mod personalet i et tog ved Ringsted Station. Manden havde modtaget en kontrolafgift, som han var meget utilfreds med, og politiet måtte derfor bortvise manden fra toget.

 

Tyv taget på fersk gerning – Gårdrækken, Køge

Kl. 11.49 ringede en anmelder til politiet, da denne havde set en mand, som udviste mistænkelig adfærd. Manden havde smidt en cykel ved en grusvej, hvorefter ohan forsvandt ind i et hus. Da patruljen ankom, så de en mand inde i et udhus, som havde fået brudt låsen op. Det viste sig at være en 25-årig mand, som ikke kunne redegøre for sin færden inde i udhuset, og han blev anholdt og sigtet for indbrud.

 

P-vagt udsat for vold – Slotsvolden, Holbæk

Kl. 13.00 ringede en p-vagt til politiet, da han var blevet slået i ansigtet af en ung mand, efter at manden havde modtaget en p-bøde. Da politiet ankom, kunne de sigte en 17-årig mand for vold med person i offentlig tjeneste.

 

Sigtelser til påvirket bilist – Vestergade, Tølløse

Kl. 13.50 blev en 34-årig mand stoppet af politiet, og ved nærmere eftersyn af både manden, og den varevogn, han kørte i, var der ikke meget, som så godt ud i politiets øjne. Manden var nemlig påvirket af stoffer, havde i forvejen mistet førerretten og derudover havde han heller sit opholdskort med, da han ikke var dansk statsborger. Under kørslen havde han to gange ikke givet de korrekte tegn, og da undersøgelsen kom til varevognen var to dæk nedslidte og så manglede den lovpligtige angivelse af firmanavn på bilen. Det blev derfor til en lang række af sigtelser til den 34-årige mand.

 

Mand røvet af drenge på el-løbehjul – Universitetsstien, Roskilde

Kl. 17.19 anmeldte en 63-årig mand, at han netop var blevet overfaldet af to drenge. De var kommet kørende på et el-løbehjul og havde skubbet manden i ryggen, hvorefter de tog hans taske. Manden fandt tasken igen, men der manglede en dyr jakke, som havde ligget i tasken.

 

Hvis nogen har set noget, der kan have forbindelse til røveriet, så kontakt politiet på 114.

 

Stjålet cykel fundet – Frydenhøj Alle, Greve

Kl. 21.58 kontaktede en 49-årig mand politiet, da han havde fundet sin stjålne cykel via airtag. Cyklen havde fået påsat en ny lås. Efter at have sikret sig, at manden var cyklens retmæssige ejer, hjalp politiet med at få cyklen låst op, så manden kunne få den med sig hjem igen.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

8. december 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 8. december 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 5. december 2025 kl. 07.00 til 8. december 2025 kl. 07.00.

5. december 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 5. december 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 4. december 2025 kl. 07.00 til 5. december 2025 kl. 07.00.

4. december 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 4. december 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 3. december 2025 kl. 07.00 til 4. december 2025 kl. 07.00.