Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

9. september 2025 08:54

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 9. september 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 8. september 2025 kl. 07.00 til 9. september 2025 kl. 07.00.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Erhvervsparken, Gadstrup
Sdr. Jernløsevej, Regstrup
Egetoftevej, Højby Sj.
Havnepladsen, Havnsø, Føllenslev


Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Nørregade, Ringsted - Forsøg
Ringstedvej, Kvanløse, Holbæk
Padborgvej, Køge

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Stokrosevej, Nykøbing Sj.

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Kærup Industrivej, Benløse, Ringsted

Tyveri fra køretøjer:

Åsvej, Jersie, Solrød
Ringstedvej, Lellinge, Køge
Ågeruphøj, Ågerup, Roskilde
Havnevej, Nykøbing Sj.

 


Lastbil væltet - Rusgårds Bakke, Ringsted

Kl 09.11 fik politiet melding om, at en lastbil var væltet under aflæsning af gødning på en mark. I første omgang kunne føreren ikke selv komme ud af førerhuset på den væltede lastbil, men det lykkedes politi og brandvæsen at få ham ud og han var sluppet fra uheldet med mindre skader. Arbejdstilsynet blev tilkaldt for at undersøge omstændighederne nærmere.

Tricktyveri med tabt 100 kr - Bredgade, Kalundborg

Kl. 15.39 anmeldte en 86-årig mand fra Kalundborg, at han havde opdaget, at han manglede sit visakort, og der var hævet omkring 14.000 kr fra hans konto i en spillehal. Den ældre mand huskede nu at han i lørdags under en indkøbstur i et supermarked i Kalundborg havde mødt en mand, som spurgte, om den 86-årige havde tabt en 100 kr seddel.

Den ældre mand havde samlet sedlen op, men givet den tilbage til den fremmede mand, der beskrives som: A: Mand, Nordafrikansk af udseende, 60-65 år, 185-190 cm, Kropsbygning: kraftig, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk, Iført: lyst tøj.

Den 86-årige vidste ikke, hvordan han havde mistet visakortet, men det var nu spærret.

Uheld med påvirket bilist - Stenhusvej/Omfartsvejen/ Søstrupvej, Holbæk

Kl. 16.29 skete et uheld i krydset Stenhusvej/Omfartsvejen, da en 35-årig mand, som kom kørende ad Stenhusvej mod syd foretog et venstresving ud foran 28-årig mand, som kom kørende ad Søstrupvej mod nord. Køretøjerne spærrede krydset og der opstod kø.

Ingen personer kom noget til, men en patrulje anholdt den 35-årige mand, da der var mistanke om, at han var påvirket under kørslen. Han blev løsladt efter at have afgivet en blodprøve.

Pige ramt af bil - Gl. Stationsvej/Egemarkevej, Føllenslev - Kalundborg

Kl. 15.35 skete et uheld, da en cyklist kørte ud foran en bil i krydset Gl. Stationsvej/Egemarkevej. Cyklisten, en 10-årig pige, kørte ad Gl. Stationsvej mod nordvest mod Egemarkevej, hvor hun havde ubetinget vigepligt. Af uvisse årsager kørte hun frem i krydset, hvor bilisten, en 65-årig mand fra Odsherred nåede at bremse lidt ned, men ramte hende på siden. Den 10-årig pige, som var fra lokalområdet kom ikke noget alvorligt til, men slap fra uheldet med skræmmer. Hun blev tilset i ambulance og politiet optog rapport om uheldet.

Solgte puffbars til unge - Stationsholmen, Greve

Kl. 17.30 ringede en politimand i sin fritid til vagtcentralen, da han havde set en mand sælge puffbars til to teenagepiger ved busholdepladsen ved Greve Station. Han tilbageholdt en 32-årig mand fra Greve, som erkendte salget. De to piger på 14 og 15 år fra Roskilde erkendte, at de havde skrevet med manden på Snapchat, hvor der blev tilbudt salg af puffbars og tog til Greve, hvor de købte fire puffbars. Patruljen traf også en 15-årig dreng fra Greve, som var på stedet for at købe en rulle snus af den 32-årige.

Patruljen beslaglagde 480 kr. som blev fundet på den 32-årige, og var betaling for salget af de fire puffbars. Politiet ransagede den 32-åriges bil, hvor der blev fundet yderligere to puffbars. De unges køb blev beslaglagt til sagen, og deres forældre orienteret. Den 32-årige blev sigtet for at overtræde markedsføringsloven, og kan forvente en bøde.

Anholdt for vold - Jernbanevej, Ringsted

Kl. 18.23 kørte en patrulje til Ringsted Station, hvor en mand havde slået to 20-årig mænd. Politiet anholdt kort efter en 38-årig mand uden fast bopæl, som stadig var på stationen. Han blev sigtet for vold og taget med på politistationen.

Optrinnet startede, da de to 20-årige venner fra Ringsted gik igennem tunellen ved stationen, hvor den 38-årige tilfældigt gik forbi og talte med sig selv. De to 20-årige mænd parodierede den 38-årige mand, som de ikke kendte, hvilket fik ham til at konfrontere dem med et skub og slag i ansigtet.

Den 38-årige mand blev løsladt efter afhøringen, men vil senere høre mere fra politiet.

Elevator undersøgt - Jernbanevej, Tølløse, Holbæk

Kl. 18.58 kom en anmeldelse om, at flere personer havde oplevet kraftig ubehag, hosten og løbende næse efter at have benyttet elevatoren på Tølløse Station, og indsatsleder brand rykkede ud til stedet.

I alt otte brugere af elevatoren havde alle oplevet det samme, men der var intet synligt at se eller lugte i elevatoren, og kemisk beredskab (Hazmat) blev bestilt til at undersøge sagen. Ud fra symptomerne kunne der ifølge kemisk beredskab være tale om peberspray/CS gas, men det kunne ikke fastslås med sikkerhed. Ud på aftenen var undersøgelserne færdige, og der blev ikke fundet nogle farlige stoffer ved de tests der blev foretaget. Kort før kl. 21.00 kunne elevatoren genåbnes.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

11. september 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 11. september 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 10. september 2025 kl. 07.00 til 11. september 2025 kl. 07.00.

10. september 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 10. september 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 9. september 2025 kl. 07.00 til 10. september 2025 kl. 07.00.

8. september 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 8. september 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 5. september 2025 kl. 07.00 til 8. september 2025 kl. 07.00.