Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporterne den 18. december 2023
Læs uddraget af de seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 15. december 2023 kl. 07.00 til 18. december 2023 kl. 07.00.
Weekendens anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Nørretorv, RingstedKalkgravsvej, Herringløse, Roskilde
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Ringstedvej, RingstedDamager Vænge, Greve
Ræveholmsvej, Karlslunde
Roskildevej, Ortved, Ringsted
Benløseparken, Ringsted
Storkevænget, Tølløse
Stensager, Tølløse
Billesborgvej, Køge
Bøgevej, Ugerløse
Køgevej, Ringsted
Bellisvej, Roskilde
Haslevvej, Ringsted
Asgårdsvej, Benløse, Ringsted
Indbrud i fritids-/sommerhus:
ingenIndbrud i skole og institutioner mv.:
Universitetsvej, RoskildeTyveri fra køretøjer:
Ørnevej, KøgeKløverstien, Holbæk
Slagelsevej, Snertinge
Fredag
Brand på værksted - Osvejen, Store-Fuglede, Kalundborg
Kl 13.47 udbrød der brand på et værksted og ilden spredte sig videre til et hovedhus på stedet. Branden gav en kraftig røgudvikling, der kunne ses flere kilometer væk. Politi og brandvæsen kunne i fællesskab konstatere, at alle personer på adressen var kommet ud af det brændende hus. Politiet skal nu undersøge, om det er muligt at fastslå, hvad der er brandårsagen.Fund af hash - Fasanvej, Køge
Kl 22.16 kørte politiet til en melding om uorden i en lejlighed. På stedet kunne patruljen konstatere, at der lugtede kraftigt af hash. Og på stedet blev fundet flere salgsposer med i alt 35 gram hash samt andet udstyr, der indikerede, at der blev solgt hash på stedet. En 23-årig kvinde blev truffet på stedet og sigtet. En anden ung mand, som også havde opholdt sig på adressen, nåede at forsvinde, inden politiet kom ind i lejligheden. Den 21-årige mand vendte dog tilbage kort efter og blev også sigtet for hashen. Desuden havde han en ulovlig foldekniv på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven.Uorden i nattelivet - Jernbanegade, Roskilde
Kl 00.58 blev politiet tilkaldt til en bar, hvor en 21-årig mand fra Borup skulle have slået dørmanden flere gange. Da patruljen ville tage den unge mand med til politistationen, satte han sig til modværge og sparkede den ene betjent i brystet og kom med diverse skældsord. Han blev derfor sigtet for vold mod tjenestemand og for fornærmelig tiltale og fik desuden forbud mod igen at komme på bemeldte bar.Lørdag
Bilist standset - Østre Ringvej, Roskilde
Kl 12.16 standsede en af politiets patruljer en personbil ført af en 28-årig mand fra Hornsherred. Der var mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer, hvilket han da også erkendte. Desuden kørte han uden at benytte sikkerhedssele, og på sig havde han en bøtte med cirka 3 gram hash. Sigtet for alle forholdene og medtaget til udtagning af blodprøve.Fodgænger påkørt - Elisagårdsvej, Roskilde
Kl 15.08 kom der melding om, at en 74-årig kvinde fra Roskilde, da hun ville krydse Elisagårdsvej, blev ramt af en personbil ført af en 43-årig mand fra Kalundborg-egnen. Kvinden blev ramt med meget lav hastighed, men pådrog sig alligevel en skade på benet, så hun i ambulance måtte køres på sygehuset.Fund af kniv - Havevang, Holbæk
Kl 17.05 standsede politiet en bil med tre unge mænd på hhv 19, 23, 20 og 21 år fra hhv Holbæk og Dianalund og Sorø. I bilen blev fundet en kniv med et blad på 10 cm, som den 20-årige blev sigtet for. Han var desuden også i besiddelse af et kanonslag.Kvinde og barn påkørt - Valdemar Sejrsvej, Holbæk
kl 18.08 kom der melding om, at en 39-årig kvinde fra Holbæk, som var kommet gående med sin et-årige søn i favnen, var blevet ramt med lav hastighed af en bil, der skulle svinge til venstre i et fodgængerkryds ved Kalundborgvej. Kvinden røg op på kølerhjelmen og tabte i den forbindelse barnet ned på vejbanen. Begge slap dog fra uheldet uden alvorlige skader. Bilen blev ført af en 68-årig mand fra Holbæk.Butikstyve anholdt - Holbækvej, Roskilde
kl 20.36 blev politiet tilkaldt på en mistanke om, at en gruppe på tre kvinder og en mand stjal varer fra et supermarked. Skjult i kvindernes tøj blev fundet varer for knap 3000 kroner. Da patruljen ransagede deres bil, blev der fundet varer for yderligere 3200 kroner som formentligt stammer fra butikstyverier i tre andre butikker i Roskilde. De fire erkendte alle fire butikstyverier. De fire personer kommer fra hhv Skælskør og Fuglebjerg.Eftersættelse i høj fart - Holbækmotorvejen, Roskilde
KL 23.46 blev en af politiets civile patruljer overhalet på motorvejen ved Kirke Sonnerup af en personbil, der kørte med over 200 km/t. Bilen blev ført af en 19-årig ung mand fra Hedehusene. Han kørte sammen med to andre unge mænd fra hhv Roskilde og Køge.Da patruljen tændte de blå blink, bremsede den 19-årig pludseligt ned til 140 km/t men ønskede ikke at standse for politiet. Bilen kørte af ved Baldersbrønde-afkørslen. Ved Gårdager var farten blevet så lav, at den ene patruljevogn kunne påkøre den 19-åriges bil og bringe den til standsning. Den 19-årige forsøgte at stikke af til fods, men da en patruljehund blev sendt efter ham, lykkedes det at få standset den unge mand.
Han havde en kniv på sig og i bilen blev der fundet yderligere en dolk. Manden blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven. Desuden blev han medtaget til udtagning af blodprøve, da der var mistanke om, at han var påvirket. Bilen er nu beslaglagt med henblik på konfiskation på grund af den høje hastighed.