Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

1. juli 2025 08:06

Roskilde Festival døgnrapport tirsdag den 1. juli 2025

Uddrag af døgnrapport fra mandag kl. 07.00 til tirsdag kl. 07.00.

Døgnrapport roskilde festival

Mand udsat for vold

Kl. 11.36 anmeldte et familiemedlem til en 18-årig mand, at han i de tidlige morgentimer mandag, omkring kl. 03 var blevet udsat for vold på campingområdet. Den 18-årige mand havde forsøgt at mægle mellem to personer, der var i slagsmål og han blev i den forbindelse udsat for vold af en ukendt mand. Den 18-årige har været på sygehuset og er blevet behandlet for sine skader. Den 18-årige skal afhøres af politiet til sagen.

 

Stjålne soundbokse fundet i varebil

Kl. 13.55 anmeldte en 26-årig mand, at han havde fået stjålet en soundboks, der var forsynet med GPS, og at signalet fra soundboksen førte ham til en varebil med rumænske nummerplader. En patrulje kom frem til stedet og fik skaffet sig adgang til det rumænske køretøj. Inde i køretøjet befandt sig tre soundbokse, som er lejet af den 26-årige og en 18-årig kvinde, som begge fik de lejede soundbokse retur. En 28-årig kvinde fra Rumænien blev anholdt og afhørt til sagen, hvorefter hun blev løsladt.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer

Kl. 15.20 blev en 22-årig årig kvinde sigtet efter Lov om euforiserende stoffer, da hun var i besiddelse af 8 gram hash, som blev beslaglagt af en patrulje. Kvinden kan forvente at høre mere fra politiet i sagen på et senere tidspunkt.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer

Kl. 18.36 blev en 19-årig mand sigtet for at være i besiddelse af 11,83 gram kokain. Manden havde et gram kokain på sig, og på hans bopæl i Roskilde, som blev ransaget af politiet, fandt betjentene yderligere 10,83 gram kokain samt et kontantbeløb, som blev beslaglagt til sagen. Manden er blevet afhørt og er løsladt igen. Han vil høre nærmere fra politiet på et senere tidspunkt.

 

Fodboldfans kom op at slås

Kl. 20.45 fik politiet en anmeldelse om slagsmål på campingområdet mellem fodboldsfans, der er tilhængere af to forskellige fodboldhold. Flere patruljer kom frem til stedet, hvor der var mange personer samlet, men ingen ønskede at anmelde noget.

 

Kort tid efter kom en anmeldelse om at 20-30 personer – igen fodboldfans - var i slagsmål. En patrulje kom frem til stedet, hvor fire personer – alle unge mænd i alderen 17-18 år, havde været udsat for vold. De forurettede var blevet tildelt slag med flasker, aluminiumsstænger samt fået sprøjtet peberspray i ansigtet. En enkelt af de forurettede anmeldte volden til politiet. Han blev vejledt om at tage på skadestuen af betjentene, da han havde behandlingskrævende skader efter volden. De tre øvrige ønskede ikke at anmelde noget. De fire unge mænds pårørende er blevet underrettet om episoden.

 

Kl. 21.48 fik politiet en ny anmeldelse om et masseslagsmål med 10-20 personer involveret. Anmelderen oplyste, at der bl.a. blev slået med campingstole og en trillebør. Politiet kom frem til stedet, og i den forbindelse stak flere personer af fra stedet, inden politiet nåede at få fat i dem. En 18-årig mand var kommet til skade og forklarede politiet, at han var blevet overfaldet, og at det skyldes, at han er tilhænger af et bestemt fodboldhold. Han er blevet behandlet af samaritterne på pladsen. Han ønskede dog ikke at anmelde noget til politiet. En person uden armbånd på blev bortvist fra stedet.

 

Lovgivning om euforiserende stoffer

KL. 23.14 blev en 25-årig mand sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg, da han var i besiddelse af 99 gram hash, 4,88 gram kokain fordelt i flere poser samt 1,43 gram ketamin fordelt på flere poser. Derudover var den 25-årige i besiddelse af en del pølsemandsposer, som indikerede salg af euforiserende stoffer samt et kontantbeløb. Den 25-årige blev anholdt og er blevet afhørt til sagen, som han er sigtet i. han vil høre mere på et senere tidspunkt.

 

Pantsamler med lidt for lange fingre

Kl. 04.30 anmeldte en vagt på festivalen, at han havde overværet en pantsamler, der åbnede et telt og tog en bæltetaske fra teltet. Vagten tilbageholdt pantsamleren og kontaktede politiet. Pantsamleren, en 43-årig mand fra Rumænien, er bortvist fra festivalen, og bæltetasken kom tilbage i teltet til sin ejermand.

 

Mere information på politi.dk/rf25

Uddrag af døgnrapporten fra Roskilde Festival, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk/rf25. På siden findes desuden gode råd til en sikker festival, information om hvordan man anmelder til politiet og information om hittegods fra festivalen.

 

Pressehenvendelser vedr. Roskilde Festival skal ske på tlf. 3052 2673 eller mvsj-kommunikation@politi.dk.

 

Følg os på X: @MVSJPoliti

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

2. september 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 2. september 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 1. september 2025 kl. 07.00 til 2. september 2025 kl. 07.00.

1. september 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 1. september 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 29. august 2025 kl. 07.00 til 1. september 2025 kl. 07.00.

29. august 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 29. august 2025

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. august 2025 kl. 07.00 til 29. august 2025 kl. 07.00.