Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

22. oktober 2019 11:34

Uddrag af døgnrapport fra mandag 211019 kl 0700 til tirsdag 221019 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Døgnrapport

Døgnets anmeldelser vedrørende:

 

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Møllebjergvej, Hvalsø
Toftholmvej, Lammefjorden, Asnæs
Gasværksvej, Nykøbing Sj.

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Dyrlundsvej, Køge
Plutovej, Jyllinge
Dyremosevej, Jyderup
Lisegårdsvænget, Tune
Kværkebyvej, Kværkeby, Ringsted

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Ingen

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen


Bil kørte af vejen – Nyvangsvej, Ringsted

Kl. 08.04 kørte personbil ad Nyvangsvej mod nord, da føreren, en 41-årig mand fra Ukraine, mistede herredømmet over bilen, som skred ud i et højresving og endte i en have. Bilen ramte i forbindelse med uheldet et vejskilt og en del træer og pløjede græsplænen op. Føreren af bilen kom ikke til skade, men bilen blev beskadiget og lækkede olie. Brandvæsnet kom frem og fjernede olien fra vejen. Personbilen som den 41-årige kørte i var en dansk indregistreret bil, og skaderne vil derfor blive dækket af bilens ansvarsforsikring.

Uro på borgerservice – Jernbanevej, Holbæk

Kl. 10.00 blev en patrulje sendt til jobcentret på Holbæk Kommune, hvor en borger skabte uro og utryghed ude foran bygningen. Manden havde tidligere skabt problemer på jobcentret, så personalet frygtede, at det ville ske igen. Politiet kom frem og traf en 53-årig mand uden fast bopæl i Holbæk, som patruljen fik en alvorssnak med. Manden forlod herefter stedet, og der kom ikke flere anmeldelser om uro på jobcentret.

Eksplosion undersøges – Vævergangen, Karlslunde – Greve

Kl. 11.02 fik politiet en anmeldelse om, at en borger havde konstateret at der var ødelæggelser på tagkonstruktionen af en garage, som han gerne ville have politiet til at undersøge nærmere. Garagen er beliggende i et industrikvarter i Karlslunde i tilknytning til en beboelse. En patrulje blev sendt til stedet, hvor det blev konstateret, at der havde været en form for sprængning på taget af garagen. Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder omkring eksplosionen, som formentlig skete sent lørdag aften, hvor vidner hørte et højt brag. Politiet har ikke modtaget nogen oplysninger om, at nogen personer kom til skade ved eksplosionen. Sagen efterforskes nu, for at forsøge at klarlægge de nærmere omstændigheder omkring sprængningen. Politiet har ingen indikationer på, at episoden har relation til den konflikt, som er årsag til visitationszonen i Hundige.

 

Borgere som har hørt et brag eller har set mistænkelige personer eller biler på Vævergangen sent lørdag aften, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Trusler anmeldt af kommunen – Møllebjergvej, Hvalsø – Lejre

Kl. 11.29 fik politiet en anmeldelse fra Jobcenteret i Lejre Kommune, som netop havde talt med en borger, som var i jobprøvning og i den forbindelse var oprevet. Borgeren havde over for jobcentrets medarbejder udtalt trusler på livet mod en person på jobtilbuddet. Politiet forsøgte at finde frem til den navngivne borger, for at få hans forklaring i sagen, herunder hvad årsagen til truslerne skyldtes. Politiet fik ikke kontakt til borgeren, men søger ham fortsat. Politiet vil herefter taget stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.

Hastighedssag – Køge Bugt Motorvejen, Greve

Kl. 13.35 foretog politiet en hastighedsmåling af en personbil på Køge Bugt Motorvejen i Greve. Bilen blev målt til at køre 163 km/t, selvom den tilladte hastighed på stedet var 110 km/t. Føreren af bilen, en 27-årig mand fra Nyborg kan nu forvente en bøde på 4.500 kr og 500 kr til offerfonden. Derudover vil der blive nedlagt påstand om en betinget frakendelse af førerretten.

 

Trusler mod jobcenter – Torvet, Kalundborg

Kl. 14.21 anmeldte jobcenteret ved Kalundborg Kommune, at en medarbejder havde talt i telefon med en utilfreds borger, som havde fremsagt trusler mod jobcenteret. Den utilfredse borger, en 24-årig mand fra Kalundborg, var meget ophidset, og sagde han ville komme og gøre skade på medarbejderne på jobcentret. I den forbindelse nævnte manden, at han havde adgang til en håndgranat. Politiet tog truslerne meget alvorligt, og sendte flere patruljer til stedet, for at sikre personalets tryghed og for at finde frem til den mistænkte. Da jobcentret lukkede forblev politiet på stedet for fortsat at skabe tryghed for personalet, som havde fri. Politiet fik telefonisk kontakt til den mistænkte, som indvilligede i at møde op på Kalundborg Politistation. Den 24-årige mødte op på politistationen kl. 16.23, hvor han anholdt og sigtet for trusler på livet. Den 24-åriges bopæl blev ransaget, uden at politiet fandt nogen håndgranater eller andre virkemidler til at føre truslen ud i livet. Anklagemyndigheden vurderede ikke, at manden havde en reel hensigt i at føre truslen ud i livet, men at han havde udtalt truslerne i frustration. Der blev ikke skønnet at være grundlag for, at den 24-årige skulle fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling. Han blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

 

Forsøg på bedrageri ved ”Romancescam” – Roskilde

Kl. 16.00 anmeldte en 78-årig kvinde på opfordring fra sine pårørende, at hun havde været udsat for forsøg på bedrageri. Kvinden havde fået kontakt en mand via Facebook, som havde charmeret den 78-årige, overtalt hende til at hæve 2500 dollars, som skulle sendes ham. Han oplyste et navn og sagde, at han en amerikansk oberst, som var udsendt til Syrien. Manden via Facebook skrev, at han ville få en anden dansk kvinde til at hente pengene og overføre dem til en konto via Western Union. Kvindens pårørende havde hørt om historien og fået den 78-årige til at indse, at det var en bedrager. Senere på aftenen kontaktede den 78-åriges pårørende igen politiet, da en 73-årig kvinde fra Næstved var dukket op for at hente pengene, som skulle overføres. Den 73-årige var ligeledes blevet overtalt af en mand på Facebook, som skrev, at han var fransk diplomat, til at hente pengene hos den 78-årige. Der blev dog ikke overført nogen penge, da kvinderne fattede mistanke. Politiet undersøger nu sagen, som viser tegn på, at de to kvinder har været udsat for såkaldt ”Romancescam”, hvor udenlandske bedragere charmerer sig til at få folk til at udbetale penge til dem. Korrespondancen imellem anmelderen og manden på nettet bærer præg af, at teksten er skrevet ved brug af translationsprogrammer.

Politiet vil gerne opfordre borgerne til at udvise samme sunde skepsis over for personer på nettet, som den 78-åriges pårørende gjorde. Overfør aldrig penge til personer på nettet, som uopfordret anmoder om det. Advar dine familiemedlemmer, hvis du hører om sådanne henvendelser. Bedragerne er ofte utrolig overtalende og dygtige til at indsmigre sig, så derfor kan det være en god idé, at pårørende sætter et objektivt perspektiv på situationen.

Jakke stjålet ved privatsalg – Stationsholmen, Greve

Kl. 20.14 anmeldte en 18-årig mand fra Greve, at han havde sat en dyr jakke af mrk. Moncler til salg på Facebook til en brugtpris på 7.000 kr. Anmelderen aftalte med en interesseret køber, at de skulle mødes på Greve Station for at handle. Anmelderen mødtes med en ung mand, som gerne ville prøve jakken før købet. Så snart den unge mand havde fat i jakken, løb han fra stedet uden at betale for den. Den 18-årige anmeldte straks sagen til politiet, der undersøgte sagen. Politiet efterforskning af køberens oplysninger i forbindelse med handling gjorde, at politiet hurtigt fandt frem til en mistænkt i sagen, en 16-årig ung mand fra Greve. En patrulje kørte til den mistænktes adresse i Greve, hvor den 16-årige og hans mor blev truffet hjemme. Den 16-årige erkendte straks, at han havde stjålet jakken og fremviste den for patruljen. Den 16-årige blev anholdt og sigtet for tyveriet og taget med til politistationen, hvor han blev afhørt til sagen. Den forurettede 18-årige mand, kom til Køge Politistation, for at hente jakken. Betjentene havde opfattet den sigtede som brødebetynget, så de gav ham muligheden for at undskylde over for den forurettede. Det ville den sigtede 16-årige gerne, så han traf den forurettede og undskyldte, hvorefter de to gav hinanden hånden. Herefter blev den 16-årige løsladt, og han kan nu forvente at høre mere fra politiet, når straffesagen skal afgøres.


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

30. august 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 30. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 29. august 2024 kl. 07.00 til 30. august 2024 kl. 07.00.

29. august 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 29. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 28. august 2024 kl. 07.00 til 29. august 2024 kl. 07.00.

28. august 2024

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten den 28. august 2024

Læs uddraget af det seneste døgns hændelser i Midt- og Vestsjællands politikreds for tidsrummet 27. august 2024 kl. 07.00 til 28. august 2024 kl. 07.00.