Uddrag af døgnrapport fra onsdag den 270121 kl 0700 til torsdag den 280121 kl 0700
Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Frederiksborgvej, RoskildeIndbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Folehaven, HvalsøTunegårdsvej, Tune
Vestervang, Svinninge
Enebærvej, Fårevejle
Knevelsvej, Holbæk
Holgersvej, Køge
Obovej, Køge
Indbrud i fritids-/sommerhus:
Strandbakken, Veddinge, FårevejleIndbrud i skole og institutioner mv.:
Halvejen, BjæverskovNorsvej, Køge
Tidlig butikstyv – Nørregade, Hørve – Odsherred
Kl. 07.22 anmeldte personalet i et supermarked, at en ung pige var blevet tilbageholdt som mistænkt for at ville stjæle nogle varer fra forretningen. Hun havde forladt forretningen uden at betale for varer, som hun var blevet tage fra hylderne. Politiet fik i supermarkedet kontakt til en 14-årig pige fra Hørve og hendes mor, som personalet havde tilkaldt. Pigen havde bl.a. stjålet to dåser energidrikke og en anden vare til en samlet værdi af 50 kr. Da pigen er under den kriminelle lavalder på 15 år, kunne politiet ikke sigte hende for tyveri af varerne, men afhørte hende herom. Senere vil politiet underrette de sociale myndigheder om sagen, så pigen og familien kan få den fornødne hjælp ved behov herfor. Moderen betalte efterfølgende for varerne og forlod stedet sammen med datteren.Røglugt fra stikkontakt – Tornbjergvej, Kløvested, Borup – Køge
Kl. 08.24 slog beboerne på en privat adresse alarm, idet der kom røg ud fra en stikkontakt, hvor en vaskemaskine var tilkoblet. Brandvæsnet og politiet blev alarmeret, da der var frygt for, at branden kunne udvikle sig. Det skete dog ikke, så indsatsen fra især brandvæsnets side blev minimal. Der opstod kun lidt sodskade i et skab med stikkontakten, så politiet fandt ikke grundlag for at foretage yderligere i anledning af anmeldelsen.
Mistænkelig pakkebud – Vipperød – Holbæk
Kl. 10.15 anmeldte et par i 70-erne, at et pakkebud netop havde henvendt på deres adresse med pakke med en adresselabel med teksten ”Efterkrav”. Pakkebuddet havde herefter forlangt at få over 1.000 kr. for at aflevere pakken. Parret var dog lidt skeptisk, idet pakkebuddet ikke medbragte f.eks. en dankortterminal til en eventuel betaling. Parret handlede aldrig på nettet og ventede derfor ikke en pakke, som ifølge pakkebuddet måske indeholdt vitaminpiller. Pakken måtte ikke blive åbnet, hvorfor parret afslog modtagelse af den, så pakkebuddet kørte herefter fra stedet med uden aflevering af pakken.
Det mandlige pakkebud blev beskrevet som:
A: Mand, Dansk af udseende, 25-28 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Yderligere kendetegn: spids næse, Talte: Engelsk, Iført: mørk kasket og mørkt tøj. Han kørte i en større, hvid varebil uden firmareklamer.
Politiet fandt ikke hverken pakkebuddet eller varebilen og opfordrer borgerne til at udvise samme skepsis, som parret udviste i forbindelse med den uventede pakkelevering.
Hurtig bilist var også narkopåvirket – Roskildevej, Lille Grandløse, Holbæk
Kl. 10.35 målte politiet ved brug af laserudstyr en varebil at køre med mindst 86 km/t på en vejstrækning, hvor højst tilladte hastighed ifølge skiltningen var 60 km/t. Varebilen blev standset, så politiet kunne sigte en 33-årig mand uden fast bopæl for hastighedsovertrædelsen. Herunder blev politiet opmærksom på, at han formentlig også var påvirket af narkotika under kørslen. Den 33-årige blev derfor kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve på Holbæk sygehus til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer. Når analyseresultatet foreligger, kan den sigtede forvente at høre nærmere fra politiet.
Lov om euforiserende stoffer – Kirke-Hyllinge – Lejre
Kl. 12.30 foretog politiet ransagning af bopælen tilhørende 49-årig mand fra Kirke-Hyllinge, fordi politiet havde modtaget oplysninger, om at han måske var i besiddelse af narkotika, hvoraf han solgte noget til andre. Inden ransagningen havde politiet fået mistanken bekræftet, idet politiet traf en 44-årig mand fra Roskilde, som blev fundet i besiddelse af 0,6 gram heroin. Den 44-årige fik heroinen beslaglagt som bevis i sagen, som omhandlede en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Ved ransagning af den 49-åriges bopæl, hvor tilkaldte narkohunde deltog, fandt politiet knap otte gram heroin og et mindre kontant beløb. Den 49-årige blev også sigtet for ulovlig besiddelse af heroinen formentlig med henblik på videresalg. Ud over heroinen blev også pengene beslaglagt i sagen om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, så begge de sigtede vil i deres egne sager høre nærmere fra politiet, når sagerne skal afgøres.
Brand i lejlighed – Rønneholmen, Solrød Strand
Kl. 15.05 kom et alarmopkald om brand i en lejlighed i Solrød. Et stearinlys på et badeværelse havde fået fat i et plastikspejl, og det havde udviklet kraftig røg og lugt af plastik. Da beredskabet kom frem havde lejlighedens beboer selv slukket branden. Brandvæsnet luftede ud i opgangen, og beboerne blev kontaktet og bedt om at lufte ud i deres lejligheder. Ingen personer kom noget til ved episoden. Politiet skrev rapport om branden og skal nu vurdere, om der er sket brud på beredskabsloven om uforsigtighed med ild i forbindelse med branden.Uheld i T-kryds – Stensbjegvej/Uglevej, Køge
kl. 15.48 skete et uheld i krydset Stensbjergvej/Uglevej i Køge by. En 91-årig kvinde fra Køge kom kørende ad Uglevej imod krydset, hvor hun mistede herredømmet over sin bil, så den nærmest hoppede ud i krydset. Kvinden overholdt derfor ikke sin vigepligt, men kørte ud foran en 54-årig mand fra Køge, som kom kørende i bil ad Stensbjergvej mod nordvest. Den 54-årige kunne ikke nå at undvige, så de to biler stødte sammen i krydset. Den 91-årige blev kørt i ambulance til sygehuset til kontrol, men alle var sluppet fra uheldet uden alvorlige skader. Bilerne fik skader og politiet optog rapport om vigepligtsuheldet.Spirituskørsel på for hurtig knallert – Tolstrupvej, Ringsted
Kl. 16.29 standsede en motorcykelbetjent en lille knallert, som kørte ad Tolstrupvej i Ringsted i al for høj fart. Knallertføreren, en 48-årig mand fra Ringsted, var påvirket af spiritus, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel på en konstruktivt ændret knallert. Knallerten blev målt på rullefelt til at kunne køre 59 km/t, selvom den højst må køre 30 km/t. Den 48-årige blev taget med til en blodprøveudtagelse, hvorefter han blev løsladt. Han vil senere høre mere fra politiet i sine sager, når resultatet af blodprøven kommer.Mand fik ildebefindende under kørslen – Odsherredvej, Grevinge – Odsherred
Kl. 16.14 anmeldte en 25-årig mand fra Gislinge, at han stod med en vågen men ukontaktbar bilist, som netop havde ramt hans bil på Odsherredvej mod nord ved Gislinge. Politi, akutbil og ambulance blev sendt til stedet, hvor den ukontaktbare bilist, en 53-årig mand fra København, viste sig at være sukkersygepatient, som formentlig havde fået et insulinchok. Han blev behandlet i ambulancen, hvor han kom til sig selv.Den 25-årig mand var kommet kørende ad Odsherredvej, hvor han bemærkede at den forankørende bil slingrede af sted i lav hastighed og ramte autoværnet under kørslen. Den 25-årige troede bilisten var påvirket, så han kørte op foran for at standse den slingrende kørsel. Han blev i den forbindelse påkørt bagfra af den 53-årige med ganghastighed. Ingen personer kom til skade ved det lille sammenstød, men politiet registrerede uheldet. En skiltevogn var på stedet til at lede trafikken uden om uheldet, hvor der var ryddet op omkring lige før kl. 18.00.
Brand i stråtækt hus – Hørdal, Dønnerup, Jyderup - Holbæk
kl. 18.43 kørte politi og brandvæsen til brand i et stråtækt hus i Jyderup. Det brændte i den østlige længe på et landsted, men der var ingen synlige flammer - kun røg. Brandvæsnet fik hurtigt branden under kontrol, så der skete kun mindre brandskader på huset, der dog fik røg og sodskader. Røgen blev opdaget af huset beboer, som selv var kommet ud med sine hunde og havde ringet efter hjælp. En nabo kom til stedet med en pulverslukker, men det lykkedes ham ikke at slukke branden, da pulverslukkeren løb tør. Da branden var slukket undersøgte politiet brandstedet. Ilden var formentlig startet i badeværelset tæt ved husets skorsten, og politiet fandt umiddelbart intet mistænkeligt. Politiet undersøger nu sagen nærmere for at forsøge at finde frem til brandårsagen for at klarlægge, om den kan være opstået på grund af en fejl i husets fyr.Intense håndboldfans fik besøg af politiet – Skovbrynet, Jyderup – Holbæk
Kl. 19.15 fik politiet anmeldelse om larm fra en lejlighed på Skovbrynet i Jyderup, hvor en nabo havde hørt bump og høje råb og var bekymret for, at nogen blev udsat for vold. En patrulje blev hastigt sendt til stedet, hvor de fik kontakt til en noget uforstående familie. De havde rigtigt nok hoppet og råbt højt, men det var af spænding og begejstring over håndboldkampen på TV, hvor Danmark var i kvartfinalen. Alle havde det derfor godt. Politiet ønskede familien en god aften og fortsat god kamp, hvorefter de fortsatte til andre opgaver.Spirituskørsel – Vallekildevej, Vallekilde, Hørve – Odsherred
Kl. 00.59 sigtede og anholdt politiet en 26-årig mand fra Føllenslev for spirituskørsel i en personbil. Han fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Når politiet får resultatet af blodprøveanalysen, vil den 26-årig høre mere fra politiet.To glatføreuheld – Køge Bugt Motorvejen, Karlslunde – Greve
Kl. 06.04 torsdag morgen skete et uheld på Køge Bugt Motorvejen nordgående i Karlslunde – Greve, da en bilist ramte en isklump, som lå på vejen. Føreren af bilen, en 36-årig mand fra Næstved, mistede herredømmet over bilen, som snurrede rundt og gled ind i tilkørselsbanen, hvor den stødte sammen med en 46-årig mand fra Næstved, som kom kørende i en personbil. Ingen personer kom noget til, men der skete skade på bilerne. Skiltevogne blev sat op til at lede trafikken uden om uheldet.Lige eftter Kl. 06.08 kørte en 28-årig kvinde fra Slagelse på samme strækning i 4. vognbane, og da hun passerede broen ved afkørsel 28 var der kort efter pludselig spejlglat på kørebanen. Hun mistede kontrollen over sin bil, som skred ud og påkørte autoværnet og snurrede rundt, så bilen holdt med fronten mod trafikken. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 28-årige blev tilset af ambulancepersonalet. Hun var sluppet fra ulykken med forskrækkelsen og en bil med skadet front. Hendes bil blev kørt væk af vejhjælp.
Politiet underrettede Vejdirektoratet om den meget glatte vej og de kørte til stedet for at salte ekstra på strækningen. Der kom ingen melding om flere uheld denne morgen
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |