Uddrag af døgnrapport tirsdag d 011019 kl 0700 til onsdag d 021019 kl 0700
Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.
Døgnets anmeldelser vedrørende:
Indbrud i virksomhed/forretninger:
Metalgangen, KarlslundeHøvevej, Fårevejle
Ringstedvej, Roskilde
Algade, Store-Heddinge
Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:
Holbækvej, Sibberup, RegstrupStrøhusvej, Greve
Indbrud i fritids-/sommerhus:
IngenIndbrud i skole og institutioner mv.:
IngenHærværk mod kirke – Skoleholmen, Greve
Kl. 10.56 anmeldte personalet ved Johanneskirken i Greve, at kirken havde været udsat for hærværk, idet der var kastet flere sten igennem ruderne ind til kirken. Hærværket skete mandag aften/nat og blev opdaget tidligt tirsdag morgen. En patrulje kørte til stedet og optog rapport for at belyse omfanget af hærværket, samt undersøge stedet nærmere.Vidner som har set nogle personer omkring Johanneskirken mandag aften/nat eller som i øvrigt har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.
Kosmetiktyve fanget – Ros Torv, Roskilde
Kl. 15.31 tilbageholdt personalet fra butikken ”Normal” to kvinder, som kunne mistænkes for at have stjålet kosmetik fra butikken. De to kvinder havde passeret kasselinjen uden at betale, og blev pågrebet i en anden butik på Ros Torv af medarbejderen fra ”Normal”. Politiet kom frem og traf to kvinder, en 20-år fra Søborg og en 23-årig Hvalsø, som blev sigtet for at have stjålet kosmetik for i alt 639 kr. Varerne blev leveret tilbage til butikken, som derfor ikke havde et erstatningskrav. De erkendte begge forholdet og kan nu forvente at høre mere fra politiet i sagen.”Brand” var røg fra brændeovn – Scheelsvej, Herfølge – Køge
Kl. 22.22 kom et alarmopkald om brand i en villa i Herfølge. En patrulje blev sendt til stedet, hvor der var meget røg og kom nogle høje knald fra en brændeovn. Personerne som opholdt sig i huset var ude af bygningen. Politi og brandvæsen undersøgte sagen, som viste sig at være problemer med brændeovnen, der havde givet røgudvikling. Der var derfor ingen ild i huset, og ingen behov for yderligere fra politiets side.Hash i bilen – Industrivej, Jyderup – Holbæk
Kl. 22.45 traf politiet tre mænd, som sad i en parkeret bil. Patruljen mistænkte de tre for at være i besiddelse af narko, så de ransagede bilen og visiterede de mænd, som var i alderen 18-19 år og fra Jyderup. Politiet fandt en klump hash i bilen, som en 19-årig mand erkendte tilhørte ham. Hashen blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Den 19-årige kan forvente en bøde i sagen.Bil beslaglagt – Stevnsvej, Strøby Egede, Køge – Stevns
Kl. 00.53 standsede en patrulje en personbil, for at lave en rutinemæssig kontrol. Føreren af bilen, en 21-årig mand uden fast bopæl i Glostrup, havde ikke erhvervet et kørekort. Han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Manden havde kørt uden kørekort flere end tre gange inden for de seneste tre år, så politiet kunne beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation. Sagen vil senere blive afgjort ved et retsmøde.OPFØLGNING
Rumænske butikstyve fik straksdom og udvisning – Roskilde
De fire mænd som tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør for butikstyveri for ikke under 40.000 kr fra flere forskellige butikker, fik afgjort deres sag med en straksdom ved Retten i Roskilde. Dommen lød på 60 dages fængsel samt udvisning af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. Sagen kunne afgøres med en straksdom, da de fire sigtede erkendte tyverierne. De dømte modtog dommen og blev sendt til direkte afsoning. De vil herefter blive udvist af Danmark.Mand fremstillet i grundlovsforhør for groft overfald – Gørlev – Kalundborg
En 32-årige mand blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk som sigtet for forsøg på manddrab på en 45-årig mand, der mandag eftermiddag i Gørlev blev udsat for et groft overfald af flere personer. Retten besluttede at varetægtsfængsle den 32-årige i 7 dage for grov vold. Retsmødet foregik for lukkede døre, så politiet kan ikke oplyse begrundelsen for rettens afgørelse. Politiet efterforsker sagen, for at få underbygget mistanken mod den 32-årige, der fortsat er sigtet for forsøg på manddrab. Efterforskningen retter sig i øvrigt mod at få identificeret medgerningsmændene og klarlagt omstændighederne i sagen i øvrigt.
Pressekontakt
|
Kommunikationschef Thomas Kristensen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk |
Maria Sander Hansen E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |
Charlotte Tornquist E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk Telefon: 25426210 |