Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Døgnrapport

30. juni 2019 14:17

Uddrag af døgnrapport fra lørdag 290619 kl. 0700 til søndag 300619 kl. 0700.

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

Afspærringsstrimmel

Døgnets anmeldelser vedrørende:

Indbrud i virksomhed/forretninger:

Glentevej, Køge
Møllehaven, Jyllinge

 

Indbrud i villa/lejlighed/landejendom:

Baretten, Ringsted
Hornsherredvej, Lyndby, Kirke-Hyllinge
Hellebækvej, Køge
Dyssevej, Sæby, Høng
Smedeparken, Gørlev
Bødkervænget, Sæby, Høng
Signalet, Ringsted
Skovvangsvej, Strøby Egede, Køge

 

Indbrud i fritids-/sommerhus:

Klintvej, Klint, Nykøbing Sjælland

 

Indbrud i skole og institutioner mv.:

Ingen

 

Spirituskørsel – Sæbyvej, Høng – Kalundborg

Kl. 1511 standsede en patrulje en 29-årig mand, der førte en knallert på Sæbyvej. Patruljen vurderede, at manden var påvirket af spiritus, og et pust i alkometeret viste en promille over det tilladte. Manden blev derfor sigtet, og han var anholdt kortvarigt i forbindelse med, at der blev udtaget en blodprøve. Manden blev derefter løsladt, men han er fortsat sigtet og vil få sin sag afgjort på et senere tidspunkt.

 

Færdselsuheld – Slimmingevej, Tureby – Køge

Kl. 1548 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld med 3 implicerede biler. Part 1, en 60-årig mand fra Taastrup, kom kørende af afkørselsrampen, afkørsel 34 Herfølge sydgående på Sydmotorvejen og skulle til højre ad Slimmingevej og kørte frem for ubetinget vigepligt, hvorved han påkørte part 2, en 69-årig mand fra Bjæverskov i højre side. Part 2 blev ved påkørslen skubbet over i modkørende vognbane og påkørte part 3, en bil ført af en 54-årig mand fra Borup. 2 af parterne blev kørt til tjek på sygehuset, men var ikke kommet alvorligt til skade. Kl. 16.29 var der åbnet for trafikken igen.

 

Påvirket bilist stak af – Lellinge til Gladsaxe

Kl. 1650 ville en patrulje standse en personbil for at foretage en rutinemæssig kontrol. Føreren af personbilen efterkom dog ikke patruljens anvisninger om at standse, men fortsatte ad motorvejen og frem til Gyngemosevej i Gladsaxe, hvor det med assistance fra Vestegnens Politi lykkede at standse køretøjet. Føreren løb fra køretøjet, men blev løbet op af politiet og anholdt. Føreren af køretøjet, en 24-årig mand fra Helsingør, blev sigtet og anholdt kl. 17.10 for at have ført bilen i spiritus- og narkotikapåvirket tilstand og for at have udsat andres liv for fare. Manden blev visiteret, og politiet fandt 0,11 gram kokain i hans lomme, og manden blev yderligere sigtet for at være i besiddelse af kokainen. Manden blev løsladt igen kl. 23.34, og han er fortsat sigtet i sagen.

 

Kørsel i narkotikapåvirket tilstand – Gersagerparken, Greve

Kl. 1730 bragte politiet en sort personbil til standsning. Bag rattet sad en 27-årig mand fra Greve, som patruljen mistænkte var påvirket af narkotika. Manden blev anholdt og sigtet kl. 1742 og blev løsladt kl. 1822, da han havde fået udtaget en blodprøve. Manden vil høre nærmere, når hans sag skal afgøres. Manden er fortsat sigtet i sagen.

 

Kørsel uden gyldigt kørekort og i narkotikapåvirket tilstand – Olemindevej, Snertinge – Kalundborg

Kl 1800 braget politiet en sort personbil til standsning. Føreren, en 25-årig mand fra Stenlille, blev sigtet og anholdt for at føre køretøjet uden gyldigt kørekørt i narkotikapåvirket tilstand. Kl. 1845 blev manden løsladt efter udtagelse af blodprøve. Hans sag skal nu afgøres.

 

Spirituskørsel – Kirsebærhaven, Solrød

Kl 2042 fik politiet en anmeldelse fra en bilist med mistanke om, at en anden bilist havde kørt sin bil i spirituspåvirket tilstand. Politiet fandt frem til den mistænkte, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden fik udtaget en blodprøve og blev herefter løsladt. Hans sag skal nu afgøres, og han vil høre nærmere.

 

Alarmopkald om forsvundet svømmer – Harestien, Asnæs – Odsherred

Kl 2045 modtog politiet et alarmopkald på 112, da en 28-årig udenlandsk mand ikke var kommet tilbage fra en svømmetur i havet. Han var gået i vandet 20 minutter tidligere. Politi og redning kom til området, og en akutbil traf en 28-årig mand i et par gule badeshorts, som viste sig at være identisk med den efterlyste mand. Manden forklarede at han var svømmet sydover for at lede efter sine venner på stranden. Kl 21.16 blev manden genforenet med sin 33-årige kæreste, som havde slået alarm, og politiet kunne køre videre til andre opgaver.

 

Narkokørsel – Vordingborgvej/Billesborgvej – Køge

Kl 2051 forsøgte politiet at standse en personbil, som kom kørende sydgående af Vordingborgvej gennem krydset Vordingborgvej/Billesborgvej. Bilisten ville dog ikke standse bilen, og politiet måtte derfor gøre brug af udrykningssignalerne for at få standset bilen. Føreren af bilen, en 35-årig mand fra Haslev, blev sigtet og anholdt, og hans bil blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation, da det er tredje gang inden for de sidste tre år, at manden bliver sigtet for kørsel uden førerret. Manden var anholdt i forbindelse med, at han fik udtaget en blodprøve, og hans sag skal nu afgøres i retten.

Pressekontakt

Martin Bjerregaard
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

Camilla Schouw Broholm
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Flere døgnrapporter

27. november 2020

Midt- og Vestsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport fra torsdag den 261120 kl 0700 til fredag den 271120 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

26. november 2020

Midt- og Vestsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport fra onsdag den 251120 til torsdag den 261120

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.

25. november 2020

Midt- og Vestsjællands Politi

Uddrag af døgnrapport fra tirsdag den 241120 kl 0700 til onsdag den 251120 kl 0700

Uddrag af døgnrapport, pressemeddelelser m.v. bliver dagligt opdateret på www.politi.dk – Midt- og Vestsjællands Politi og app’en POLITI. Følg os på Twitter: @MVSJPoliti.