Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Efterlysning

25. august 2022 10:45

Vidner søges - Bilist flygtede efter påkørsel af trehjulet scooter

Politiet søger vidner, som kan komme med oplysninger om bilen på disse fotos. Bilen var involveret i et uheld ved rundkørslen Elmegade/Slagelsevej i Kalundborg, hvor en bilisten stak af efter at have påkørt og væltet en 46-årig kvinde på en trehjulet scooter.

EFTERLYSNING GRAFIK

Fuh Kalundborg

Overvågningsvideo fangede bilen på vej væk fra uheldsstedet.

 

Fredag d. 12. august ca. kl. 11.57 skete et uheld i en rundkørsel på Slagelsesvej ved Elmegade i Kalundborg, da en personbil påkørte en 46-årig kvinde på en trehjulet scooter, da hun var på vej hjem fra en indkøbstur i Rema 1000 tæt ved.

Den røde bil kom kørende fra Slagelsevej mod syd ind i rundkørslen, hvor den kørte frem for sin ubetingede vigepligt og ramte trehjulede scooter, som væltede. Bilisten standsede ikke op efter påkørslen, men drejede fra ved Elmegade og kørte videre mod vest uden at give sig til kende.

Den 46-årige kvinde på scooteren slog sig i faldet, og hun blev efterfølgende kørt i ambulance til sygehuse til kontrol. Kvinden slap fra påkørslen med småskrammer og en bulet scooter.

Politiet optog rapport og har siden uheldet forsøgt at identificere den flygtede part. Det er endnu ikke lykkedes og derfor offentliggøres billederne af bilen i håb om, at borgerne kan hjælpe med at finde frem til bilen og føreren.

Overvågning fra området viser gode fotos af flugtbilen, da den kørte på vej væk fra stedet. Vedlagt er også et forhandler foto af bilmodellen.

Bilen er en nyere rød Citröen C3 personbil, hatchback med 5 døre.

Vidner som kan genkende bilen på billedet, og som har oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Ifølge færdselsloven har trafikanter, som er indblandet i et uheld pligt til at standse for at hjælpe, oplyse sin identitet og sikre, at ingen er kommet alvorligt til skade.

 

Foto 1 - Overvågning

 

Foto 2 - Bilmodel

 

Her ses et modelfoto af en Citröen C3

bilmodellenNY


 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Martin Bjerregaard
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
 

 

13. september 2023

Midt- og Vestsjællands Politi

Efterlyser kvinde flygtet fra psykiatrisk afdeling

En 29-årig kvinde er flygtet fra en psykiatrisk afdeling i Roskilde og politiet efterlyser nu vidner, der har set hende.

7. juli 2023

Midt- og Vestsjællands Politi

Hjælp os med at identificere en indbrudstyv i Havdrup og Køge

Politiet ønsker borgernes hjælp til at identificere en mand, der kan mistænkes for flere indbrud i private boliger i både Havdrup og Køge.

5. juli 2023

Midt- og Vestsjællands Politi

80-årig mand fra Odsherred savnes

En 80-årig mand fra Odsherred efterlyses, da han har været savnet af sine pårørende siden i går, hvor han ikke mødte op til aftalt tid. Midt-og Vestsjællands Politi offentliggør nu et foto i håb om hjælp fra offentligheden.