Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

10. april 2026 12:03

13 års fængsel for drab

En 56-årig mand er blevet kendt skyldig i drab på sin tidligere partner.

Retten i Holbæk har netop idømt en nu 56-årig mand fra Odsherred 13 års fængsel for at have dræbt sin 45-årige tidligere partner.

 

Drabet fandt sted 25. marts sidste år på deres tidligere fælles bopæl i Fårevejle. Her opsøgte den 56-årige kvinden, hvorefter han stak hende en enkelt gang med en kniv, hvilket kostede kvinden livet.

 

Den 56-årige er ligeledes blevet dømt for forsøg på grov vold mod parrets fælles søn. Drengen, der på daværende tidspunkt var 17-år, var tilstede op adressen, da drabet fandt sted. Den 56-årige forsøgte efterfølgende at lange ud efter drengen med en kniv, hvilket den 17-årige lykkedes med at afværge.

 

Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi havde derfor tiltalt manden for drab samt drabsforsøg mod sønnen, men retten fandt det ikke bevist, at manden havde til hensigt at slå sønnen ihjel.

 

”Med dommen på 13 års fængsel har retten fastsat en straf, der klart afspejler, hvor alvorlig sagen er. Der er tale om et drab begået af en tidligere partner, hvor parrets barn var til stede under hændelsen,” lyder det fra specialanklager John Catre.

 

Manden skal derudover betale erstatning til kvindes efterladte børn. Han ankede dommen på stedet.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

17. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Dømt for ulovligt våbenlager

En 21-årig mand og blev i dag idømt 6 års fængsel for at have benyttet en bolig i Ringsted som ulovligt våbenlager.

11. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Mand dømt for psykisk vold og omfattende vold mod kvinder

Vold mod fem forskellige kvinder har nu kostet 25-årig mand tre års fængsel ved Retten i Roskilde.

9. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Ni anholdte i aktion mod narkotika-netværk

Midt- og Vestsjællands Politi har tirsdag morgen slået til mod et organiseret narkotika-netværk på Vestsjælland.