Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

30. september 2021 11:57

Dømt for grov hvidvask efter snyd over for pensionister

En nu 31-årig mand fra Greve blev onsdag i Retten i Roskilde idømt ubetinget fængsel på 1 år og 3 måneder for bl.a. hvidvask af særlig grov beskaffenhed for ca. 800.000 kr.

Retten i Roskilde

Retten i Roskilde idømte onsdag den 29. september 2021 en nu 31-årig mand fra Greve ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder for primært hvidvask af særlig grov beskaffenhed for ca. 800.000 kr., men også for bedrageri og anden økonomisk kriminalitet for ca. 500.000 kr. begået i perioden maj – december 2020.

Den dømte modtog dommen, efter at sagen var blevet ført som en tilståelsessag i et større sagskompleks, hvor den dømte har siddet varetægtsfængslet siden 2. december 2020.

Dommen omfattede hvidvask i 33 tilfælde, hvor andre end den nu dømte fik typisk ældre ofre overtalt til at udlevere fortrolige oplysninger om adgangen til deres netbank, så der kunne ske uberettigede pengeoverførsler til mellemmænd.

Den dømte skaffede fra den private bekendtskabskreds kontakt til mellemmændene (populært kaldet ”muldyr”) og koordinerede herefter pengeoverførslerne fra ofrene til mellemmændene, der stillede deres private bankkonto til rådighed.

På den dømtes foranledning enten udbetalte mellemmændene pengene kontant til den nu dømte eller brugte dem i den dømtes interesse f.eks. til spil.

Overførslerne mellem forskellige bankkonti har været med til at skjule eller sløre pengenes oprindelse, vurderer anklagerfuldmægtig Nadia Bech fra Anklagemyndigheden hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- Det er en grov sag, fordi der er tale om et stort beløb, som er fremskaffet som led i et større antal forbrydelser af systematisk og organiseret karakter med en større personkreds involveret for at skjule eller sløre pengenes oprindelse. Derfor rejste anklagemyndigheden tiltale mod den nu 31-årige for hvidvask af særlig grov beskaffenhed, udtaler anklagerfuldmægtig Nadia Bech.

Dommen omfattede også bedrageri i forbindelse med lånoptagelser på falsk grundlag og anden økonomisk kriminalitet for et samlet beløb på ca. 500.000 kr.

Ved efterforskningen af sagskomplekset har politiet fået afklaret pengenes oprindelse i de sager, hvori den nu 31-årige har haft en rolle.

- Vi må konstatere, at det desværre stadig er muligt for kriminelle, der ved telefonopkald udgiver sig for at være f.eks. bankpersonale, at få især ældre borgere til ukritisk at udlevere strengt personlige og fortrolige oplysninger om adgang til netbanken, udtaler efterforskningsleder og politikommissær Martin Eise Eriksen i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet hos Midt- og Vestsjællands Politi og fortsætter:

- Ved uventede telefonopkald fra personer, der ønsker personlige eller fortrolige oplysninger udleveret, bør man være særdeles skeptisk og kritisk. Lav meget gerne en kontrolopringning og spørg efter den person, der præsenterede sig i telefonopkaldet, slutter efterforskningslederen.

Han opfordrer samtidigt til, at man tager en snak med sine ældre familiemedlemmer om risikoen for at blive svindlet til at udlevere personlige bankoplysninger, og gør endvidere opmærksom på, at det kan være strafbart, hvis man som ”muldyr” stiller sin bankkonto til rådighed for mistænkelige pengetransaktioner.

Retten i Roskilde dømte også den nu 31-årige til at betale erstatning til de forurettede i sagerne.

Den dømte blev i forbindelse med domsafsigelsen løsladt efter varetægtsfængslingen i sagskomplekset.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Martin Bjerregaard
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Camilla Schouw Broholm
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

6. december 2021

Midt- og Vestsjællands Politi

En 26-årig mand fundet skyldig i drab

Et nævningeting ved Retten i Roskilde fandt mandag en mand skyldig i et drab begået i oktober 2020 i Tune. En medtiltalt blev frifundet for drab men dømt for ulovlig våbenbesiddelse.

29. november 2021

Midt- og Vestsjællands Politi

To mænd dømt for drabsforsøg efter håndgranatkast

To mænd på 32 og 38 år blev i dag i et nævningeting i Retten i Holbæk idømt lange fængselsstraffe for at have forsøgt at dræbe en mand og en kvinde ved brug af håndgranater i oktober 2020. De to dømte ankede dommen til frifindelse.

26. november 2021

Midt- og Vestsjællands Politi

Ukrainsk chauffør gemte afløseren i køleskabet

Et par køleskabskolde førerkort er ikke nok, når du skal holde det kølige overblik i trafikken. Det må en ukrainsk chauffør erkende efter sit møde med politiet.