Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

19. november 2020 10:39

Fortsat intensiv efterforskning efter skudsagen fra Kalundborg

Politiet fortsætter den intensive efterforskning i skudsagen fra Kalundborg, hvor to mænd er afgået ved døden og den tredje fortsat indlagt på et sygehus. Ingen er anholdt eller sigtet i sagen.

Minestrimmel med politi

Midt- og Vestsjællands Politi har siden anmeldelsen om skyderiet på Nørre Alle, Kalundborg, tirsdag aften kl. 18.12 foretaget med en intensiv efterforskning for at finde frem til den eller de personer, der står bag skyderiet.

Ofrene var tre mænd først i 20-erne fra Storkøbenhavn, og to af dem er afgået ved døden som følge af de kvæstelser, de pådrog sig. Den tredje mand er fortsat indlagt på et sygehus til behandling, men meldes i stabil tilstand.

Midt- og Vestsjællands Politi var onsdag til stede på Nørre Alle i Kalundborg med den mobile politistation for at kunne tale med borgere, der måske havde behov for at tale med politiet om tryghed, eller som måske kunne bidrage med oplysninger til politiets efterforskning.

- Politiet er meget glade for forskellige henvendelser med oplysninger, som allerede har givet anledning til mindre politiaktioner i går onsdag. Dog forestår der fortsat et større efterforskningsarbejde for at finde frem til den eller de personer, der står bag skyderiet, udtaler vicepolitiinspektør Jacob Olsen som leder af efterforskningen.

Ingen er anholdt eller sigtet i sagen, som politiet ser med meget stor alvor på og håber på borgernes hjælp til opklaringen.

Den mobile politistation vil både i dag torsdag og i morgen fredag være til stede på Nørre Alle tæt ved supermarkedet Meny. Begge dage vil den mobile politistation være til stede i tidsrummet kl. 14.00 – 19.00 i håb om at få kontakt til personer, der færdes ved supermarkedet, og som kunne have oplysninger til politiet om personerne, der er involveret i skudsagen.

Oplysninger i sagen kan også gives til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448, via nærmeste politi på tlf. 114 eller via politiets hjemmeside under menupunktet ”Tip politiet”.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

30. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

137 studenterlastbiler kontrolleret i år

Tungvognscenter Øst under Midt- og Vestsjællands Politi har den seneste uge kontrolleret i alt 137 lastbiler beregnet til studenterkørsel.

27. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

To fundet skyldige i sag om drab

Efter fem års intens efterforskning har to mænd og en kvinde nu fået afgjort sagen om drabet på en 42-årig mand. En blev frifundet.

26. juni 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Dom i sag mod otte unge mænd for voldeligt overfald

Sag om overfald i Tune sidste år er nu endt med, at otte unge mænd er dømt.