Spring til hovedindhold

Forslag

Mand dømt for grove overgreb mod kvinder

Ti kvinder er på offentlige steder blevet groft krænket af en 30-årig mand, som i dag er blevet idømt 5 års fængsel og udvist med et indrejseforbud i seks år for voldtægtsforsøg, voldtægt ved andet seksuelt forhold og for blufærdighedskrænkelse

Retten i Roskilde

Retten i Roskilde har netop afsagt dom mod en 30-årig mand fra Nordsjælland i en grov sag om krænkelse og overfald på ti kvinder, som fandt sted på forskellige offentlige steder sidste år. Den nu 30-årige mand blev anholdt og varetægtsfængslet i maj sidste år.

Anholdelsen skete efter et overfald på en dengang 14-årig pige, som blev forsøgt voldtaget ved anden seksuel krænkelse på en badebro på Greve Marina om aftenen den 24. maj. Pigen faldt under episoden i vandet, hvorefter det lykkedes hende at flygte.

Efterforskningen viste, at han også kunne sættes i forbindelse med en række andre sager med seksuelle krænkelser.

En eftermiddag maj 2024 blev en kvinde krænket på en grussti i et skovområde i Albertslund, og senere samme dag blev endnu en kvinde udsat for blufærdighedskrænkelse på gaden i samme by.

Sidste år i april fulgte manden efter en nu 30-årig kvinde, som gik på Greve Marina en aften. Her blev hun væltet omkuld og udsat for voldtægt ved andet seksuelt forhold og herefter frarøvet sin telefon.

En nat i februar sidste år blev fem kvinder udsat for krænkelser i København på gaden og omkring flere metrostationer. Tidligt på morgenen blev en dengang 49-årig kvinde udsat for forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold og frarøvet sin telefon på Sydhavn Station.

Retten idømte den 30-årige mand, som et statsløs palæstinenser, fem års fængsel og han blev udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år.

"Dommen i dag sender sendt et klart signal om, at retten ser på forbrydelser af denne karakter med stor alvor. Et enigt nævningeting fulgte anklagemyndighedens påstand om længerevarende ubetinget fængsel og udvisning, hvilket jeg er meget tilfreds med" siger Line Vetter

Den dømte mand blev varetægtsfængslet efter dom, og navneforbuddet blev ophævet. Han ankede dommen på stedet.

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

20. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Løsladt i sag om dødsfald i Roskilde

En 61-årig mand, som har siddet fængslet i forbindelse med i alt tre personers død i Roskilde, er i dag blevet løsladt.

13. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre mænd anholdt i sag om voldtægt

I morges indgik en anmeldelse om en voldtægt af en kvinde i en lejlighed i Køge og en efterforskning blev iværksat. Et området omkring Gymnasievej i Køge har derfor været afspærret.

6. maj 2025

Midt- og Vestsjællands Politi

Ny samarbejdsplan mellem politi og kommuner på plads

Kommuner og politi skal fremover arbejde tættere sammen om unges misbrug og deres risikoadfærd og om vold i nære relationer.