Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

16. september 2020 13:17

Mand ved Holbæk Rideklub ønskes identificeret i sag om mishandling af hest

En uidentificeret mand fremgår af videoovervågningen ved Holbæk Rideklub, hvor en hest i sidste uge blev udsat for mishandling. Politiet ønsker nu hjælp til identifikation af manden.

Se videoer fra overvågningen ved rideklubben (tidspunktet på videoen er angivet 1 time tidligere end det reelle tidspunkt):

Video 1: Mand går ind på rideklubbens område

Video 2: Mand forlader rideklubbens område

 

Dyreværnsenheden hos Midt- og Vestsjællands Politi ønsker nu offentlighedens hjælp til at identificere en mand i en sag om mishandling af en hest hos Holbæk Rideklub, Ladegårdsalleen, 4300 Holbæk mellem torsdag den 10/9-2020 om aftenen og fredag morgen den 11/9-2020 i sidste uge, hvor sagen blev anmeldt til politiet.

Rideklubben havde inden anmeldelsen tilkaldt en dyrlæge, der konstaterede, at hesten havde så alvorlige skader, at den måtte aflives.

Hesten er efterfølgende blevet obduceret på Patologisk afdeling ved Københavns Universitet. Den foreløbige undersøgelse viste ingen naturlig forklaring på de skader, som hesten var blevet påført. 

Politiet har under efterforskningen gennemset videoovervågningen fra rideklubbens område, hvor en uidentificeret mand ses ankomme torsdag aften kl. ca. 22.48. Han formodes at have opholdt sig i rideklubbens bygninger frem til kl. ca. 01.49, hvor han ifølge videoovervågningen forlader området med en jakke over højre underarm og en flaskelignende genstand i venstre hånd.

Ud fra videoovervågningen kan den uidentificerede mand beskrives som 25-30 år, spinkel af bygning, kort hår, iført mørk jakke, herunder kortærmet bluse/skjorte, lange bukser og mørke sko. 

Politiet ønsker nu offentlighedens hjælp til at få manden identificeret, så han kan afhøres om sin færden på området.

Oplysninger om manden eller tip i øvrigt bedes givet til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448 eller via nærmeste politiet på tlf. 114.

 

 

 

 

30. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Livstid for at være medvirkende til dobbeltdrab

En 29-årig mand er blevet idømt livstid for at have instrueret LTF-medlemmer i dobbeltdrab i Kalundborg.

28. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Ansat i idrætsforening idømt et års fængsel for seksuelle overgreb

En 46-årig mand har tilstået at have begået seksuelle overgreb og krænkelser mod et stort antal drenge.

27. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Straksdom for indsmugling af 517 kg hash

Midt- og Vestsjællands Politi anholdt mandag en 60-årig mand, der nu har fået en straksdom for smugling og besiddelse af en større mængde stoffer.