Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

8. februar 2024 14:45

Flere våbenfund i boligområde i Holbæk

Politiets afsøgning af Ladegårsparken i Holbæk bragte flere skyde-, stik- og slagvåben frem i lyset. Området er del af den aktuelle visitationszone.

Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte torsdag en større gennemsøgning af boligområdet Ladegårdsparken i Holbæk, der ligger i den visitationszone, der aktuelt er gældende i byen.


Frit tilgængelige områder i bebyggelsen blev afsøgt for våben og narko af politifolkene, mens udendørs arealer blev afsøgt med assistance af politihunde.

Torsdag eftermiddag var resultatet, at der var fundet både knive, macheter, baseballbats, peberspray samt fem pistoler plus ammunition. De mange forskellige våben blev primært fundet i opgangene.

"Det er bekymrende, at der er så mange våben i omløb i de kriminelle miljøer. Og det viser, at vores indsats i dag og den synlige tilstedeværelse, som politiet har i Holbæk i øjeblikket, er nødvendig", siger politikommissær Michael Andreassen.

Politiet skal nu undersøge de fundne våben for at se, om de kan sættes i forbindelse med tidligere kriminalitet, eller om der er spor på dem, der kan vise, hvilke personer, der har håndteret dem.

9. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Nye domme giver i alt 63 års fængsel i sag om organiseret narkotikasalg

Retten i Holbæk har i dag afsagt dom mod yderligere to fra et vestsjællandsk narkotikanetværk.

9. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Fem års fængsel for flere døgns mishandling af tidligere partner

Kvinde voldtaget og udsat for så grov vold, at hun besvimede flere gange, før hun til sidst slap væk.

9. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Tre anholdt for frihedsberøvelse

Tre personer ventes fremstillet i grundlovsforhør fredag for timelang frihedsberøvelse af 32-årig mand i og omkring Roskilde.