Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

11. oktober 2023 09:30

Nye ATK-biler afslører motorcyklers hastighedsovertrædelser

Med de nye ATK-køretøjer gives der bøder til langt flere motorcyklister, der kører for stærkt.

Midt- og Vestsjællands  Politi

Over 250 motorcyklister har i årets løb fået bøder for at køre for stærkt. Det er politiets nye ATK-køretøjer, der dermed har vist, at det som motorcyklist ikke er risikofrit at bryde færdselsloven.

”De nye køretøjer har vist sig som et effektivt værktøj, der har givet os markant bedre muligheder for at give bøder til de motorcyklister, der overtræder fartgrænserne. Det er med til at øge trafiksikkerheden på vejene”, siger vicepolitiinspektør Mads Haugaard fra færdselsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi, der som en af de første politikredse satte de nye køretøjer i drift.


I alt får landets politikredse på sigt 107 af de nye køretøjer. I modsætning til de ældre modeller, så giver det nye kameraudstyr bedre muligheder for også at fotografere køretøjer, der passerer ATK-bilen, bagfra. Og dermed også dokumentere de motorcykler, der kører for stærkt.

I alt er der i 2023 til dato oprettet 260 bødesager vedr. motorcyklister, der kørte for stærkt. Fordelingen af bødesager på politikredse kan ses herunder:

Nordjylland: 27
Østjylland: 15
Midt- og Vestjylland: 34
Sydøstjylland: 27
Syd- og Sønderjylland: 29
Fyn: 22
Sydsjælland og Lolland-Falster: 32
Midt- og Vestsjælland: 14
Nordsjælland: 35
Københavns Vestegn: 11
København: 14
Bornholm: 0

 

 Pressekontakt

 

 

Kommunikationschef Thomas Kristensen

E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

Maria Sander Hansen
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210
Charlotte Tornquist
E-mail: mvsj-kommunikation@politi.dk
Telefon: 25426210

 

11. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Mand dømt for psykisk vold og omfattende vold mod kvinder

Vold mod fem forskellige kvinder har nu kostet 25-årig mand tre års fængsel ved Retten i Roskilde.

9. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Ni anholdte i aktion mod narkotika-netværk

Midt- og Vestsjællands Politi har tirsdag morgen slået til mod et organiseret narkotika-netværk på Vestsjælland.

3. juni 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Politi på tungvognskontrol i lufthavnen

På kontrol ved lufthavnen i Kastrup blev kontrolleret en række specialkøretøjer. Der blev kontrolleret køretøjer på begge sider af hegnet.