Spring til hovedindhold

Forslag

Midt- og Vestsjællands Politi

Nyhed

7. oktober 2019 16:03

Trailer med ukrudtsmiddel stjålet

Politiet beder om borgernes hjælp til at finde en trailer, som blev stjålet i weekenden. Traileren indeholdt dunke med giftigt ukrudts- og insektmiddel.

Trailer ukrudtsmiddel

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en hvid lukket trailer, som ved tyveriet indeholdt dunke med giftigt ukrudts- og insektmiddel. Midlerne er miljøfarlige og kan skabe hudirritation eller allergisk reaktion, hvis man rører det. De er miljøfarlige ved indtagelse. Stofferne er ikke eksplosive.

Tyveriet skete i tidsrummet imellem fredag d. 4. oktober 2019 kl. 18.00 og søndag d. 6. oktober 2019 kl. 08.30 fra en landejendom på adressen Slimmingevej, Ringsted ved Vollerslev (Køge kommune). Traileren var låst inde i en lade, som blev opbrudt i forbindelse med tyveriet.

Traileren er dobbeltakslet trailer af mærket Atec med påmonteret hvid lukket kasse, årgang 2009, registreringsnummer: AF6175.

I traileren blev opbevaret en større mængde ukrudtsmidler af mærkerne Boxer, Manteno Duo, Sempra/DFF og insektmidlet Kaiso. Midlerne opbevares i dunke på mellem 3 kg og 10 Liter. Dunkene er hvide og navnet på produktet fremgår af dunkene. Nogle af dunkene stod i lukkede papkasser i traileren.

Borgere, som har set den beskrevne trailer eller dunkene med de navngivne ukrudts/insektmidler, bedes undlade at røre ved traileren eller dunkene, men i stedet straks kontakte politiet på tlf. 114.






2. oktober 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Dømt for besiddelse af pistoler

Retten i Holbæk har idømt en mand to års ubetinget fængsel i en sag, der uventet kom til at omhandle flere forhold.

27. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

En person anholdt på mistanke om drab

En 19-årig ung mand anholdt som mistænkt for at have forvoldt en 59-årig mands død

15. september 2026

Midt- og Vestsjællands Politi

Syv dømt skyldige i overfald på fankoordinator

Syv mænd i alderen 19 til 46 år har fået ubetingede fængselsstraffe efter et overfald i Solrød Strand.