Spring til hovedindhold

Forslag

Bagmand får fængselsstraf i stor hash-sag

En 30-årig mand fra Roskilde er idømt tre års fængsel for at stå bag opbevaring og videresalg af 340 kg hash.

NSK

En 30-årig mand fra Roskilde er ved en tilståelsessag ved Retten i Holbæk blevet idømt tre års fængsel for i en periode fra april til september 2023 i fire omgange at have arrangeret opbevaringen og videresalg af i alt 340 kg hash. Sagen er kørt af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)

 

Den dømte arrangerede, at store mængder hash blev fragtet til og opbevaret på en ejendom på Tuse Næs ved Holbæk. Her fra blev hashen løbende videreoverdraget til andre købere af en medgerningsmand.

 

Den dømte blev sammen med flere andre personer anholdt september 2023, hvor NSK efter en kortvarig efterforskning og observation slog til mod flere adresser. I forbindelse med anholdelserne beslaglagde NSK 98 kg hash på ejendommen på Tuse Næs.

 

Flere personer er tidligere dømt i samme sagskompleks, og én er fortsat varetægtsfængslet.

 

Den 30-årige er ud over fængselsdommen blevet idømt udvisning af Danmark for bestandigt.

 

Den dømte har anket dommen.

 

Specialanklager hos NSK, Rasmus von Stamm, siger:

 

”Jeg er tilfreds med dommen, der viser, at organiseret hash-handel er en alvorlig sag. At den dømte tillige er blevet udvist af Danmark, understreger det yderligere.”

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt.

 

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

 

NSK understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

 

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

23. oktober 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Bagmand og chauffør dømt for indsmugling af store mængder opioider

En 35-årig bagmand i et opiod-netværk er fredag blevet idømt fem års fængsel og udvisning for bestandigt for indsmugling af en større mængde opioider. En 21-årig mand er samtidig blevet idømt et års fængsel for sin rolle som chauffør.

22. oktober 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Hashsmugler får konfiskeret store værdier ved fængselsdom

En 45-årig mand er idømt tre og et halvt års fængsel, efter han har tilstået indsmugling og besiddelse af store mængder hash. Samtidig har han fået konfiskeret flere ejendomme og adskillige luksusvarer.

21. oktober 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

53-årig tidligere advokat idømt seks måneders fængsel

Retten i Lyngby har onsdag idømt en 53-årig tidligere advokat seks måneders ubetinget fængsel for groft stillingsmisbrug og pligtforsømmelse, idet han lod sig udpege som kurator trods inhabilitet i to konkursboer og efterfølgende undlod at videregive væsentlige oplysninger om kriminelle forhold begået i selskaberne. Den dømte frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed.