Spring til hovedindhold

Forslag

Brilletyve idømt fængsel for stribe af indbrud

Retten i Viborg har idømt tre mænd på 22, 36, og 31 år fængselsstraffe på mellem tre år og tre år og ni måneder for blandt andet at stå bag en række indbrud mod optikere og et forsøg på rambuktyveri i 2021.

De tre mænd blev dømt for ni forhold af indbrud hos optikere i 2021, hvor udbyttet var briller og solbriller til en samlet værdi af cirka 1,8 millioner kroner. De tre blev også dømt for indbrud i to tøjforretninger, hvor udbyttet var herretøj til en værdi af cirka 156.000 kroner. De tre mænd er samtidig dømt for et forsøg på rambuktyveri og fire forhold af brugstyveri af såkaldte muskelbiler, som de har brugt i forbindelse med indbruddene. 

Mændene, der alle er fra københavnsområdet, lejede sig i flere omgange ind i sommerhuse forskellige steder i landet. Sommerhusene blev brugt som base i forbindelse med tyvetogter, primært rettet mod optikere i nærliggende byer.

Politiet kom i forbindelse med en anden efterforskning på sporet af de nu dømte, som alle blev anholdt den 31. maj 2021 i et sommerhus ved Fårvang i Midtjylland blot få timer efter, at de havde begået indbrud i en tøjforretning i Skive. 

Ved en efterfølgende ransagning af den 22-åriges hjem, fandt politiet videomateriale af de tre mænd under et mislykket forsøg på rambuktyveri mod en virksomhed i Ballerup i januar 2021. Videomaterialet, som den 22-årige selv havde optaget, blev brugt som bevis i retten.

Retten frakendte samtidig den 22-årige førerretten som følge af et forhold om vanvidskørsel, og konfiskerede en Porsche Cayenne, som manden førte, da han blev stoppet af politiet.

Den 22-årige modtog dommen. De to andre ankede til frifindelse.

Specialanklager ved National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Rasmus Gyldenløve Jensen, siger:

”Jeg er tilfreds med rettens afgørelse. Sagen er et eksempel på, at myndighederne tager sager om organiserede indbrud hos erhvervsvirksomheder meget alvorligt.”

 

FAKTA OM NSK

NSK blev etableret den 1. januar 2022. NSK har blandt andet til formål at bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet og økonomisk kriminalitet, og etableringen af den nye enhed betyder derfor, at opgaver fra en række tidligere enheder i politiet og anklagemyndigheden er forankret her. 

Det drejer sig om opgaver, der tidligere var forankret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, de to regionale efterforskningsfællesskaber i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, Grænsecenter Øresund og det Landsdækkende Center for It-relateret økonomisk Kriminalitet. 

Derudover er store dele af de opgaver, der tidligere blev løst i Rigspolitiets Politiområde, overført til NSK, herunder opgaver forankret i National Kriminalteknisk Center og National Cyber Crime Center (NC3). 

NSK har ca. 900 medarbejdere og er opbygget som en politikreds (https://politi.dk/virksomheden/national-enhed-for-saerlig-kriminalitet)
   

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

28. oktober 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Svindlere går målrettet efter ældre i sorg

National enhed for Særlig Kriminalitet modtager i øjeblikket en række anmeldelser om sager, hvor kriminelle ved hjælp af oplysninger fra online dødsannoncer finder frem til afdødes nærmeste pårørende, som de efterfølgende forsøger at svindle telefonisk.

27. oktober 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Butiksansat tilstår i sag om hvidvasknetværk

En 43-årig kvinde, der har været ansat i en københavnsk luksusvarebutik, er idømt to års fængsel for sin rolle i sag om hvidvasknetværk.

26. oktober 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

33-årig mand anholdt i sag om salg af ulovlig medicin

National enhed for Særlig Kriminalitet har i dag anholdt en 33-årig mand fra Køge. Manden er sigtet for salg af ulovlig medicin via en hjemmeside og på sociale medier.