Spring til hovedindhold

Forslag

Indsmugling af 600 kg hash giver tre års fængsel

En 37-årig mand er idømt tre års fængsel for at indsmugle i alt 600 kg hash fra Tyskland til Danmark.

NSK logo

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har tirsdag ved en tilståelsessag ved Retten i Esbjerg fået idømt en 37-årig mand fra Thisted tre års fængsel for indsmugling af i alt 600 kg hash.

 

Den 37-årige har erkendt, at han i fire tilfælde i en periode fra oktober 2022 til februar 2023 har indsmuglet hash fra Tyskland til Danmark. Indsmuglingerne er i flere tilfælde sket i forening med andre personer, hvis sager behandles separat.

 

Den nu dømte blev anholdt som led i en større politiaktion 11. september i år, hvor i alt 15 personer blev anholdt på tværs af landet.

 

Specialanklager hos NSK, Morten Rasmussen, siger:

”Jeg er tilfreds med dommen, der understreger, at indsmugling af hash bliver straffet hårdt. Dommen hviler på et grundigt efterforskningsarbejde, og jeg er tilfreds med, at den dømte har valgt at tilstå sin andel af overtrædelserne i sagen.”

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. 

NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager. 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

NSK understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

Der er cirka 1.100 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

22. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

NSK advarer drenge og unge mænd om økonomisk afpresning med intime billeder

Pas på "unge kvinder" der vil dele intime billeder og videoer med dig. Sådan lyder budskabet i en ny NSK-analyse om sextortion med økonomisk motiv, hvor særligt drenge og unge mænd bliver ofre for kriminaliteten.

20. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Anholdelsesaktion mod formodede facilitatorer af voldelig konflikt

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har anholdt tre yderligere personer i et sagskompleks om facilitering af alvorlig organiseret kriminalitet på Fyn. De fremstilles torsdag formiddag i grundlovsforhør.

19. maj 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Anholdelsesaktion i sag om 80kg kokain

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket mod personer mistænkt for organiseret narkotikahandel. De fremstilles tirsdag i grundlovsforhør.