Spring til hovedindhold

Forslag

Mand dømt for hvidvask af 57 millioner

En 33-årig mand er blevet idømt tre år og tre måneders fængsel for at hvidvaske over 57 millioner kroner gennem en virksomhed, han var direktør for.

NSK logo komprimeret

En 33-årig mand er ved Københavns Byret blevet idømt tre år og tre måneders fængsel for hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Sagen er efterforsket og ført af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

 

Den nu dømte har i en periode fra februar til december 2021 som direktør stillet virksomhedens konto til rådighed for andre personer, som via fiktive fakturaindbetalinger førte penge gennem virksomheden og videre til udlandet. I perioden blev der indbetalt og videreført i alt 57.420.356 kroner på virksomhedens konto for at skjule pengenes ulovlige oprindelse. Dermed fungerede virksomheden som en såkaldt fakturafabrik.

 

Ud over fængselsstraffen fik den 33-årige en advarsel om udvisning af Danmark, ligesom han i en periode på tre år er frakendt retten til at deltage i ledelsen af virksomheder i Danmark og udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset.

 

Specialanklager hos NSK Christian Christensen siger:

 

”Jeg er tilfreds med dommen, der understreger, at hvidvask af kriminelle midler er alvorlig kriminalitet. Hvidvask er hele grundlaget for, at kriminelle kan føre deres ulovlige udbytte ind i den legale økonomi. Derfor er det vigtigt, at slå hårdt ned på denne form for kriminalitet.”

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. Anklagemyndigheden ved NSK fører enhedens straffesager.

 

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

 

NSK understøtter desuden hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

 

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

19. juni 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Tilståelser i kokain-kompleks i Horsens

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) efterforsker en sag mod et østjysk kokain-netværk. Tre personer har i denne uge tilstået deres roller.

19. juni 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Udlandsdansker tilstår hvidvask af 165 millioner

En 31-årig udlandsdansker er efter en tilståelse idømt fire års fængsel for hvidvask af godt 165 millioner kroner.

18. juni 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

38-årig tilstår besiddelse af 2 pistoler og 10kg kokain

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag mod formodede facilitatorer af en voldelig konflikt. En 38-årig mand har nu tilstået våben- og narkotikabesiddelse.