Spring til hovedindhold

Forslag

NSK anholder fire personer i Nuuk for groft skattesvig og dokumentfalsk

Fire personer er tirsdag blevet anholdt i Nuuk i Grønland. Der er i den forbindelse foretaget sigtelser for skattesvig af særlig grov beskaffenhed samt for dokumentfalsk af blandt andet ansættelsesbreve.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har tirsdag i samarbejde med Grønlands Politi og de grønlandske skattemyndigheder foretaget anholdelse af to mænd og to kvinder samt ransagninger af flere adresser i Nuuk. Blandt de anholdte er der udenlandske statsborgere. 

Der er i forbindelse med aktionen rejst sigtelser for dokumentfalsk samt skattesvig, der beløber sig til flere millioner kr.

Personerne er blevet løsladt.

Sagen blev overdraget til NSK af Grønlands Politi.

Ledende politiinspektør i NSK, Michael Kjeldgaard, siger:

”I et tæt samarbejde med Grønlands Politi og de grønlandske skattemyndigheder har vi slået til mod flere personer, som vi mistænker for at stå bag organiseret økonomisk kriminalitet. Der er tale om en sag, der trækker tråde til udlandet, og hvor kriminaliteten efter vores opfattelse er foregået systematisk. Derfor er sagen blevet overdraget til NSK. Det er tale om NSK’s første efterforskning i Grønland, efter vi tidligere i år fik kompetence til at føre sager, der falder inden for vores område i Grønland og på Færøerne”.

Efterforskningen af sagen er således forankret i NSK, der siden den 1. marts 2024 har fået kompetence til at foretage efterforskning og strafferetslig forfølgning i Grønland i sager, der falder indenfor NSK’s område.

Det samme gælder på Færøerne, hvor NSK efter anmodning fra Færøernes Politi har fået kompetence til at efterforske og strafforfølge samme type sager på Færøerne fra 1. juli 2024.

Af hensyn til den verserende efterforskning har NSK og Grønlands Politi ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, hvor de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed er samlet. Det gælder inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet samt efterforskningsunderstøttelse. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager.

De komplekse sager, som NSK efterforsker og strafforfølger, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet samt digital kriminalitet.

NSK understøtter desuden politikredsene i hele Rigsfællesskabet med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt, så enheden bedst muligt beskytter Danmark mod de største kriminalitetstrusler på både kort og lang sigt.

Der er cirka 1.200 ansatte i NSK. Enheden har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Aarhus, Fredericia, Randers, Karlslunde og København samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

21. november 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Formodet hvidvask-bagmand anholdt i lufthavn

NSK har fredag eftermiddag anholdt og sigtet en 51-årig mand for hvidvask af 70 millioner kroner. Manden blev anholdt i Københavns Lufthavn på vej ud af landet.

21. november 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Dømt for hvidvask af over 30 millioner

En 36-årig mand er idømt tre års fængsel, efter han har tilstået at have hvidvasket over 30 millioner kroner ved at udskrive fiktive fakturaer. Dommen udspringer af efterforskning i det nationale Al Capone-samarbejde.

13. november 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Endnu et slag mod cyberkriminelle i Operation Endgame

NSK har endnu en gang deltaget i Operation Endgame, hvor en række internationale politimyndigheder sammen har slået til mod toneangivende cyberkriminelle aktører. Fokus i Operation Endgame er at nedtage de kriminelles infrastruktur, som er med til at muliggøre omfattende cyberkriminalitet mod ofre i hele verden. Operationen har endvidere fokus på at sikre oplysninger om ofre for den begåede kriminalitet og derved afhjælpe, at de ikke fortsat udsættes for kriminalitet.