Spring til hovedindhold

Forslag

NSK anholder 11 personer, der står bag omfattende indsmugling og distribution af kokain

NSK har tirsdag morgen anholdt ti mænd og en kvinde for indsmugling og distribution af samlet 234 kilo kokain.

NSK logo

Anholdelserne er sket i Storkøbenhavn samt på Lolland.

De anholdte er mellem 18 og 52 år.

Kokainindsmuglingerne er efter NSK’s opfattelse organiseret og styret af to personer, der er medlemmer af den nu forbudte bandegruppering Loyal To Familia (LTF).

Den ene er i dag blevet anholdt og fremstilles med krav om varetægtsfængsling. Den anden er i forvejen internationalt efterlyst for handel med kokain.

Dagens anholdelser er kulminationen på en længerevarende efterforskning i NSK, hvor et organiseret kokainnetværk har indsmuglet omfattende mængder kokain fra Holland til Danmark med henblik på videresalg. Med anholdelserne har vi fjernet både aftagerled og bagmændene til kokainleverancerne”, udtaler vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen.

 

Der vil tirsdag kl. 13.00 ske fremstilling af ni af de anholdte i henholdsvis Glostrup Ret og Københavns Byret.

Der vil blive anmodet om dørlukning under grundlovsforhørene, hvorfor NSK på nuværende tidspunkt ikke kan oplyse yderligere om sagen.

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

26. august 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Butiksindehaver dømt for falske Apple-produkter

En butiksindehaver er blevet idømt 40 dages betinget fængsel for at udbyde ulovlige kopier af Apple-produkter til salg.

26. august 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Netværk anholdt for handelsbaseret hvidvask gennem højværdivarer

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har gennemført en omfattende anholdelsesaktion på baggrund af mistanke om handelsbaseret hvidvask og momssvig. 11 personer fremstilles torsdag i grundlovsforhør.

20. august 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Ny tilståelse i sag om våben og narkotika

En 35-årig mand er idømt ti års fængsel efter han har tilstået at have besiddet flere våben og store mængder narkotika.