Spring til hovedindhold

Forslag

To butiksejere dømt for salg af falske Apple-produkter

To mænd er i denne uge blevet idømt betingede fængselsdomme for at sælge forfalskede apple-produkter gennem deres butikker.

NSK logo komprimeret

I denne uge er der faldet dom i to sager om varemærkekrænkelser, som er efterforsket og ført af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)

 

Tirsdag blev en 32-årig mand ved Retten i Holstebro idømt 20 dages betinget fængsel og butikken Refix ApS, som den 32-årige ejer, blev idømt en bøde på 10.000 kroner for varemærkekrænkelser. Overtrædelsen er sket ved, at manden gennem sin butik har solgt 409 forfalskede Apple-produkter i form af kabler, opladere og hovedtelefoner i perioden fra september 2022 til november 2024. I sagen frifandt retten for rettighedskrænkelser for yderligere 536 produkter.

 

Torsdag blev en 35-årig mand, der har ejet tre butikker i kæden Topfone ApS (nu konkurs), ved Retten i Hillerød idømt 30 dages betinget fængsel for varemærke- og designkrænkelser. Her er overtrædelsen sket ved at den dømte i perioden fra oktober 2023 til april 2024 gennem butikkerne havde solgt 754 forfalskede Apple-produkter i form af adaptere, hovedtelefoner og ledninger. I denne sag er ejeren desuden dømt til at betale ca. 28.000 kr. i erstatning til Apple Inc.

 

Specialanklager hos NSK Jan Østergaard siger:

 

”Dommene understreger, at det er alvorligt, når virksomheder sælger forfalskede produkter. Både forbrugerne og de retmæssige ejere af varemærkerne bliver snydt.”

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

10. juli 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Hovedmand tilstår i kokainsag

En 45-årig mand, der er ledende medlem i Comanches MC, er idømt seks års fængsel efter at have tilstået sin rolle i sag om østjysk kokain-netværk.

30. juni 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Endnu en tidligere bankdirektør får fængselsdom

En 45-årig mand, der er tidligere direktør i Københavns Andelskasse, er idømt fem måneders betinget fængsel for brud på hvidvaskloven.

19. juni 2026

National enhed for Særlig Kriminalitet

Tilståelser i kokain-kompleks i Horsens

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) efterforsker en sag mod et østjysk kokain-netværk. Tre personer har i denne uge tilstået deres roller.