Spring til hovedindhold

Forslag

To mænd får fængselsstraffe for hashsmugling i grisetransport

To mænd er henholdsvis onsdag og torsdag idømt syv og fem og et halvt års fængsel for at deltage i og arrangere indsmugling af store mængder hash fra Malaga i Spanien til Danmark. Hashen blev skjult ombord på en grisetransport.

NSK logo

National enhed for særlig kriminalitet (NSK) har i to tilståelsessager onsdag og torsdag ved Retten i Roskilde fået idømt en 34-årig mand fra Kolding-egnen og en 58-årig dansk mand, der er bosiddende i Malaga i Spanien, henholdsvis syv og fem og et halvt års fængsel for at have arrangeret og organiseret at smugle hash fra Malaga i Spanien til Danmark, blandt andet gemt ombord på en grisetransport. Indsmuglingerne blev arrangeret via den krypterede beskedtjeneste SKY ECC.

 

Den 58-årige mand erkendte torsdag, at han ad flere omgange i perioden fra juli til november 2020 sammen med flere ukendte medgerningsmænd havde organiseret anskaffelsen og transporten af knap to tons hash fra Malaga i Spanien til Danmark.

 

Den 34-årige mand blev onsdag dømt for tre gange i oktober og november 2020 sammen med flere ukendte medgerningsmænd at have pakket i alt 1030 kg hash på grisetransporten i Malaga inden den kørte mod Danmark. Den 34-årige blev også dømt for i oktober 2020 at have købt 1 kg kokain med henblik på videresalg. Han blev ud over fængselsstraffen på syv år udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

 

Chaufføren, der kørte grisetransporten fra Spanien til Danmark, er tidligere idømt fire års fængsel.

 

Specialanklager hos NSK Mathias Vestergaard, siger:

 

Jeg er tilfreds med dommene, der hviler på et godt internationalt politisamarbejde. Dommen understreger endnu en gang at indsmugling af hash i store mængder straffes ganske hårdt, samt at grov narkotikakriminalitet vurderes som så skadeligt for samfundet, at det uanset en ganske stærk tilknytning til Danmark kan medføre en udvisning.”

 

Fakta om NSK

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden. 

NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet. NSK har egen anklagemyndighed, der fører enhedens straffesager. 

NSK’s efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor indsatsen har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

NSK understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde. 

Pressekontakt

 

Pressetelefon: 4015 0147

E-mail: nsk-presse@politi.dk

25. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

Østjyde tilstår indsmugling af 1900 kg hash

En 60-årig mand fra Skanderborg har tilstået sin rolle i et narkotikanetværk, hvor han har medvirket til indsmugling af store mængder hash.

23. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

To mænd idømt livstid og seks andre idømt lange fængselsstraffe for drabsforsøg

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har efterforsket en sag om flere drabsforsøg sket under en bandekonflikt. Ni mænd er nu idømt lange fængselsstraffe for blandt andet drabsforsøg og våbenbesiddelser i og uden for konflikt.

18. juni 2025

National enhed for Særlig Kriminalitet

NSK informerer om anholdelser for rekruttering til drab

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har inden for de seneste måneder anholdt en række personer mistænkt for rekruttering til drab i Danmark eller i relation hertil. NSK afholder pressebriefing om situationen torsdag klokken 14.00.